Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Driftskontrol.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1926
(generatorer og transformatorer) likesom han ogsaa
fører den direkte kontrol med fordelingen av den
reaktive strømbelastning (spændingskontrol).
elt hvad ledningsanlæg angik, saa viste det sig gjen
nemgaaende, at vanskeligheterne ved de linjer hvor
man paa grund av koblingen ikke kunde jorde trans
formatorernes stjernepunkt (St. Croix Falls), var ulike
større end ved de anlæg hvor stjernepunkterne var
jordet direkte eller over motstande.
Det første krav som maa stilles til en god spæn
dingsfordeling er at spændingen paa konsumenternes
forbruksapparater (lampe, motor) skal være konstant.
Til opnaaelse herav forsynes kablerne for den sekun
dære fordelingsspænding (2200 eller 4000 volt) i
understationerne med automatiske induktionsregula
torer, enten i samtlige faser eller kun i den fase
hvor lysbelastningen er tilknyttet. Disse regulatorer
kompounderes slik, at spændingen i fødepunkterne
blir praktisk talt konstant. De bygges for maksimalt
+ 10 % variation av den uregulerte spænding, hvor
for det blir driftslederens opgave at sørge for at pri
mærspændingerne i understationerne ikke varierer utover
disse grænser. Praktisk opnaaes dette ved at primær
stationerne og de understationer hvor der er opstillet
synkronkondensatorer, faar ordre til at holde spændingen
paa stationens samleskinner konstant, hvad enten dette
nu sker for haand eller ved automatiske spændings
regulatorer paa maskinerne. Disse forskjellige spæn
dingsværdier bestemmes ved prøve, og de blir av
driftslederen kontinuerlig tilpasset belastningsforholdene.
I utstrakte ledningsnet med store ledningslængder og
høi transformatorreaktans vil ændringerne ske langsomt,
idet nettene let stabiliserer sig uten store utjevnings
strømme. For denne regulering vil den økonomisk
reaktive strømfordeling komme i anden
række, nåar engang det gunstigste midlere oversæt
ningsforhold for transformatorerne er fastlagt. Det kan
ofte bli nødvendig at koble ut parallelledninger for at
holde spændingen nede, eller at la generatorer løpe
med som rene faseforskyvere for at holde spændingen
tilstrækkelig oppe. For imidlertid at gi driftslederen
friere hænder ogsaa med reservernes utnyttelse er i
de senere aar spørsmaalet om regulering av transfor
matorernes oversætningsforhold under belastning viet
større opmerksomhet, og der foreligger allerede gun
stige driftserfaringer med saadanne anordninger.
Der er en tendens i amerikansk anlægsdrift til at
utvide kraftproduktionsomraaderne til stadig større
enheter, ved samkjøring av primæranlæg over høi
spændte forbindelseslinjer. Man opnaar herved bedre
utnyttelse av vandkraftanlæggene, specielt av dem som
ikke har magasinering, bedre virkningsgrad for damp
anlæggene, idet disse kan bygges i større enheter,
bedre utnyttelse av reserver av maskiner og transfor
matorer og større sikkerhet for opretholdelse av drif
ten, paa grund av strømtilførsel fra mere end én kraft
kilde. Vanskeligheterne er mere av driftsteknisk art,
materiellet maa bygges solidere paa grund av større
kortslutningspaakjendinger, relæbeskyttelsen maa være
mere selektiv for at undgaa at feil i en del av nettet
skal influere paa andre deler, likesom overspændings
beskyttelsen i visse egne vil forøke vanskeligheterne
ved parallelarbeide, hvor kraftkonsumomraaderne ikke
falder sammen med kraftproduktionsomraaderne.
Samkjøring har i De Forenede Stater arbeidet sig
naturlig frem ad frivillighetens vei, i forstaaelsen av
at den tjente til fordel for begge parter. Kravet til
»driftens opretholdelse for enhver pris« har imidlertid
ved alle slike samkjøringer medført oprettelsen av et
fælles driftskontor, hvorunder driftsledelsen av samtlige
tilknyttede anlæg blev henlagt (»load dispatcher«,
»chief operator «).
Den daglige ledelse falder naturlig i to deler, last
fordelingen og den engere driftsledelse (koblingsordrer).
Kontoret lægges gjerne i et produktions- eller koblings
knutepunkt i nettet og forbindes direkte med samtlige
kraftstationer og de viktigere understationer over høi
spændte telefonlinjer og gjerne ogsaa med almindelig
og radiotelefon.
Lastfordelingen bygger paa en forutberegnet
belastningskurve for det kommende døgn, hvorefter
belastningskurven for det enkelte primæranlæg be
stemmes paa den for driften mest økonomiske maate.
Praktisk foregaar saa normalt lastfordelingen paa den
maate at samtlige anlæg undtagen ett holder en angit
konstant belastning paa generatorerne uavhængig av
periodetallet, mens det ene holder periodetallet kostant,
idet belastningen varieres efter behov. Rapport over
kWtimeavlæsningerne i de forskjellige primæranlæg
indgaar saa f. eks. hver time til lastfordeleren (»load
dispatcher«) til kontrol og eventuel korrektion av den
opstillede belastningskurve.
Ved et elektrisk anlæg er det ikke nok at alt
materiel ved starten er i førsteklasses orden, men der
maa ogsaa sørges for at materiellet under driftstiden
höides i samme stand. Man bør ikke vente til uhel
det indtræffer, men ved kontinuerlig inspektion sørge
for at feilkilder blir fjernet paa et tidlig tidspunkt,
efter det i lægevidenskapen bekjendte princip at det
er lettere at forebygge end at helbrede. Som jeg alle
rede ved en tidligere leilighet har gjort opmerksom
paa, ligger hemmeligheten ved den faktisk opnaadde
høiere driftskontinuitet ved amerikanske anlæg ikke
saa meget i at selve materiellet er saa meget bedre
end det europæiske skjønt hensynet til soliditet
ofte veier sterkere end f. eks. hensynet til utseendet,
men vel saa meget i den gjennemførte driftskontrol.
Koblingsprocessen sker derimot efter ordre fra
driftslederen (»chief operator«), der til enhver tid har
oversigt over nettets koblingstilstand. Ingen vilkaarlige
ændringer av høispændingsnettets koblinger blir foretat
uten efter direkte ordre fra ham. Ham paahviler det
ogsaa at sørge for at ha den nødvendige driftsreserve
I dampstationer blev turbinerne regelmæssig en gang
om aaret avdækket, løpehjulene overset, klaringer
kontrollert og hele maskinen indvendig renset. Ved
Samkjøring av anlæg.
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
