Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 8. januar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 000 •rv (1 -j- [tg 2 cp]„) - bv ( Wm L„,)v
X-E^vjm
r
\ooorv [-g\ [l+ tg2 cpt) Ltv dt
u
W • T
yv vm -1-
F* rv {i+\g*<p)\Et ) 2)
_ ( WL)V _ r cos2 cp (Ev \ 2
1000 r I -=r ) LH dt
Wlm • T
P ~ 1000 W~ Ev io*?cp K ]v
Ved likestrøm er det relative effekttap
PrL 1000 ri . TT7r ,
og ved vekselstøm
[WL)7J = IOOOJ
T
r p
Aarlige arbeidstap = I?Lt dt
1000J
1000 [WL)V
Ev
j1
ev =’-=r- iooo(WL)v
s = rv -(- xtg(p ,
1 {WL)t sKeJ ;
Relativt arbeidstap ved likestrøm
1000 •r-bi[Wm *Lm)i
{E?)m
T
1000 rv l — Ui-{-tg2 cpi)Liz,dt
.likestrøm.
T
ry Wa 2 t .
1000 r ( —-) Lu dt
iooot
eller nåar vi sætter
Den relative spændingsvariation blir
og transportevnen
0
eller for likestrøm
No. 1, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ved vekselstrøm er den, som vi senere skal se,
strengt tat en funktion av strømmen. Ved de under
normal drift forekommende værdier av strømmen er
variationerne imidlertid saa smaa, at vi kan se bort
fra dem og regne med en gjennemsnitlig konstant
værdi av r ogsaa ved vekselstrøm.
s , som kan kaldes »spændingsvariationsmotstanden«
pr. km., kW og V, findes grafisk, som vist i fig. 2.
Vi kan derfor med tilstrækkelig nøiagtighet sætte
Forholdet mellem transportevnen ved vekselstrøm
og transportevnen ved likestrøm blir saaledes, nåar
den relative spændingsvariation i begge tilfælder er
hvor Wt , Lt , Et og cpt betegner variable værdier.
Det samlede aarlige arbeidsforbruk er
b) Transportevne ved samme maksimale relative effektiap.
hvor Wm betegner det gjennemsnitlige effektforbruk i
kW og T den aarlige driftstid i timer.
Det relative arbeidstap er saaledes ved likestrøm
Forholdet mellem transportevnerne blir saaledes
Da ( i —|— tg2 99) i almindelighet i praksis ved
maksimalbelastning er mindre end s , Værdien av tallene, som repræsenterer arbeidstapene,
kan enten maales (ved maaling av kWh i matepunktet
og paa toget) eller kan tænkes beregnet ved hjælp av
registrerte kurver av Wt , Et og cpt i forbindelse med
timetabellerne.
For den sammenlignende beregning, som her in
teresserer, kan vi istedetfor med integralerne regne med
gjennemsnitlige værdier og sætte:
c) Transportevne ved samme gjennemsnitlige relative effekt
tap (samme aarsvirkfiingsgrad).
De aarlige arbeidstap, maalt i kWh, i kontaktled
ning og skinner er
hvor It og Lt betegner de variable værdier av hen
holdsvis strømmens effektivværdi og • avstanden fra
matepunktet.
bi og bv betegner her en faktor som i almindelig
het er forskjellig fra i ; dens størrelse avhænger av
driftsforholdene. Indfører vi istedetfor de gjennem-
Integralet strækker sig over aarets driftstimer.
og ved vekselstrøm
sls=rv I i + ?- tg q>\
vil Fä som regel være støre end Fx .
og ved vekselstrøm
A = fWt dt = Wm F, kWh,
den samme
og for vekselstrøm
Den ohmske motstand pr. km. (r) er konstant ved
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
