Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogen av disse skal her nævnes:
a) Høiere overføringsspændinger, da den direkte
isolationsspørsmaalet.
b) Smaa værdier av de maksimale jordslutnings-
generatorstrømme.
beskadigelser end i indendørs.
iverksætte. (Sluttes.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1925
dien som likeledes beløper sig til 58 °/o av den der
ellers forlanges. Dette punkt er især av betydning
for anlæg med meget høi spænding. Ogsaa oljebry
ternes ydelse reduceres tilsvarende. Seiv om den strøm
der skal brytes, i dette tilfælde i-fase kortslutnings
strøm, er like stor som ved andre systemer, saa be
løper dog spændingspaakjendingen sig kun til 58 %
av den som optræder ved motstandsjording. Den nu
tildags almindelige anvendelse av selektivbeskyttelse
ved saadanne anlæg betinger kun ringe omkostninger,
da de samme relæer kommer i betragtning for jording
og kortslutningsbeskyttelse. Det er ogsaa et faktum
som ofte er iagttat ved fjernledninger at der opstaar
mange jordslutninger sogar ved direkte jordet nul
punkt, som ikke fører nok strøm til at bringe over
strømsrelæet til at virke. Der blir da bygget ind
relæer som reagerer paa de i sammenligning med
overstrømsrelæernes strømmer meget lavere jordslut
ningsstrømme. Herved blir relæanlægget identisk med
det som benyttes for jording over høie motstander. I
hvert fald bidrar relæanskaffelsen kun i ringe grad til
totalomkostningerne. Jordingsanlægget kan naturligvis
ved dette system anskaffes med et minimum av be
kostning da det kun bestaar i en hensigtsmæssig for
bindelsesledning mellem transformatorens nulpunkt og
jord. Man skulde dog helst bygge ind en eller to
maaleinstrumenter eller signalindretninger for at lette
kontrollen.
Et selskap beretter dog om nødvendigheten av at
jorde meget hyppig paa grund av terrængforholdene,
da jordbundens beskaffenhet lot de enkelte jordings
punkters paalidelighet synes tvilsom.
Den maate hvorpaa man foretar jording er natur
ligvis av stor betydning, ti hvis jordledningen ikke er
god vil der opstaa en spænding mellem nulpunktet
og jorden naar jordstrømmer flyter. Paa denne maate
vilde da den specielle fordel ved direkte jording gaa
tapt. Denne spænding kan ogsaa fordele sig paa
jordoverflaten omkring jordingspunktet og paa denne
maate danne en fare for personer som kommer i
nærheten.
Nødvendigheten av at ha jordledninger med udmer
ket ledningsevne blir destomere paakrævet jo mer
nettets utstrækning tiltar. Vandrørsystemer yder den
bedst mulige jording, og skulle anvendes saa meget
som mulig. Faktisk har vandledningsjording en saa
lav overgangsmotstand til jord at under jordslutning
potentialdifferancer optræder mellem disse punkter og
andre kunstige jordingspunkter av mindre god beskaf
fenhet. Disse potentialdifferancer kan være livsfarlige
saafremt ikke begge jordingssteder er direkte forbun
det med hinanden.
I avsides liggende sekundærstationer vil man i ho
vedsaken maatte ta sin tilflugt til kunstig jording ved
hjelp av plater og rør. Förtiden er der en tydelig
tendens i retning av at anvende rørjording istedetfor
platejording. Omendskjønt et enkelt rør besidder
høiere motstand end en plate, saa kan man dog er
holde mindre motstand ved rør gjennem jording
paa flere punkter, idet man kobler flere rør parallell.
Paa denne maate kan man billigere opnaa en jord
ledning med bestemt overgangsmotstand ved anven
delsen av rør end med plater. Alt i alt byr den fler
dobbelte rørjording den fordel at den repræsenterer
en godt fordelt jording som fordeler de mulige spæn
dingsdifferancer paa store strækninger og saaledes i
stor utstrækning formindsker faremomentet.
Hvad driftens paalidelighet angaar saa betyr paa
den ene side ethvert isolationsgjennembrud mot jord
en i-fasig kortslutning som har tilfølge et sterkt spæn
dingsfald og en forskyvning av spændingstriangelet og
derved hyppig bevirker at motorer og andre roterende
maskiner falder ut av takt, henholdsvis at de kobles
ut. Naturligvis er dette en meget ubehagelig före
teelse og i denne henseende staar direkte jording
tilbake for jording over en motstand eller en reaktans.
Paa den anden side virker denne metode meget gun
stig med hensyn til hurtig funktionering av relæbe
skyttelsen, idet nemlig ved jordslutning de sterkeste
strømmer opstaar, og derved den virksomste og hur
tigste avkobling av den defekte netdel opnaaes. Naar
et anlæg blir drevet med direkte jording av nulpunktet
saa pleier man at foreta jording av flere punkter.
Hyppig blir nulpunktet i hver transformatorgruppe
som hører til det betræffende net jordet.
Naar man sammenfatter alle punkter kan man si
at forskjellige vel begrundede momenter taler for di
rekte jording av nulpunktet ved høie spændinger.
jording hitfører rolige driftsforhold og torenkler
I 34 kraftoverføringsanlæg som er færdigbygget i
den sidste tid har man paa hver 52 km. led
ning foretat en jording av nulpunktet. Et andet anlæg
med 3220 km. 60 kV. ledning er jordet paa tilnær
nærmelsesvis 125 steder. Ved lange kraftoverførings
ledninger med meget høi spænding er baade begyn
delsen og slutten av ledningen næsten uten undtagelse
jordet mens man i net med høispænding eller middel
spænding, hyppig lægger transformatoraggregatets nul
punkt til jord. Dette er ikke blot tilfælde i primær
stationerne men i alle, eller næsten alle, omformer
stationer. Denne sedvane skriver sig utvilsomt tildels
fra den enkelhet hvormed en direkte jording lar sig
strømme saavel som følge av den større reaktans
i hele strømkredsen (isærdeleshet i optransforma
torerne) og som følge av de relativt mindre
c) Mer utstrakt anvendelse av friluftstationer ved
høie spændinger. I saadanne friluftstationer for
aarsaker jordslutninger mindre skjæbnesvangre
Strømmens maksimum ved direkte jordet nulpunkt
er naturligvis værdien av den høieste kortslutnings
strøm i tilfælde av i-fase kortslutning og den skade
der eventuelt kan opstaa tilsvarer denne værdi.
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
