Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 28. december 1925
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5950 amp. 2080 amp. 102 amp.
Jordingspraksis i amerikanske anlæg.
Efter artikel av E. C. Stone
(Slutn.)
II. Jording av nulpunktet over en motstand.
Heri betyr:
La Fjernledning i mil (eng.).
Kabelens længde i mil (eng.).
f Anlæggets frekvens i perioder pr. sek.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 36
under blev ganske godt avkvistet saa marken under
var helt dækket av avbrændte grener. At der ikke
opstod kortslutninger herunder skyldes kun et lykkelig
træf. Da træet med hele sin fasthængende snetyngde
la sig helt over en av ledningerne var den herav
fremkommende ekstralast helt uberegnelig.
med ledningerne gaaende i et langt spænd over en
dyp dal. Av traversens deformationer kunde her
tydelig sees hvordan den hadde været slidt først en
vei saa den anden, hvilket synes at bestyrke min for
anstaaende anførsel om at det ikke er de hvilende
overbelastninger som bærer skylden, men de dyna
miske kræfter med longitudinelle svingninger og ryk,
idet sneen falder ujævnt av. Det kan muligens ogsaa
interessere at vite at net i det ene tilfælde handlet sig
om staalaluminiumsledninger og det andet om kobber
ledninger. Med hensyn paa tilbøielighet til snebelæg
synes der nemlig ingensomhelst forskjel at være paa
de to ledningsarter.
Jeg vil derfor gjenta at noget klart billede av de
belastninger som kan forekomme ved at forsøke maa
linger av sne og iscylinder ikke kan opnaaes. Naar
først sneen begynder at bygge sig op er tykkelsen
som den kan faa saa at si kun begrænset av naar
noget brister og de dynamiske virkninger er ikke
gjenstand for kalkulation.
Det kan i samme forbindelse kanske være av inter
esse at se fig. 6 som viser et birketræ som staar godt
utenfor det eksproprierte ledningsbelte, men som dog
under snetyngden la sig helt over ledningerne og her-
Ekstralastformlen er derfor kun en form for for
høielse av sikkerhetsgraden avpasset efter ledningstver
snittet, og har intet med snecylindere av en bestemt
tykkelse at bestille.
lertid ligger denne motstandsværdi i de aller fleste
tilfælde saa høit at jordstrømsrelæerne ikke kan være
ømfindtlig nok indstillet til at reagere paa de smaa
strømme der opstaar. Derfor ligger praktisk talt den
øvre grænse paa en værdi som tillåter at der opstaar
strømstyrker som garanterer et tilfredsstillende arbeide
av relæbeskyttelsen.
Denne jordingsmaate av nulpunktet blir almindelig
anvendt i større anlæg med driftsspændinger under
15000 volt. Den blir ogsaa benyttet i nogen faa anlæg
med høiere spændinger. Den høieste forekommende
spænding ved hvilken den benyttes er 110 kV. An
vendelse av en motstand blir nødvendig saasnart den
i-fasige kortslutningsstrøm som flyter over en isola
tionsdefekt mot jord antar farlig høie værdier. An
lægsomkostningerne er noget høiere for et anlæg som
skal arbeide med motstandsjording end ved direkte
jording av nulpunktet. Isolationen raaa vælges til
svarende linjespændingen, og bryterne maa dimen
sioneres for en paakjending der tilsvarer linjespæn
dingen. Foruten overstrømsrelæer maa der anvendes
specielle jordstrømsrelæer saafremt jordingsmotstanden
er tilsyarende stor, og jordingsmotstanden seiv bidrar
ogsaa til de høiere omkostninger. I almindelighet kan
man si at de tillægsomkostninger som opstaar ved
anvendelsen av dette system ved spændinger paa 25000
volt eller derunder beløper sig fra 2 % til 5 %• Den
ringere fare for driftsforstyrrelser og for ødelæggelser
av apparater som opnaaes gjennem begrænsningen av
de ved isolationsfeil optrædende i-fasede kortslutnings
strømmer, danner utvilsomt en betydelig besparelse,
som kommer de verker der arbeider med denne jor
dingsmaate tilgode. Driftssikkerheten av et anlæg
som er utstyrt med denne slags jording avhænger for
den største del av ohmværdien av den indbyggede
motstand. Denne maa for det første være stor nok
til at redusere den størst mulige kortslutningsstrøm til
en i praksis tilladelig værdi, men den maa ogsaa ha
den rigtige størrelse for at holde spændingstriangelet
saa stabilt ved jordslutninger at motorer Og andre
roterende maskiner ikke afficeres. Størrelsen av mot
standen maa ikke overskride den kritiske værdi som
er paakrævet for undertrykkelsen av jordslutningsbuer,
da ellers systemets største fortrin vil gaa tapt. Imid-
Den i tilfælde av i-faset jordslutning i et raotstands
jordet anlæg flytende maksimalstrøm blev beregnet paa
den maate at den maalte spænding »nul mot fase«
blev dividert med den ækvivalente motstand av de
parallelt tænkte jordinger.
I 17 anlæg for hvilke den forutbeskrevne regnings
metode var anvendbar, blev der fundet følgende maksi
malværdier for jordslutningsstrømme:
Høiest beregnede værdi Middelværdi Laveste værdi
Jordslutningsstrømme under 700 amp. blev konsta
tert i 5 anlæg; fra x 100 til 2600 amp. i 8 anlæg;
fra 4000 amp. og mere i 4 anlæg.
Artiklens forfatter anstillet nylig undersøkelse i 15
anlæg med motstandsjording beregnet paa at gi op
lysning om der eksisterte noget sammenhæng — og
i tilfælde hvilken — mellem motståndens ohmværdi
og systemets elektrostatiske kapacitet. Induktiviteten
og kapaciten i luftledninger og kabler referert til
1 mil (eng.) viser liten variation ved de bygnings
maater som er anvendt i de betræfifende anlæg. Man
kan anse dem som konstante og regne kabelens
elektrostatiske kapacitet til den 5-dobbelte værdi av
fjernledningens kapacitet. Dette lar sig uttrykke i føl
gende formel: (L„4~5 25 fR =K.
R Motstanden i den samlede nulpunktsjording i ohm.
E.T. Z. nr. 36 ved A. V.
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
