Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye radiofelter.
No. 3, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
De kortskårne rør dreies i automatisk arbeidende
maskiner til den såkalte tallerken.
og pumpes efterpå på pumpeautomater, mens lampen
samtidig opvarmes til 4000. Det endelige vakuum er
kun ca. Vioooo rnm. av kvikksølv. Lampen avsmeltes
med en skarp brenner ved pumperøret og har efterpå
en spiss som kommer inn i sokkelen, hvor den er
usynlig. Denne lampe er derfor sett utenfra uten spiss.
Tidligere satt pumperøret på kolben og derfor har
lampen båret en spiss. Spissen var altid et svakt punkt
på lampen. Det er derfor et ikke så litet fremskritt,
når man har fått denne inn under den beskyttende
sokkel. Nu klarbrennes lampen, idet den kobles auto
matisk i et særskilt apparat på underspenning, normal
spenning og overspenning. Straks lampene får strøm,
blir de blå, idet fosforet avdestilleres og slår ned den
sisste rest av luften, som er blitt tilbake efter pump
ningen. Endel lamper kontrolleres nu med spesielle
fotometer på lys, spenning og strømforbruk. Lampene
blir sokklet og stemplet med en etsemasse og før
innpakningen prøves alle med 10 % overspenning for
å være sikker på at lampene er gode. En del av
lampene matteres, idet de dyppes ned i en matterings
masse. Den sisste er et Flussyrepreparat. En annen
del farves klar eller matt, idet de dyppes i klar
eller mattlakk.
Strømtilførerne består igjen av 3 deler, nemlig
den ytre strømtilførsel fy), et 4 mm. langt stykke
innsmeltningstråd (i), som er innpresset i foten og en
indre strømtilførsel som også kalles elektrode, (e).
Ytre strømtilførsel og elektrode er av kobber. Inn
smeltningstråden er av en forkobret metallegering og
har samme utvidelseskoficient som glass. Tidligere
bruktes som innsmeltningstråd platin, som var udmer
ket skikket for dette øiemed. Men platin var dyrt.
Glødelampefabrikkene søkte derfor i lang tid efter et
erstatningsmateriel, som nu er funnet i den forkobrede
legeringstråd. Den er likeså god som platin, men
koster kun en V100 del av hvad platin koster. _ .
De tre deler sveises sammen til strømtilførselen i
automatiske sveisemaskiner. De 4 deler av foten smel
tes igjen sammen i spesialmaskiner som heter fot
pressningsmaskiner.
En høispent lampe lampe har øverst 9 og nederst
8 bærehaker av Molybdæn som sitter i glassknapper.
Glassknappene trykkes og hakene innsettes automatisk
med en maskine. Molybdæn er et metall likesom
kobber, jern og Wolfram. Mens Wolfram smelter ved
30000, smelter Molybdæn allerede ved 24000. Det er
høit allikevel; til sammenligning kan nevnes at kobber
smelter ved 1100, jern ved 1500 og platin ved 17000.
Molybdæntråd har en sølvglans og er lett fjærende.
Sammen med sitt høie smeltepunkt er den udmerket
skikket som haketråd.
Fabrikasjonsmåten for Nitralamper, som blev optatt
i Drammens Lampefabrikk for omtrent 1 år siden, er
omtrent den samme som fabrikasjonen av lufttomme
lamper. Forskjellen er den at tråden spiraliseres og
lampene fylles efter pumpningen med Argon eller
kvelstoff. Spiraliseringen og pumpningen med gass
fyllingen foregår på spesielle automatisk arbeidende
maskiner. Argon er en gass likesom surstoff. Der
finnes kun 1 % derav i luften og utskillningen av
denne er meget vanskelig. Argon er derfor nokså dyr
å fremstille.
Glødetråden er av Wolfram. Det er det høiest
smeltede metall. Ren Wolfram har samme glans som
jern. Den tynneste tråd brukes for 10 lys høispente
lamper. Den har kun en diameter av i/100 del av 1
mm. og er tynnere enn et menneskehår. Glødetråden
monteres for hand. Der er å anbefale å bruke gassfyllte lamper over
alt hvor der brukes større lysstyrker. Lampene er ikke
bare mere økonomisk i bruk, men de gir også et
meget hvitere lys.
De monterte stativer besprøites med en opløsning
av rødt fosfor i vann eller alkohol. Nu innsmeltes
stativet i glasskolben på særskilte innsmeltningsmaskiner
uvurderlig nytte, særlig ved den letvindte adgang den
gir til direkte fra brandstedet at kunne tilkalde yder
hgere assistance nåar fornødent.
Efter hvad der meddeles i »B. Z. am Mittag« vil
det berlinske brandvæsen nu i stor utstrækning ta
radiotekniken i sin tjeneste. Ved det store rikstryk
keri i Oranienstrasse opføres der fortiden en skorstens
pipe paa 96 meters høide. Denne vil bli benyttet som
mast for hovedbrandvaktens antenne for mottagning og
sending, hvorved hovedcentralen stadig kan staa i di
rekte rapport med alle understationer. Hver utrykning
vil desuten bli ledsaget av en vogn med en komplet
radiostation, saa at brandstedet likeledes hele tiden er
i rapport med hovedcentralen, men dog med en anden
bølgelængde for ikke at forstyrre den øvrige kommuni
kation med centralen. Med de store omraader som i
Berlin med tilliggende forstæder er underlagt fælles
brandvæsen vil den traadløse forbindelse være av
Efter hvad der meddeles fra Amerika, har man
ved De forenede Staters minebureau paabegyndt forsøk
med sigte paa at finde det bedste system for radio
förbindelse fra grubegangene til driftsledelsens kontor
oppe i dagen. Formaalet er væsentlig for ved paa
kommende ulykker at kunne staa i forbindelse med de
eventuelt avstængte arbeidere og herigjennem at kunne
yde disse den hurtigste og bedste assistance. Vanlige
traadtelefoner blir ved saadanne anledninger oftest sat
ut av funktion ved traadbrud og kortslutning. Der er
forsøkt saavel forbindelse gjennem transportable stationer
paa grubevogner som ved smaa apparater som hver mand
fører med sig. Likeledes anvendes saavel vanlig radio
som linjerettet saadan, idet der ved disse sidste benyt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
