Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 25. februar 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver:
E.T.T
InntioldL :
vandkraftmaskiner
Ombygning av ældre for økning av virkningsgraden.*)
Hallgrim Thoresen.
Jahrbuch 1924.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13.00 halvårlig.
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer.— Annonsepris: Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35 mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00-2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Ombygning av ældre vandkraftmaskiner for økning av virkningsgraden. Av ingeniør Hallgrim Thoresen. Radioforstyrrelser og
elektricitetsverker. Ved avdelingsing. O.Moe. Meddelelser fra I.E.C. (Norsk Elektroteknisk Komite) og N.E.F. Transfor
matorer for 75 000 kVA. Kvante-teorien. Økonomi. Rettelser. Elektriciteten og Industrien. Kobber- og
oljenotering. Elektriske bakerier.
Utnyttelsen i stor stil av de norske vandfald
tilhører den nyere tid, men en række større vand
kraftanlæg har været i drift saa længe, at man allerede
kan tale om ældre anlæg i motsætning til nyere
anlæg. De ældste større anlæg kan nu opvise en
driftstid av indtil 25 aar.
Det spørsmaal har derfor i de senere aar meldt
sig, hvorvidt det er mulig ved ombygning at forbedre
de ældre anlægs effektivitet.
Det er indlysende, at et vandkraftanlæg som i
en aarrække har været i drift, let vil kunne finde
avsætning for noget større kraftmængde end den som
normalt kan produceres ved hjælp av de gamle ma
skiner. En kraftøkning paa 10 —20 % kan ide
fleste tilfælde nyttiggjøres ved hjælp av de bestaaende
ledningsnet og uten videre utnyttes av konsumenterne.
Disse 25 aar omfatter en tid under hvilken
utviklingen av vandkraftmaskinbygningen har været
rask og resultatrik.
De fordringer, som for 25 aar siden kunde stilles
til en effektiv utnyttelse av den naturlige energi i
vore vandfald, maatte avpasses dels efter forholdet
mellem opnaaelige kraftpriser og utbygningsomkost
ninger, dels og kanske særlig efter teknikkens evne
til at skaffe brukbare maskiner.
Da i Norge det maksimale behov for elektrisk
energi ialmindelighet er tilstede under den aarstid,
da elvene har sin mindste vandføring, er en forbe
dring av vandkraftmaskinernes virkningsgrad av særlig
stor betydning.
Hvor energien anvendes i industriens tjeneste vil
vedkommende fabrik i almindelighet uten utvidelse av
sine anlæg kunne øke produktionen proportionalt med
den mulige kraftøkning.
Francisturbiner og Peltonturbiner var allerede kjendt
og muliggjorde brukbare konstruktioner, men det
maatte være flere aar før disse maskintypers utviklings
muligheter helt kunde nyttiggjøres. Turbinbygningens
utvikling efter 1900 har gaat med raske skridt, takket
være et maalbevidst arbeide fra verkstedenes side
under intimt samarbeide med de teknisk videnskapelige
læreanstalter. Særlig de sidste 10—15 aar kan opvise
gunstige resultater. Man kan uten overdrivelse si, at
de opnaaelige værdier for virkningsgrad i løpet av
disse aar er øket med mindst 10%. Medens mani
tidsrummet 1900 til 1910 maatte nøie sig med
garantier av 75 å 80%, kan man nu forlange garan
tert 85 å 90 %•
En økning av den disponible energi kan i mange
tilfælde for saadanne industrier betinge en stor netto
gevinst uten nævneværdig kapitalutlæg.
Hvor et ældre turbinanlæg paa grund av slitage
trænger reparation, vil i mange tilfælde en ombygning
som samtidig bringer en bedre energiutnyttelse, vise
sig saa lønsom, at reparationen istedetfor at være en
utgift kan bety en øket indtægt.
Omfattende reparationer av ældre vandkraftmaskiner
bør overhodet ikke foretas uten at det blir undersøkt,
hvorvidt en samtidig ombygning med fordel kan foretas
Kun de fagmænd, som paa nært hold har fulgt
denne utvikling vet hvilket imponerende arbeide der
ligger bak denne utvikling og forstaar hvilken kollo
sal betydning dette har for en rationel utnyttelse av
vandkraften.
Paa grundlag av saadanne synsmaater har i de
senere aar flere norske vandkraftanlæg og industrisel
skaper foretat mer eller mindre omfattende ombygning
av sine vandturbiner for at forbedre disses virknings
grad og derigjennem opnaa mere disponibel energi.
Muligheten for at opnaa høie omdreiningstal seiv
ved lave fald er samtidig øket betydelig. Planlæggelsen av disse ombygninger, har hvor det
dreier sig om store maskinenheter, været bygget paa
omfattende forsøk i de försöksstationer som tilhører
turbinverkstederne. I et enkelt tilfælde har vedkom
mende industriselskap seiv bygget et forsøkslaborato
rium og foretat omfattende forsøk.
Det er en selvfølge, at anlæg, som blev bygget
for 15—20 aar siden faar et visst gammeldags præg
sammenlignet med de nyeste anlæg.
*) Med forfatterens tilladelse indtat efter Wasserkraft
Av ingeniør
N£: 6. OSLO 25. FEBRUAR 1926. 39. ARG.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ for
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
