Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1925
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1925, No. 36
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
forekomme paa ledninger paa 50 mm2 og derover. Det
er de dynamiske kræfter ved de pludselige ensidige
avlastninger som oftest gjør utslaget. I det øieblik
sneen falder i et spænd springer dette momentant i
veiret og gaar paa grund av sin træghet for høit saa
at det paa det endnu snebelastede nabospænd virker
som helt ensidig belastning uten motstræk fra nabo
spændet. Saa pendler systemet med støt og ryk over
hele sektionen mellem to forankringssteder, indtil et
eller andet gaar istykker, eller systemet kommer iro.
At beregne de kræfter som herunder spiller ind er
selvsagt helt ugjørlig. De minder sterkt om forhol
dene ved elektriske bølgesprang, bare at de er endnu
mere uberegnelige, og endnu mere underkastet tilfæl
digheten.
A. 1. E. E. for november iaar, hvor der er omtalt et
tilfælde fra New England Company Power Systera.
For at forhindre de hyppig forekommende lednings
brudd gik man nemlig der over til at lægge op led-
Heldigvis sker ikke større kalamiteter saa ofte at
det falder i en enkelt mands lod at faa studere saa
danne tilfælde i særlig stort antal. Av desto større
betydning er det at man ikke holder sine erfaringer
for sig seiv, men offentliggjør dem, saa at de kan
komme andre samlet tilgode. Jeg skal nedenfor gjøre en
begyndelse, som kanske kan friste andre til efterfølgelse.
ninger av større bruddstyrke paa de mest utsatte steder
med den følge at alle masterne faldt overende istedet.
Man kan se herav at man ved at forsterke de
enkelte konstruktionsdele muligens kan begrænse drifts
uheldene noget, men naai de først indtrær saa griper
de des mere om sig og fører til kalamiteter av langt
større omfang end om man nøiet sig med noget mindre
sikkerhet, og sørget for at de dele som lettest lar sig
reparere er de svakeste. Man maa derfor mest mulig
under dimensioneringen ha sig for øie hvilken del
man vil skal svigte først og ikke overlate dette helt
til tilfældet. 1 fig. 1 og 2 er saaledes vist to eksempler
paa mastebrudd fra et schweitzisk anlæg paa grund
av snelast. Begge disse vil uvægerlig skaffe en drifts
stans av temmelig lang varighet og viser saaledes at
man har lagt det svakeste punkt paa et forkjert sted.
En brudt ledning eller to, eller et par knækkede tra
verser kunde derimot været provisorisk utbedret i en
forholdsvis kort tid.
Sneveiret omkring den iste nov. iaar var vidstnok
av denslags at den gav rik anledning til studier av
ondartede snebelastninger mange steder paa østlandet.
Ved de linjer som jeg har tilsyn med, var der helt
fra Rjukan til Gjøvik lokale forekomster av snebelast
ninger paa ledningerne av dimensioner som jeg ikke
tidligere har hat anledning til at se. Snebelægget var
dog meget variabelt idet der de fleste steder intet
somhelst belæg var, mens der i nærliggende spænd
var de allerstørste snetykkelser. Dette skyldes antage
lig et koldt høiere liggende luftlag med mild luft i de
dypere og trangere dalfører. Da marken ikke var
frossen har luften været temmelig mættet med fugtig
het som har slaat sig ned paa ledningerne paa disse
specielle steder som isbark. Isbarken er ihvertfald et
faktum, da jeg i den nedfaldende sne senerehen fandt
en ca. 1 cm. tyk isrende av klar, blank staalis. Kun
Hvad man vil vælge som svakeste punkt er meget
avhængig av forholdene. Et ledningsbrudd er forholds
vis enkelt repareret, men man maa dog være opmerk
som paa at et ledningsbrudd ofte knn er indledningen
til alvorlige tilfælde av mastebrudd videre bortover
paa grund av den ensidige paakjending som fortrins
vis bæremasterne blir utsat for paa begge sider av
bruddstedet. Desuten er en nedfalden høispændings
ledning altid en stor fare for menneskeliv. Skal des
uten ledningerne absolut være det svakeste punkt maa
masterne under alle tænkbare forhold være diraensio
neret efter ledningernes bruddbelastning, hvilket vil
føre til betjrdelig større mastevegter end nu almindelig
anvendt undtagen’ hvor det handler sig ora de aller
mindste ledningstværsnit.
Da er det enklere at la traverserne danne »sik
ringen « og med en rationel utformning av disse med
dette for øie vil man vidstnok komme til den gunstige
løsning av problemet.
Den for en kraftledning farlige belastning frem
kommer vidstnok meget sjelden ved en jevnt fordelt
hvilende belastning. Med vor sneformel -j- den to og
en halvdobbelte sikkerhet fører et tænkbart bmdd under
disse forhold til saa store snetykkelser at de vil sjelden
hvor denne isbark har dannet sig først har den været
fæste for den efterfølgende vaate og tunge sne, som
i det stille veir har bygget sig videre og videre uten
nogen særlig begrænsning.
Fig. 3-
Fig. 4.
292
rl k
n
S > !|P1 • ’
fcs -S’A r‘4
w* . i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
