Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betjeningsstrøm.
Relæbeskyttelse.
Jording av nulpunktet.
1926, No. 4
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
direkte paabygget (Hell Gate) eller turbodreven med
motordreven reserve (Riverside) eller magnetiserings
aggregatet hadde turbine og paa samme aksel
(Riverside, Colfax). Kun ved ett anlæg (Windsor Steam
Plant) hørte jeg der hadde været oftere bruk for reser
ven, men den almindelige mening var dog at ved
store aggregater burde man paa denne maate sikte
sig mot at feil i magnetiseringsmaskinen skulde kunne
sætte hele aggregatet ut av drift.
viklingen. For at faa generatoren utkoblet automatisk
allerede ved det første gjennemslag, blev stjernepunk
tet lagt til jord, enten direkte eller over lavohmet mot
stand og momentant virkende differentialrelæer opstillet.
Hvor generatorerne arbeidet parallelt paa lavspændings
siden, blev kun en generator ad gangen lagt til jord,
arbeidet de derimot parallelt over transformatorer, blev
hver generator jordet.
Stjernepunktet paa transformatorernes høispændings
side i net for 60 000 volt og opover var som regel
direkte jordet, ofte i flere stationer. De ulemper dette
voldte telefonanlæg var ikke større end at de ved
samarbeide mellem sterkstrøm- og svakstrømselskapene
lot sig løse til konsumenternes tilfredshet.
Ved et par anlæg fandt jeg det muliggjort ogsaa
at ta reservemagnetisering fra batteri, men begge disse
anlæg var utført med fællesmagnetisering av genera
torerne.
Tendensen var gjennemgaaende i retning av mindre
motstand i jordkredsen. Det eneste anlæg jeg hørte
om, hvor man fra direkte jording var gaat over til
motstandsjording, var et kabelnet av midlere spænding,
hvor de optrædende jordstrømme blev saa store at
blymantelen ikke kunde føre returstrømmene uten skade.
Strøm for relæutløsninger, fjernstyring av oljebry
tere, nødbelysning og signalanlæg blev i samtlige kraft
anlæg levert som likestrøm fra omformer med paral
lelkoblet batteri (»flytende batteri «). Batterierne hadde
ikke cellekobler, men spændingen paa omformeren
holdtes paa en slik værdi at denne besørget den kon
stante strømlevering til signallamper o. 1. og samtidig
gav batteriet en svak ladning. Jording av systemer og dens indflydelse paa valg
av relæbeskyttelse har jeg i en tidligere artikel i E.T.T.
for 1923*) gjort nærmere rede for. Her skal kun gives
en oversigt over de mest benyttede relæsystemer.
Ved enkelte nyere stationer hadde man et større
batteri paa 220 volt for oljebryterbetjening og et
mindre paa 20—40 volt for signalanlæg og telefon,
gjerne med reserve saavel av batteri som omformer. Generatorerne var i samtlige nyere stationer beskyt
tet ved differentialrelæer. Da altid en generators nul
punkt var lagt til jord direkte eller over en lavohmet
motstand, vilde disse relæer momentant frakoble gene
ratoren i tilfælde av gjennemslag uten at brand opstod.
For imidlertid at være helt sikker paa at kunne kvæle
begyndende generatorbrand, hadde man ved nyere
turboanlæg truffet foranstaltninger til at fylde genera
torens indre med damp (Boston E. V., Colfax).
Likestrømbetjening anvendtes videre i dampstationer
for den automatiske fyring av hensyn til hastighets
reguleringen, likesaa undertiden for kraner (Windsor).
Forøvrig anvendtes i samtlige stationer vekselstrøm
til drift av alt hjælpemaskineri. Specielt i dampsta
tioner var denne opgave til enhver tid at kunne raade
over en sikker strømkilde til drift av det mest vitale
hjælpemaskineri viet stor opmerksomhet. Der anvendtes
specielle husgeneratorer, der gjerne parallelarbeidet
med hovedgeneratorerne over stationstransformatorer
og asynkronom formere (Colfax Steam Plant) eller med
nærliggende kraftanlæg (vandkraftanlægget Queenston).
Spændingen paa motorerne var normalt 440—550
volt, for større undertiden 2200 volt., mens lyset blev
tat fra egne transformatorer med oversætning til
2 X 110 volt.
For transformatorer i primærstationer anvendtes
enten ingen beskyttelse (ældre anlæg i Shawinigan
Falls), differentialrelæer (nyanlægget Shawinigan Falls,
Queenston, Cameron Falls, Springdale), rene overstrøm
relæer (Vernon Plant, Windsor) eller ogsaa jordslut
ningsrelæer i forbindelse med høit indstillede over
strømrelæer (Colfax).
Transformatorer i understationer var ofte tilknyttet
paa høispændingssiden uten oljebrytere og hadde da
ingen overstrømbeskyttelse. Ellers anvendtes rene
overstrømrelæer.
Til ladning av betjeningsbattefier i understationer
anvendtes i ganske stor utstrækning likerettere, enten
mekaniske eller kviksølvtype. De har den fordel frem
for roterende omformere at de er billig i anskaffelse
og drift, tar liten plads og trær automatisk i funktion
igjen, nåar spændingen kommer tilbake efter en drifts
stans eller kortslutning. De er imidlertid begrænset
i ydeevne.
For friledninger og kabler var opstillet i kraftsta
tioner rene overstrømrelæer i eller uten forbindelse
med jordslutningsrelæer (Springdale) og i sekundærsta
tioner rettede overstrømrelæer (tilbakeoverstrømrelæer)
som lot til at gi god tjeneste nåar stjernepttnktet var
jordet (Turner Falls Power Company). Paa parallele
ledninger mellem samme stationer benyttedes relæer
i differentialkobling (Vernon Plant) eller balancerte
relæer (Turner Falls Power Company, Terminal Station,
Minneapolis, Colfax, Shawinigan Falls).
Jording av generatorer og transformatorers nulpunkt
var i samtlige de moderne anlæg jeg besøkte foretat
i en eller anden form.
Selvom man endnu ikke ved alle anlæg var helt
fornøiet med den opnaadde selektive utlösning, speci-
I flere av de ældre anlæg hadde man for gene
ratorerne ingen relæbeskyttelse, idet ved optrædende
defekt generatorerne blev utkoblet for haand. Dette
hadde i fiere tilfælde foraarsaket total ødelæggelse av
*) »Jordslutninger i europæisk og amerikansk driftspraksist,
Hefte 14 og 15.
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
