Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligningen
o o
i =*?.•* (8)
utvikler i tiden /.
Q = e0 -( lJr a - d) (r °)
Fig- 5-
i ligning g og kan da gaa frem paa følgende maate:
For en leders opvarmning ved strømmen i gjælder
No. 7, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
førende ledningers mekaniske paakjending. I det
ugunstigste koblingsøieblik blir den første töp av den
pludselige kortslutningsstrøm 1,41 X 1,8 = 2,55 gange
større end vekselstrømleddets effektivværdi. En effek
tivværdi av vekselstrømsleddet paa 50 000 amp. mot
svarer altsaa en maksimumsværdi av den pludselige
kortslutningsstrøm paa 130 000 amp.
til motstandens økning med temperaturen, hvilket man
let indser nåar man betænker at kobberets specifike
motstand allerede ved 2 5o°C. er vokset til det dob
belte.
For at kunne beregne opvarmningen rigtig maa vi
derfor indføre temperaturloven
En samleskinne med 1 meters avstand mellem
fæsterne og normale dimensioner følger let kortslut
ningskraftens variationer. Falder egensvingningstallet
av en strømførende ledning sammen med netperiode
tallet eller dets dobbelte værdi optrær der paakjen
dinger av extrem høide.
Ved hjælp av ligningerne 9 og 10 bestemmes
opvarmningen nøiagtig som om kortslutningsstrømmen
var en med hensyn til tiden konstant størrelse som
talmæssig stemte overens med dens stationære slut
værdi Jst. For at muliggjøre dette maa der istedetfor
den sande kortlutningsvarighet / indføres i ligningerne
en fiktiv- tid
Ved liten avstand mellem strømførende ledninger
kan der opstaa overordentlig store avstøtende kræfter.
Dette gjælder i første række kabler for hvilke kort
slutningskraften ved de største antagne strømstyrker
kan beløpe sig.til mange ton pr. 1. m. Selve kablerne
er vistnok paa grund av opbygningens egenart saa
motstandsdyktige i mekanisk henseende at de i almin
delighet taaler disse paakjendinger, mens derimot kabel
skjøtemuffer og endemuffer lider alvorlig skade ved
kortslutninger medmindre de er specielt konstruert
med dette for øie.
i løpet av hvilken tid den varige kortslutningsstrøm Jst
utvikler den samme varmemængde som den virkelige
med hensyn til tiden föränderlige kortslutningsstrøm
Hvad en kortslutnings varmevirkning angaar saa
kan strømtætheten bli saa stor at dette spørsmaal ryk
ker i forgrunden. Vi vil derfor i det følgende under
søke hvorvidt denne opvarmning er forbundet med
fare for vedkommende ledninger og viklinger.
Ved klemmekortslutning utgjør likestrømsleddets
strømvarme bare ca. 1 o °/o av vekselstrømleddets. Ved
kortslutninger i nettet er likestrømleddets dæmpning
endnu meget større hvorfor vi i det følgende trygt
kan se bort fra denne del av strømvarmen.
Fig. 3 viser kurverne for en faktor m, som nåar
den multipliceres med begyndelsesværdien Ja av den
pludselige kortslutningsstrøm blir lik korslutningsstrøm
mens størrelse til ethvert tidspunkt efter kortslutnin
gens indtræden. Likestrømsleddet er ikke indbefattet
i denne faktor. Vi kan derfor med benyttelse av fig. .3
operere med følgende enkle ligning for den pludselige
kortslutningsstrøms forløp :
fiol.o 0,2 0,1 0,6 0,1 1,0 V i,t 1JS tJ iflSek
1.0 • 0,1 Of 1,2 1.6 2,0 1,1 2,e 3,2 3fi 1-jO ••
Fig. 5 viser en kurveskare som for forskjellige
Pludselig kortslutningsstrøm = Ja
værdier av forholdet -——;—: : ; ~—•
vang kortslutningsstrøm = jst
angir sammenhængen mellem den fiktive tid t’ og den
sande kortlutningstid /. Denne kurveskare er utledet
av kurverne i fig. 3 ved kvadrering og planimetrering
og gjælder altsaa for pludselig trepolet kortslutning av
normale generatorer som er forutbelastet med cos cp
= 0,8. Ved topolet kortslutning har man bare at
fordoble abcisse- og ordinatværdierne.
hvor k er en konstant som avhænger av lednings
materialet.
Ligning 9 forutsætter at hele den utviklede varme
mængde oplagres i ledningen. Denne forutsætning er
tilladelig, da kortslutningen bare varer i nogen faa
sekunder, saa at der ikke kan avgis nogen nævne
værdig varmemængde til omgivelserne. Man kan like
ledes uten merkbar feil se bort fra at den specifike
varmekapacitet er noget avhængig av temperaturen,
men det er derimot helt utilladelig ikke at ta hensyn
Fig. 5 omfatter saaledes ved trepolet kortslutning
omraadet indtil 2 sekunder og ved to- og enpolet
kortslutning omraadet indtil 4 sekunder. Efter forlø
pet av denne tid er kortslutningsstrømmen blit statio
nær, d. v. s. den er overgaat til sin varige værdi Jst.
Varer en trepolet kortslutning længer end 2 sekunder
saa bestemmes den fiktive tid som skal indsættes i
93
•& i.
—— — 1 j’- |
| -Sf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
