Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x\\ = —!— • x (6)
2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 7, 1926
kortslutning efter ligning 1, idet man ogsaa her mere
formaalstjenlig benytter en ved praktisk utførte maski
ner bestemt kurveskare. Man betjener sig igjen av
fig. 3 idet abscisseaksens tidsværdier fordobles.
samtidig iagttar Kirchhoffs regler for knutepunkterne, og
faar da bestandig likesaa mange lineære ligninger som
der er ubekjendte. Men anvendt paa komplicerte
net fører denne almindelige metode til endeløse regne
stykker, hvorfor der nedenfor er meddelt en tilnær
melsesmetode som seiv i de mest komplicerte tilfælder
fører til maalet med forholdsvis lite regnearbeide og
en i praksis tilstrækkelig nøiagtighet.
Ved beregningen av kortslutningsstrømmen for to
polet kortslutning paa et hvilkensomhelst sted av det
net som skal undersøkes kan man under benyttelse av
ligning 6 gaa frem efter nøiagtig de samme regler
som før anført.
Denne metode, som i principet er kjendt fra lednings
netberegningen, beror paa at hvert enkelt fødepunkt
av et kortsluttet net beregnes for sig uten at ta hen
syn til de øvrige fødepunkter. De for hvert enkelt
tilfælde i de forskjellige ledninger fundne strømme
adderes, og man faar da et billede av strømfordelingen
i det korsluttede net som angir strømmenes indbyrdes
forhold nogenlunde rigtig. For at finde.maalestokken
for bestemmelse av strømmenes absolutte størrelse
behøver man bare at beregne det totale spændings
forbruk for en hvilkensomhelst maske av nettet, hvil
ket maa være likt den i vedkommende maske virk
somme EMK.
Vi vet at den pludselige kortslutningsstrøm nåar
den samme størrelse ved pludselig topolet klemme
kortslutning av en synkron eller asynkronmaskin som
ved trepolet kortslutning, hvorimot den varige kort
slutningsstrøm blir større. Den forholder sig ved en
trepolet, resp. topolet klemmekortslutning av en syn
kronmaskine som 1: —;— , hvor r er maskinens
I -f T
spredningsfaktor. Den pludselige kortslutningsstrøms
overgang til den varige værdi tar ved topolet kort
slutning dobbelt saa lang tid som ved trepolet. Her
under forstaaes ved en trepolet kortslutning eksempelvis
en kortslutning mellem alle tre traader av en trefas
ledning og ved en topolet kortslutning en saadan
mellem to traader.
Særlig ved luftnet optrær ofte en form av topolet
kortslutning som rent overfladisk set frembyr et helt
andet billede end de hittil betragtede tilfælder. Dette
er den saakaldte dobbeltjordslutning som hyppigst
opstaar paa følgende maate:
Paa en av flere fra en station utgaaende ledninger
opstaar f. eks. ved en isolators gjennemslag en jord
slutning. Derved antar i hele nettet de ikke jord
sluttede faser pludselig kjedespændingen mot jord.
Forefindes nu hvorsomhelst i nettet et svakt sted paa
en av disse faser, eksempelvis en delvis beskadiget
isolator, saa indtrær let et overslag paa dette sted.
Derved er to forskjellige faser av nettet jordet paa to
forskjellige steder, d.v. s. kortsluttet over jorden som
tilbakeledning for kortslutningsstrømmen. Det herun
der fremkommende billede av strøm- og spændings
fordelingen er vist paa fig. 4, som for enkelthetens
skyld er tegnet topolet. De indtegnede piler antyder
kortslutningsstrømmens forløp, mens den indtegnede
skravering fremstiller spændingens fordeling mot jord.
Paa jordslutningsstedet er eksempelvis spændingen av
den underste traad i den underste ledning lik nul.
Den vokser svarende til den ohmske lov litt efter
litt henimot stationen og antar der en viss værdi som
paatrykkes samleskinnerne og den med disse forbundne
øvre ledningstraad. Nøiaktig likedan forholder det
sig med den øvre traad i den øvre ledning, og man
ser saaledes først at begge de ikke jordsluttede led
ningstraader paatvinges en spænding mot jord som
er lik over hele deres længde. Nu er det imidlertid
at bemerke at for hver ledning inducerer den traad
som gjennemflytes av kortslutningsstrømmen en spæn
ding i den ikke jordsluttede traad, hvilken spænding
vokser lineært fra stationen av. Denne spænding er
likeledes indtegnet paa fig. 4 og betegnet ved en
Nåar vil vi beregne strømfordelingen i et hvilketsom
helst net ved topolet kortslutning kan vi efter foran
staaende altsaa gaa frem paa nøiagtig samme maate
som vist for trepolet kortslutning. Ligning i for
kortslutningsstrømmens størrelse og avhængighet av
tiden kan benyttes næsten uforandret. Faktoren #,- maa
halveres, da dæmpningen bare er halvt saa hurtig
og ved beregningen av den varige kortslutningsstrøm
Jst maa der i ligning 3, hvor xer maskinens synkrone
reaktans ved trepolet kortslutning, indsættes følgende
værdier for topolet kortslutning: I nævneren og i
tælleren den halve kjedespænding. Bestemmelsen av
koefficienten k sker ganske paa samme maate som
angit for trepolet kortslutning, bare med den forskjel
at strømmaalestokken forandrer sig i samme forhold
som forholdet mellem den stationære klemmekort
slutningsstrøm ved trepopolet og topolet kortslutning,
og at stigningen av kortslutningskarakteristiken fordobles.
Momentanværdien av kortslutningsstrømmen til en
hvilkensombelst tid beregnes heller ikke ved topolet
Fig. 4-
w- 100km >i
XI7VSA’mp « 70Amp !
X * * %500
V? VtSflmp 6™_ *mp r | fim
70åmp
mP,
38%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
