Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Indtil for faa aar siden frembød oljebryterspørs
maalet de allerstørste vanskeligheter som netop i de
større stationer medførte saadanne kalamiteter at en
videre utvikling av stationsydelsen for alvor syntes
tvilsom. Ihærdige anstrengelser og et indgaaende
studium av oljebryterspørsmaalet ved hjælp av stort
anlagte forsøk førte imidlertid heldigvis til en løsning
av dette problem og tekniken har idag brytere som
med sikkerhet behersker de største optrædende kort
slutninger.
ligningerne 9 og 10 paa den maate, at man først
paa fig. 5 avl æser den tid t\ som svarer til en kort
slutningsvarighet paa 2 sekunder, hvorefter man til denne
tid adderer den tid med hvilken den sande kortslutnings
varighet overstiger 2 sekunder. Varer f. eks. en tre-
Ja
polet kortslutning 5 sekunder og er forholdet ~ = 4,
Jst
saa faar man av fig. 5 en til en abscisseværdi av 2
sekunder svarende værdi t’% = 6,25 sekunder. I lig
ningerne 9 og 10 har man da til bestemmelse av
temperaturstigningen at indføre en tid *’=6,25-}-
3 = 9,25 sekunder. Ved en topolet kortslutning under
forøvrig like foihold vilde fig. 5 gi en værdi t\ = 12,5
sek. og i ligningerne vilde der da bli at indføre en
tid t’ = 12,5 -|- 1 = 13,5 sek. Varmevirkningen av
støtkortslutningsstrømmen kommer saaledes i forelig
gende tilfælde til uttryk ved en tilsynelatende forlæn
gelse av kortslutningens varighet paa 4,25 sekunder
ved trepolet kortslutning og paa 8,5 sekunder ved to
polet og enpolet kortslutning. Den topolede og enpo
lede kortslutning er altsaa farligst, dette saa meget
mere som den stationære kortslutningsstrøm ogsaa i
og for sig i almindelighet er større end ved trepolet
kortslutning.
Den i praksis hyppig forekommende indkobling
paa en bestaaende kortslutning kan være farlig for
vedkommende bryter, dersom der maa regnes med
store strømstyrker. Herunder maa det erindres at
det under indkoblingen dreier sig baade om det helt
udæmpede vekselstrømsled av den pludselige kort
slutningsstrøm og i tillæg dertil om likestrømsleddet
i dets fulde høide, samt at dette sidste under ugun
stige omstændigheter paa grund av det saakaldte
mætningsstøt kan vokse til en enorm høide. Det er
ikke saa meget den paa kontakterne optrædende lysbue
som gjør indkoblingen farlig, for ved godt konstruerte
brytere med tilstrækkelig indkoblingshastighet har
kortslutningsstrømmen paa grund av den forholdsvis
langsomme vekst i det allerførste øieblik endnu ikke
naad 1 % av sin maximumsværdi nåar kontakterne
allerede kommer i metallisk berøring. Men det er
derimot den høie strømtæthet paa de i begyndeisen
smaa berøringsflater av kontakterne som momentant
bringer metallet til at smelte. Ved svake brytere kan
den derunder frigivne Joulske varme fordampe saa
meget olje, at oljebeholderen blir ødelagt. I regelen
bevirker imidlertid operationen ingen større skade,
seiv om det kan være uhehagelig nok for driften at
der ved saadanne anledninger ikke sjelden förekom
mer sammensveisning av kontakterne.
I net med stor kortslutningsydelse maa den ter
miske paakjending av samtlige dele vies den største
opmerksomhet. Dette gjælder i særdeleshet for led
ninger med liten normalstrøm og for strømtransforma
torer med lav primærstrømstyrke. Ogsaa de i en
saadan strømtransformators sekundærkreds liggende
maaleinstrumenter og relæer er utsat for fare medmindre
transformatorens jern er saa høit mættet at dens
omsætningsforhold falder stærkt av ved høie strøm
styrker. Den sidste forholdsregel har imidlertid den
mangel at strømavhængige relæer ikke kan tilknyttes
til en saadan transformator.
Sammensveisning av normale oljebryteres kontakter
er at frygte nåar kortslutningsstrømmens vekselsstrøms
ledd overstiger 10 000 amp.eff. Ved meget store
strømstyrker vekselstrømsledd paa 50000 amp.eff.
og derover forøkes faren for sammensveisning av
kontakterne i høi grad ved at traversen bremses paa
grund av de elektrodynamiske kræfter. De bedste
botemidler er stor indkoblingshastighet, store kontakt
flater, gunstig kontaktform og hensigtsmæssig kontakt
materiale.
Ogsaa transformatorer med lav kortslutningsspænding
er utsat for fare nåar nettets ydelse er saa stor at
de i tilfælde av kortslutning optar den fulde til kort
slutningsydelsen svarende strøm. En transformator
med 3 % kortslutningsspænding optar saaledes ved
kortslutning 2>2> gange normalstrømmen og dette gir en
strømtæthet paa ikke mindre end 100 amp./mm 2
hvis transformatoren normalt arbeider med 3 amp./mm 3.
Transformatorviklingen vilde da allerede i løpet av 2
sekunder faa en overtemperatur paa i5o°C. og kom
mer derved meget nær den farlige grænse. En
forhøielse av kortslutningsspændingen til 4 % vilde
trykke temperaturstigningen ved kortslutning ned til
halvdelen.
Den største paakjending av bryteren optrær J
regelen ved utkoblingen av en kortslutning. Bestem"
mende for paakjendingen er den saakaldte utkoblings
ydelse eller produktet av den kort før brytningen
flytende strøm og den kjedespænding som optrær
paa bryterkontakterne umiddelbart efter lysbuens sluk
ning. Ved trepolet kortslutning er dette produkt
desuten at multiplicere med \ 3.
Generatorerne seiv utsættes ikke for nogensomhelst
fare i termisk henseende ved deres egen kortslutnings
strøm. Generatorviklingens temperatur stiger ved en
kortslutningsvarighet paa 12 sekunder bare 7° C.
Det samme gjælder naturligvis ogsaa for transforma
torer som er umiddelbart koblet til generatorer av
samme ydelse. Ved kortslutninger av vindinger maa
der imidlertid ogsaa ved saadanne generatorer og
transformatorer regnes med farlige opvarmninger.
Da høiden av den umiddelbart efter brytningen
optrædende spænding foruten av den inducerte EMK’s
amplitude tillike avhænger av faseforskyvningen mel
lem kortslutningsstrømmen og denne spænding, og da
den vokser med_sinus til faseforskyvningsvinkelen, saa
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
