Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. 15. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 35, 1925
Skillebrytere for 220 000 volt.
andre billedet. Anodestrømkurven er allerede- som
periodisk kurve betragtet, saa deformeret at nogen
mindre oversvingninger ikke spiller nogen væsentlig
rolle, men selvfølgelig vil en oversvingning i gitter
spendingen ogsaa kunde paavises i anodestrømkurven.
Naar man derfor, som hr. Gaudernack ogsaa nævner
i sit gjensvar, forutsætter at oversvingningenes ampli
tude i gitterspændingen, ved de vanlige tilbagekob
lingsmetoder er relativt smaa sammenlignet med grund
svingningens amplitude, saa er man berettiget til at si,
at det er gitterlikespændingen og gitterveksdspæ7idingens
amplitude som væsentlig bestemmer oversvingningerne.
Et av de vanskeligste punkter ved de store over
føringsanlæg med høie spændinger er skillebryterne.
Paa grund av de nødvendige, store dimensioner an
bringes disse apparater saavelsom apparatanlæggene
forøvrig i fri luft og er saaledes utsat for alle de herav
følgende ulemper. For 220 kV er saaledes almindclig
vis, mindsteavstanden til jord 1,8—1,9 meter og mellem
faserne indbyrdes ved aapen stilling av bryterne mindst
2,8—2,9 meter. De bevægede dele blir herigjennem
saa tungt manøvrerbare at det er nødvendig at anordne
motordrift, særlig da aapningstiden ikke bør overskride
10 —12 sekunder.
Det vanskeligste punkt ved konstruktionen er at
faa en anordning hvorved kontakterne løsnes og even
tuelt isbelæg brytes før kniverne aapner, da det store
dreiemoment som ellers fordres vil overstige isolato
rernes mekaniske styrke. Ved de seneste konstruktioner
er dette utført ved at kniven først dreies om sig seiv
et visst stykke, hvorved kontakttrykket og isbelæg
fjernes, hvorefter kontaktarmen svinges ut eller hæves
alt efter konstruktionen forøvrig. Alle kontaktdele er
utført av aluminiurabronce som paa grund av sin store
mekaniske styrke og elasticitet er særlig skikket. Selve
kontaktstangen er et kobberrør av 2 tommer diameter
og indvendig avstivet med et solid staalrør. Den har
en længde paa over 3 meter. Kontakttrykket er mellem
150 og 200 kg. Jo større kontakttryk des sikrere
strømovergang, men ogsaa des tungere manøvrering.
Ved forsøk som fornylig blev avholdt med en
bryter av denne type blev den under en temperatur
paa -f 120 C, under stadig overduschning med vand,
som man gav tid til at fryse for hver gang, uavbrudt
aapnet og lukket i 24 timer med ialt over 3000 aap
ninger og lukninger. Bryteren taalte denne paakjen
ding uten at ta skade naar undtas forbindelsesiedningen’
mellem kniven og den faste kontaktdel som brak av,
Denne svakhet har bryteren dog tilfælles med alle
friluftsbrytere ogsaa for ganske lave spændinger.
I den nye bok av Zenneck og Rukop, som jeg
anførte i E. T. T. no. 23, vil jeg faa henvise til
fig. 519 der er gjengit ovenfor som fig. 2. Rukop
sier om dette diagram at det er »Ein viel ange
wandtes Diagramm hohen \Virkungsgrades«.
Tilslut vil jeg faa henvise til en artikel av Balth.
von Der Pol i »L’Onde Electrique« no. 44 for iaar,
side 324. Specielt vil jeg henlede opmerksomheten
paa fig. 5 sammesteds.
Samkjøring av kraftanlæg.
Man har altid næret adskillig ængstelse for de
mange tekniske komplikationer som skulde opstaa ved
samkjøring av flere store kraftkilder over lange over
føringsledninger. Rigtignok drives der i Amerika samkjø
ring i meget stor stil av denne art, men allikevel
føler man sig sterkt usikker før erfaringer fra vore
egne anlæg föreligger.
For at opnaa anodestrømsdiagrammer som gjengit
i disse figurer er det nødvendig at arbeide med høie
negative gitterlikespændinger for svingningsrørene. Dette
er faktisk tilfælde ved de fleste moderne rørsendere
og gir et utvetydig fingerpek om, at der arbeides med
sterkt deformert anodestrømkurver.
Det eneste riktige utgangspunkt for en beregning
av oversvingningerne ved rørgeneratorer synes mig at
være anodestromktirve?2S form. I den senere tid har
heller ingen — saa vidt mig bekjendt i allefald —
behandlet oversvingningsproblemet ved rørgeneratorer
paa basis av linearitet. Jeg skal f. eks. henvise til
»Archiy f. Elektrotechnik« 1924, heft i, s. 42 —74.
Referert i »Jahrbuch d. drahtlosen Telegraphie«, heft
1. Bd. 26 s. 20.
I disse dage er man paa grund av den
store belastningsstigning i Oslo blit nødt til at
benytte sig av Rjukankraften for byens og distrik
ternes forsyning saaledes at nu arbeider Mørkfos—Sol
bergfos, Raanaasfos og Rjukan paa samme net direkte
sammenfaset. Det hele forløper rolig og jevnt uten
vanskeligheter. Det ene anlæg, i dette tilfælde Solberg
fos, overtar spændingsreguleringen og belastningsregu
leringéri, og de andre kjører efter ordre med fast
belastning og dertil hørende strømstyrke (cos cp). Paa
deilne maate kan korrespondanceu mellem anlæggene
reduceres til et mifiimura, da enhver vet hvad han
har at gjøre. - Nævneværdige pendlinger forekommer
Oslo, den 10. december 1925
Alf Herzog.
Fig. 2
289
J s
i :£B-S
g bj-1.* t + h*
A’’ I ’ ’
o LÆ L
o 0,5 1 15 2
Perioden. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
