Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, yst
k= V7’
Jst
£ = arc.tg. (4)
Bestemmelsen av koefficienten k sker som følger
og bestemmes paa følgende maate:
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 7
fældes perpendikulærer paa abscisseaksen fra Jk •x• r2
og E0 . Disse avskjærer den fra maskinberegningen
talmæssig bekjendte, til £0 svarende varige klemme
kortslutningsstrøm Jk0 , hvorved strømmaalestokken er
bestemt. Gjennem origo og EQ trækkes endvidere en
ret linje og endelig avsættes paa abscisseaksen den av
ligning 3 for k = 1 beregnede varige kortslutningsstrøm
ylt • Ved at opreise en lodret faaes i snitpunktet med
den ideelle retlinjede tomgangskarakteristik et punkt,
som bestemmer stigningen (tg. s) av kortslutningskarak
teristiken. Denne avskjærer paa sin side den sande
varige kortslutningsstrøm yst paa den virkelige tom
gangskarakteristik.
x er maskinens saakaldte synkrone reaktans, foraar
saket ved spredning og ankertilbakevirkning.
k er en koefficient som bringer indflydelsen av jern
mætningen til uttryk.
Som fødende maskiner for den varige kortslut
ningsstrøm gjælder: Alle synkrongeneratorer, synkron
motorer og enankeromformere for det tilfælde at de
fortsætter at arbeide.
Den beskrevne beregningsmaate gjælder for vil
kaarlig forutbelastede maskiner, nåar man bare ind
fører den til forutbelastningen svarende magnetiserings
strøm, henholdsvis varige kortslutningstrøm.
Den mættede synkronmaskines varige kortslutnings
strøm kan paa enkel maate bestemmes ved hjælp av
et diagram efter fig. 2, hvor den fødende generators
tomgangsspænding E er indtegnet i avhængighet av
magnetiseringsstrømmen. La E0 være den tomgangs
spænding, som svarer til den i øieblikket indstillede
magnetiseringsstrøm it. Baklængs fra magnetiserings
strømmen ie er nettets kortslutningskarakteristik ind
tegnet under vinkelen
Den pludselige kortslutningsstrøms overgang til
den varige kortslutningsstrøm foregaar teoretisk, efter
en e-funksjon, men i praksis paa grund av mæt
ningsforhold og hvirvelstrømdannelse efter kurver,
som bedst bestemmes experimentelt. Fig. 3 viser en
saadan efter amerikanske opgaver beregnefkurveskare,
som fremstiller gjennemsnitsværdier av et stort antal
paa de forskjelligste maskiner foretagne maalinger.
Maskinerne var ved kortslutningens indtræden fuld
belastede med cos (p = 0,8 og hadde ingen hurtig
regulator, hvis virkning bestaar i at der allerede efter
0,5 sekunders forløp indtrær en ikke ubetydelig for
høielse av den stationære kortslutningsstrøm. De
enkelte kurver adskiller sig ved forskjellige værdier
av forholdet mellem den pludselige kortslutningsstrøm
paa feilstedet og den stationære kortslutningsstrøm
sammesteds og man faar værdien av den paa et hvil
kensomhelst tidspunkt flytende kortslutningsstrøm ved
at multiplicere dens begyndelsesværdi med de ved
kurvene givne koefficienter. Der er i disse kurver
ikke tat hensyn til den pludselige kortslutningsstrøms
likestrømsled, da dette for det første forsvinder meget
hurtig og da dets høide desuten avhænger altfor meget
av koblingsøieblikket og de tilfældige forhold i den
ytre strømkreds.
Snitpunktet av begge karskteristiker gir den søkte varige
kortslutningsstrøm jfst .
Hvis vi til at begynde med bortser fra koeffi
cienten k saa forutsætter ligning 3 en ikke mættet
maskin, hvis tomgangskarakteristik altsaa er en ret linje
fra origo gjennem E0 som vist i fig. 2. Snitpunktet
av denne rette linje med kortslutningskarakteristiken
gir den varige kortslutningsstrøm jf’st for den ikke mæt
tede maskin, overensstemmende med ligning 3 for
k= 1. Koefficienten k faaes altsaa av forholdet
I maskinens tomgangskarakteristik indtegnes den
til enhver magnetisering svarende værdi E0 av tom
gangsspændingen. Til bestemmelse av maalestokken
for strømmen avsættes videre fra tomgangskarakteristiken
som vist i fig. 2 den fra maskinberegningen bekjendte
statorspredningsspænding Jk •x • r2 , hvorpaa der ned-
Ved passende anvendelse av ovenstaaende ligninger
2 og 3 lar det sig bestandig gjøre at beregne den
pludselige og den varige kortslutningsstrøm for et
vilkaarlig formet net. Man behøver bare at anvende
ligningerne paa hver enkelt maske av nettet idet man
Fig. 2.
Fig. 3-
90
**— Jst le°
Jh6L-Ti:*
’ —Mf *;
I lill r~| l-p-g 1,0
i-Jmax m — —
0,i
<7 Ö 2 #<• 0,6 0,3 1,0 1.2 1* 1.6 1,8 2,05
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
