Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 34, 1925
er varselstraadene nok anbragt der hvor kabelfeilene
vil begynde, nemlig ytterst, hvor den elektriske paa
kjending er størst. Men her er ogsaa faren for me
kanisk beskadigelse av selve varselstraadene størst saavel
under fabrikationen som under monteringen. Tal. til
skrev dette forhold de mindre heldige resultater som
dette system hadde opnaadd ved Oslo Elektricitetsverks
30000 volts kabelnet. Ved Lyprosystemet var ihvert
fald denne fare undgaat. Efter hvad taleren hadde
forstaat var A.E.G. nu ogsaa gaat til en anden og
omhyggeligere isolation av dæktraadene.
avraagnetisering i forbindelse med differentialrelæ. En
foranstaltning som i virkemaate ogsaa er selektiv uten
direkte at kunne henregnes til denne kategori er an
bringelse av reaktanser i de enkelte avgreninger og
opdeling av samleskinnerne med indkobling av reak
tansspoler mellem disse sektioner.
Herlitz: Det er kun kjært for fabrikanterne om
man virkelig kan tillate store tidsdifferencer mellem de
enkelte relæers indstilling, som av prof. Jacobsen an
tydet. Men med saa komplicerte net som det i det
senere har utviklet sig, er det nødvendig at presse
tiden ned til det mindst mulige. Særlig er dette nød
vendig hvor der er synkronmaskineri indkoblet paa
nettet, da dette falder ut av fase meget hurtig og vil
gjøre de selektive systemer illusoriske, hvis ikke dette
kan forhindres. Tal. hadde hørt om anlæg hvor man
var gaat ned til en tidsdifference paa en tredjedels
sekund og med held. Disse relæer med stadig rote
rende skive er desuten lettere at kontrollere hvorvidt
de er i orden.
Uchermann: Pfannkuchkablerne ved Oslo El.verk
var av den første fabrikation med utilstrækkelig be
skyttede dæktraade. Denne forbedring er endnu saa
ny, at man ingen tilstrækkelige erfaringsdata kan frem
lægge, men der er dog adskillige anlæg nu i drift i
Tyskland, Holland og Japan og andre steder med de
aller bedste resultater. I et tilfælde blev saaledes en
kabelfeil varslet et helt aar i forveien. Ved kablerne
ved Oslo Elektricitetsverk er der nu efter 3 aars drift
endnu ikke forekommet et eneste gjennemslag i selve
hovedkablen; det er kun den nævnte isolation av var
selstraadene som har sviktet. Foruten at forbedre
dæktraadene er ogsaa i det senere relæsystemet ved
Pfannkuchkablerne forenklet. Der har været nogen
vanskelighet med de trekjernede strømtransformatorer,
at faa fluksen i alle tre kjerner jevnt fordelt, men
denne vanskelighet er nu overvundet, og relæerne seiv
maa siges at være enkle og driftssikre.
Distancerelceet har foruten det av prof. Jacobsen
nævnte ogsaa fundet meget brukbare løsninger saavel
i A.E.G.’s utførelse som i Westinghouse’s. De lider
dog alle av den fælles principielle feil som skyldes
den faldende strømkarakteristik. Paa grund av de paa
nettet nødvendigvis anvendte forskjellige oversætnings
forhold paa strømtransformatorerne kan derfor opstaa
feilutløsninger. Det ideelle vilde her være et konstant
tidsrelæ, kun avhængig av spændingen.
Differentialrelæerne er ganske rigtig komplicerte,
naar man anvender dem i parallelkobling som gjør
omkobling uomgjængelig nødvendig. Men vil man paa
den anden side ha hurtigvirkende relæer, saaledes som
det er særlig ønskelig ved transformatorer og kabelnet,
saa er differentialbeskyttelsen den mest hurtige.
Tal. nævnte i samme forbindelse dr, Biermanns’
wattrelæ for transformatorbeskyttelse som er montert i
Tøien transformatorstation. Disse relæer angir til
stadighet jerntapene i transformatorerne og varsler
straks nævneværdige forandringer i disse opstaar, og
løser momentant ut ved feil. Disse relæer har vakt
almindelig opsikt i Tyskland, saa at der indløper 2—3
bestillinger pr. dag til fabriken paa disse.
Tal. var helt enig i ikke at samle for mange funk
tioner sammen i et relæ, men heller skille de enkelte
funktioner i hver sit relæ. Herved kan man lettere
kontrollere hvert enkelt og lettere holde reservemateriel
for relæbeskyttelsen.
Backmann: Ved de store høispændingsnet er den
normale driftsstrøm liten, mens kortslutningsstrømraen
antar meget høie værdier. Paa grund av forskjellig
artetheten i strømtransformatorernes indbyrdes forhold
inden saa vide grænser forekoramer hyppige feilutløs
ninger seiv ved tidsintervaller paa over i sekund. Tal.
vilde gjerne høre foredragsholderens mening om hvor
ledes denne vanskelighet avhjælpes andetsteds.
Maksimalrelceeis funktion er ikke at virke selektivt,
men kun at træ ind som reserve, naar de andre svigter
i sin hensigt. Relæerne kan ogsaa kombineres med
avraagnetisering. Hvor det handler sig om maskinfeil,
maa maskinen dog først frakobles nettet før avmag
netiseringen trær ind for at beskytte maskinen mot at
brænde op. Reaktansspoler har særlig sin betydning
for de svakere ledninger i store net for at beskytte
disses mindre brytere og øvrige utstyr mot de store
kortslutningseffekter.
Ang. tilbakestrømsrelceerne vilde taleren fremhæve
den ulempe disse medfører ved hel driftsstans, naar
man skal sætte anlægget igjen under spænding. Dette
sker ellers enklest og bedst ved at alle maskiner sæt
tes igang samtidig og bringes til saa nær samme om
dreiningstal som mulig, hvorefter man med hele nettet
inde magnetiserer langsorat iveiret, helst da med cen
tralmagnetisering. Efter litt pendling falder maskinerne
da av sig seiv i synkronisme, og det hele gaar let og
smertefrit for sig. Har man imidlertid tilbakestrøms
relæer i anlægget, vil disse ufravikelig løse ut ved de
første uundgaaelige pendlinger, og det hele falder i fisk.
Jacobsen: Særlig relæerne i de mindre stationer
ute paa nettet uten fast betjening er utsat for tæring
av møl og rust. Disse relæer skal efter sin hensigt
virke først, men er paa grund av de forhold de ar
beider under mindst at lite paa i hurtighets henseende.
Jeg er derfor vel enig i ønsket om at kunne presse
tidsintervallerne ned, men bange for, at det i det
lange løp ikke vil vise sig praktisk gjennemførlig. Herlitz var enig i at Biermanns wattdifferentialrelæ
var meget ømfindtlig, men maatte vel betegnes som for
ømfindtlig, naar det maatte utkobles hvis jerntapene
blev unormalt høie. Tal. hadde opfattelsen av at dette
relæ egentlig betegnet et tilbakelagt stadium, idet det
Tal. kom derefter ind paa de to kabelbeskyttelses
systemer, Pfannkuch- og Lyprosystemet. Disse har til
en begyndelse vakt ganske stor og befettiget opsigt
og er teoretisk meget tiltalende. Ved Pfannkuchsystemet
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
