Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rørgeneratorers oversvingninger.
stikkens lineære del.
arbeidskarakteristikkens lineære del.
3. «Amplifiers» hvor der kun under en del av en
periode flyter anodestrøm.
Om gruppe 3 sier forfatterne:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 35
I «Proceedings for the Institute of Radio Engi
neers» nr. 3 for iaar er paa side 313 indtat en artik
kel om «Power Amplifiers in Trans-Antlantic Radio
Telephony» av A. A. Oswald og J. C. Schelleng (We
stern Electric Company, New York. )
Problemet: Oversvingninger ved fremmedstyrte rør
generatorer, har været behandlet i en artikel av ing.
Gaudernack i E.T.T. no. it og 13 for iaar og i et
indlæg av undertegnede i E.T.T. no. 23 og et gjen
svar fra hr. Gaudernack i E.T.T. no. 27.
Dette arbeide tar udelukkende sigte paa fremmed
styrte sendere, der i engelsk terminologi kaldes «power
amplifiers».
Da jeg ikke kan være ganske enig med hr. Gau
dernacks betragtninger i hans gjensvar, og oversving
ningsprobleraet ved rørgeneratorer turde gjøre regning
paa interesse hos en videre læsekreds, faar jeg be om
plads for følgende:
Forfatterne inddeler disse sendere i 3 grupper:
1. «Amplifiers» der arbeider paa arbeidskarakteri-
2. «Amplifiers», hvor gitterspændingen svingerut over
Ingeniør Gaudernack sier i sit gjensvar indlednings
vis at: »Skal man uten uoverkommelig arbeide frem
sætte en almindclig oversigt*) over oversvingningspro
blemet o. s. v.« Hvis hensigten med artikelen hadde
været at gi en »almindelig oversigt«, altsaa en kvali
tativ skildring av forholdene ved en rørsender, saa
kunde jeg været enig, hvad forutsætningen for bereg
ningen, nemlig linearitet, angaar.
«VVhen some distortion is permissible and power
efficiency is important, amplifiers of the second and
third classes are employed. High efficiency radio fre
quency power amplifiers are all of the third dass.»
Det fremgik imidlertid med al tydelighet av artik
kelens indhold, at den gjorde krav paa at gi et kvan
titativt beregningsgrundlag. Hr. Gaudernack sier f. eks.
i indledningens sidste avsnit, at han gaar over til:
«en fremstilling av det kvantitative beregningsgrundlag
for oversvingninger ved fremmedstyrte rørgeneratorer»
og i resumeet sier han: «at arbeidet har som hensigt
at opstille for teknisk brng formler for beregning av
høiere harmoniske i fremmedstyrte rørgeneratorer.» Det
var dette jeg mente de anstillede beregninger end ikke
tilnærmet kan gjøre krav paa at yde, saa de heller
ikke kan sies at være væsentlig rigtige.
Derefter er gruppe 3 gjort til gjenstand for en
indgaaende behandling. Forfatterne uttaler bl. a.:
« While discussing this question of efficiency it may
be pointed out that for amplifieis of the third dass
a considerable advantage is gained by limiting the flow
of anode current to a half cycle or less. This con
dition is optained by establishing the grid polarizing
potential at values equal to or greater than the value
required for anode current cut-off and excitting the
grid with correspondingly large values of alternating
emf. Iraproved efficiency may be obtained in this
manner for the case of continuous wave telegraphy
and that of carrier radio telephony without serious
disadvantage in other respects.» — Fig. 1 illustrerer
dette tilfælde. (Fig. 5 i den citerte artikel.)
For at begrunde mit standpunkt, skal jeg faa hen
vise til en del senere publikationer om dette emne
fra autorativt hold, der viser hvilken svingningstilstand
der benyttes i praksis, og det er jo det standpunkt
praksis indtar i dette spørsraaal som interesserer og
ikke et pro eller contra deformerte anodestrømskurver
betinget av en personl g sympati for den ene eller
anden metode.
Forøvrig er grunden til at man i praksis benytter
de deformerte anodestrørakurver ikke bare hensynet til
virkningsgraden, men like saa meget for at gjøre paa
kjendingeh av rørets anode raindst mulig og samtidig
faa mest mulig høifrekvensenergi ut av røret.
Røret optar som bekjendt en viss likestrømsenergi,
der delvis blir omsat til høifrekvensenergi i rørets
svingningskreds, anodekredsen, og dette er den nyt
tige del, og delvis gaar tapt i røret som varme
paa anoden. Det gjælder derfor at indstille rørets
svingningstilstand saadan, at man faar mest mulig
høifrekvensenergi ut av røret, og at den i røret tapte
energi samtidig blir et minimum.
Det som karakteriserer et rørs ydeevne er den
energi det kan opta som tap paa anoden uten at bli
for varmt. La os f. eks. anta at anoden kan opta
100 watt uten at bli utilladelig varm. Hvis nu virk
ningsgraden er 50 % vil røret kun kunne avgi 100
watt høifrekvensenergi. Er virkningsgraden derimot
f. eks. 66,0 % saa vil den dobbelte energi kunde
tas ut av røret som høifrekvensenergi, altsaa 200
watt, uten at røret blir for varmt.
Det er indlysende at en saadan arbeidstilstand ikke
kan behandles som om der var proportionalitet mel
lem gitterspending og anodestrøm og med konstante
karakteristiske data for røret.
Under henvisning til denne figur skal jeg faa lov
at presisere hvad jeg mente, naar jeg sa at oversving
ningene ikke avhænger av gitterspændingens form, men
av gitterspændingens amplitude [ec) og giiterlikespændingen
[Ec). Et blik paa figuren sier en umiddelbart, at over
svingninger i gitterspændingen ikke væsentlig vil for-
’) Disse uthævelser saavel som de følgende foretat her.
Fig. i.
Spænciings- og strømforhold i typiske rørgeneratorer av klasse 3.
288
DYNAM1C s
h y
/ L. , ANODE
/ r\ H p/cURRENT
+ e.c I \ I \ I 1
Time
ec c
p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
