Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1925
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ledes to traverser knækket sammen omend ikke fuldt
saa kapitalt. Ved at gjennemgaa beregningerne av
disse traverser viser det sig at der for at knække
disse maa et ensidig ledningsstræk til paa ca. 2900 kg.
Regner vi med systemet i ro maa der mindst ha været
et motstræk fra den anden side svarende til bar led
ning uten sne eller ca. 500 kg. Det samlede lednings
stræk paa den snebelastede side har saaledes mindst
været 3400 kg. eller nøiagtig det tredobbelte av det
stræk som der i dette tilfælde efter forskrifterne skal
regnes med. For at faa frem dette stræk maa der
imidlertid en snelast til, som er næsten 5 gange større
end det foreskrevne, idet elasticiteten gjør at ikke
strækket stiger saa fort som ekstralasten. Av merkerne
i sneen under ledningerne kunde det tydelig sees at
alle ledninger hadde været fuldt snebelastet saa at
strækket fra samtlige ledninger hver maa ha hat om
trent denne størrelse. Den forskriftsmæssige sikkerhet
vilde her ikke kunde ha reddet masten. Det er ute
lukkende traversernes sammenknækning som har været
det hjælpende halmstraa.
Paa Gjøvikoverføringen gik alt bra med undtagelse
av et par momentane kortslutninger, idet sneen faldt
av de nederste traade først, saa at disse sprang op i
At traverserne i dette tilfælde har virket som sik
ringer er ikke bare slump, idet vore masteberegninger
er utført med dette som hensigt. Hvorvidt andre vil
følge dette eksempel faar enhver gjøre op med sig
seiv. Ihvertfald maa jeg kun tilraade aldrig at gjøre
traverserne saa sterke at de kan brække masten ned.
Med de lette fagverkstraverser er en sammenknækning
av disse ingen særlig alvorlig affære. De blir sagtens
hængende i sine strækled seiv om trykleddene knæk
ker ut saa intet behøver at falde ned. Men under
sammenknækningen vil de avlaste det hele meget
effektivt, samtidig som det optrædende chok vil faa
sneen til at falde av.
de overliggende tiltrods for at disse er forskjøvet i
horisontal retning ca. 1,5 m og har en vertikal avstand
paa ca. 3,5 ra.
Ved Rjukanoverføringen derimot gik det omvendt.
Saavidt vites skedde der paa stamlinjen ingen sam
menslagning av ledningerne, men 7 traverser blev
mere eller mindre deformeret. I fig. 3 er vist en saa
kaldt galgemast hvorav vi har to stk. ved særlig lange
spænd. Disse bestaar av to normale lette bæremaster
med to normale korte og to normale lange traverser og
tverforbindelse paa toppen. Dette er gjort for at faa
tilstrækkelig avstand i horisontalplanet kun med anven
delse av normalt materiel. Det var nemlig givet at
man ved ujævn snelast paa de enkelte traade vilde
kunne resikere at disse vilde gripe om hinanden. Fig 4
viser hvorledes vi fandt galgeraasten dagen efter sne
faldet. Den var fremdeles med fuld drift paa begge
ledningssæt, og alle ledningstraade med klemmer etc.
var like hele. Kun traverserne hadde foldet sig ned
som det sees av figuren. I fig. 5 sees den provisoriske
utbedring som vi foretok straks, med en del planker
og spiker uten at avbryte driften, indtil vi fik utført nye
traverser i verkstedet som senere blev utbyttet, likeledes
under fuld drift av overføringen kun ved skiftevis at
benytte det ene eller det andet ledningssæt ad gangen.
Den meget naturlige slutning vilde nu være at
traverserne har været for svakt dimensioneret. Men
som det av det følgende vil fremgaa er det nok sna
rere at anta at hvis ikke traverserne hadde svigtet
vilde hele masten gaat overende.
Under samme sneveir blev en travers ogsaa knæk
ket et andet sted paa linjen paa fjeldovergangen til
Tuddal. De lokale forhold hadde der været de samme
Nabomasten var nemlig en forankringsmast, og
beregnet tned vanlig sikkerhet mot brudd under for
skrifternes ekstralastbestemmelser. Paa denne var like
Fig- 5-
Fig. 6.
293
Jti
c’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
