Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overstrømbeskyttelse
Overstrømme og
Biermanns
Foredrag av direktør J.
(Slutn.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 8
centreret om automatisering av drif
ten og en bedst mulig utnyttelse av
linjerne ved multipleks- og høifrekvens
telefonering. I den aller seneste tid
er ogsaa den traadløse telefonering
i specielle tilfælder tat i bruk i den
almindelige samtaletrafiks tjeneste.
arbeide og held med telefonen aldrig
sviktet, og hans medarbeidere har ved
midler som Bell ved sin død i 1922
testamenterte for dette øiemed kunnet
fortsætte hans arbeide, og det er
nylig lykkes Bell-selskapets labora
torier at -konstruere et taleapparat
som i visse tilfælder av døvhet kan
gi vedkommende talens bruk tilbake.
(Se E.T. T. 1925, nr. 6, Western
Electrics avis.)
Det arbeide som ledet Bell til
opfindelsen av telefonen, nemlig ar
beidet for kunstig at gjenoprette tale
evnen hos døve har han trods sit
med større tversnit og moderat længde ikke formaar
at avsvække maskinernes pludselige kortslutningsstrøm
i nogen større grad.
Kortslutningsstrømmer kan ha en likefrem øde
læggende virkning paa anlægget om de faar anledning
til at rase ut. Derfor maa elektriske fordelingsanlæg
forsynes med beskyttelsesindretninger, som holder
kortslutningernes virkninger inden utholdelige grænser.
En hensigtsmæssig overstrømsbeskyttelse maa aapen
bart opfylde følgende krav:
Et av de bekjendteste midler til begrænsning av
kortslutningsstrømmens styrke er at koble drosselspoler
uten jern foran den strømkreds som skal beskyttes.
Anvendelsen av en jernkjerne er ikke tillladelig, da
jo isaafald induktiviteten og dermed den beskyttende
virkning paa grund av jernets mætning vilde avta
netop ved stor strømstyrke, altsaa netop nåar behovet
for beskyttelse er størst.
1. Den ved en feil paa et hvilketsomhelst sted
av det beskyttede net optrædende overstrøm maa med
hensyn til varighet og styrke begrænses saaledes at
den hverken i mekanisk eller termisk henseende med
fører fare for de ledningsdeler, maskiner og apparater
som rammes av den.
De i overensstemmelse med tidligere praksis umid
delbart foran generatorerne indkoblede saakaldte
beskyttelsesreaktanser har den følelige mangel, at de
under driften fortærer en vis spænding, hvorfor mag
netiseringen maa forsterkes i tilvarende grad. Deres
beskyttelsesvirkning kan av denne grund bare holdes
inden visse grænser.
2. Indtrær beskadigelse av en del av nettet saa
skal denne del utkobles snarest mulig, baade for at
indskrænke selve skaden til det mindst mulige og for
at forhindre forstyrreride virkninger eller driftsav
brytelser i den ubeskadigede del av nettet.
For at holde virkningen av kortslutningsstrømmens
mekaniske og termiske paakjending av anlægsdelene
inden rimelige grænser er det i mange tilfælder nød
vendig at man allerede paa forhaand trykker de over
strømme som maa ventes at optræ ved en kortslutning
ned under en viss øvre grænse. Særlig ofte vil man
være stillet overfor denne nødvendighet nåar store
maskiner arbeider direkte paa kabelnet, da kabler
Drosselspolen utvikler sin største beskyttelsesvirk
ning nåar den overensstemmende med nutidens praksis
indkobles i de fra samleskinnerne utgaaende ledninger.
Den indre grund herfor er at den enkelte avgrenings
normalstrømstyrke i regelen bare er en liten brøkdel
av den enkelte generators normalstrømstyrke. Ved
den samme induktivitet av drosselspolen, altsaa ved
samme beskyttelsesvirkning, blir derfor spændingstapet
i N.E.F. 25. januar 1926.
Fig. 2.
Fig. 3-
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
