Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 8, 1926
i den normale drift mindre ved denne anordning end
ved foranstaaende. Omvendt kan man ved samme
spændingstap i begge tilfælder anvende drosselspoler
med større induktivitet i avgreningerne og derved øke
beskyttelsesvirkningen. En kortslutning i en av av
greningerne vil ikke medføre nogen synderlig stor
paakjending av ledningerne eller den utløsende olje
bryter og for stationen vil en saadan kortslutning ikke
bety mere end en overbelastning som ikke bevirker
den ringeste driftsforstyrrelse. Netop denne kjends
gjerning er en av avgreningsdrosselspolens vigtigste
fortrin og man burde igrunden benytte sig mere herav
end hittil. Dette gjælder særlig for kabelnet med
deres store kortslutningsstrømme. Paa grund av den
enkelte kabels forholdsvis lille normalstrømstyrke blir
drosselspolernes dimensioner ikke særlig store og der
vil derfor ikke være nogen større vanskelighet ved at
anbringe dem i koblingsanlægget. Avgreningsdros
selspolens fordele gjør sig særlig gjældende ved drifts
spændinger paa indtil 10 kV.
anvendelse av strømregulatorer ; disses heldigste an
vendélsesomraade er middelstore, i sig seiv avsluttede
net. Støtkortslutningsstrømmen blir, for igjen at frem
hæve det, ikke paa nogen maate paavirket av strøm
regulatorerne. De nævnte indretninger tjener uteluk
kende til begrænsning av den varige kortslutningsstrøm.
Hvis der indtrær en kortslutning et eller andet
sted i et elektrisk fordelingsnet, saa maa kortslutnings
stedet snarest mulig frakobles det øvrige net, og vi
har fastslaat at det gunstigste er at der gaar i —2
sekunder mellem kortslutningens indtræden og dens
utkobling.
Nettets mest paafaldende reaktion overfor den ind
traadte kortslutning er at der optrær en overstrøm i
de ledninger som fører fra generatorerne til kort
slutningsstedet. Man gjorde allerede fra første stund
av bruk av denne kjendsgjerning ved utviklingen av
de innretninger som er bestemt til utkobling av feil
stedet, saaledes at en overstrøms optræden gjælder
som kriterium for deres aktion. Overstrømgrensen er
for det meste vilkaarlig indstilbar indenfor et interval,
som strækker sig mellem normalstrømmen og den
dobbelte normalstrøm i den del av nettet som skal
beskyttes.
Likefrem uundværlige er beskyttelsesdrosselspolerne
for svake avgreninger fra store stationers samleskinner,
f. eks. ved avgreninger for stationens egenforbruk.
Likesaa er disse spoler absolut nødvendige nåar bestaa
ende ældre kraftstationer tilknyttes et samkjørings
system. Et utilladelig spændingstap kan undgaaes ved
at den ældre station ved en kraftig magnetisering av
dens generatorer sørger for en liten faseforskyvning
av den fra de samkjørende anlæg stammende strøm.
Ved liten faseforskyvning blir jo spændingsfaldet i
drosselspolerne lite, idet den i dem inducerte spænding
staar lodret paa netspændingen.
Den optrædende vanskelighet er nu den at der i
almindelighet flyter en overstrøm i en hel række lednin
ger ved en kortslutning i et net, mens det praktiske behov
forlanger at beskyttelsesindretningen skal være selek
tiv, saaledes at bare den beskadigede del av nettet
utkobles. Man har for at overvinde denne vanskelig
het grepet til den utvei at anvende tidsindstilling,
idet man gav de forskjellige i en kortslutningskreds
paa binanden følgende utløsningsindretninger en indbyr
des forskjellig utløsningstid, saaledes at den korteste
utløsningstid fremkommer i den umiddelbare nærhet
av feilstedet. Da överströmmen forsvinder efter feil
stedets utkobling og samtlige utløsningsindretninger
dermed vender tilbake til sin hvilestilling opnaaes
herved at virkelig bare den beskadigede del av nettet
utkobles.
De nutildags hyppig anvendte automatiske spænd
ingshurtigregulatorer forsøker ogsaa under kortslutning
at opretholde generatorspændingen og forsterker derfor
disses magnetisering. Derved forsterkes baade den
varige kortslutningsstrøm og den efter kortslutningens
avbrytelse gjenopstaaende spænding, hvilket betyr en
unødvendig merbelastning baade for oljebryteren og
det øvrige anlæg. For at motvirke dette forsynes i
den senere tid spændingsregulatorerne med et over
strømsrelæ som ved indtrædende kortslutning sætter
dem ut av funktion eller bevirker en svækkelse av
magnetiseringen.
Likesaa enkelt sem dette overstrøm-tidsprincip
synes at være i sine grundtræk, likesaa vanskelig var
imidlertid dets virkeliggjørelse i praksis.
Det vilde her føre for vidt at gaa ind paa den
historiske utvikling og regne op alle de forskjellige
overstrømsrelæer som endnu idag er i bruk i praksis.
Jeg maa nøie mig med at gaa ind paa det selektive
beskyttelsessystem som i de sidste aar har vundet den
største utbredelse.
Nutildags gaar man ofte endnu et skridt videre
og forsyner generatorerne med en automatisk strøm
regulator som i tilfælde av kortslutning sætter spænd
ingsregulatoren ut av drift og derpaa seiv overtar
generatorens indregulering paa en omstilbar, konstant
strøm. Indstillingsomraadet ligger i regelen mellem
L 2 °g 3 garige generatorens normalstrøm. Det er
klart at man herved opnaar en væsentlig avlastning
av oljebryterne og desuten tyder særlig for luftnets
vedkommende driftserfaringerne paa at lysbuekort
slutninger bringes til slukning uten at automatbryterne
falder ut, altsaa uten at medføre driftsforstyrrelser.
Paa den anden side forsterker strømregulatorerne paa
grund av den sterke avmagnetisering av generatorerne
kortslutningens tilbakevirkning paa driften av det
totale net. Derfor egner ikke ethvert net sig for
Spørsmaalet om selektivbeskyttelse av vore høi
spændingsnet har i de sidste aar været gjenstand for
en ivrig bearbeidelse. Av alle de foreslaaede og
tildels praktisk utførte løsninger har imidlertid
dermed sier jeg vistnok ikke for rneget bare e t
formaaet at slaa igjennem, og det er den saakaldte
distancebeskyttelse. Dette er ingen tilfældighet, men
kommer derav at distancebeskyttelsessystemet er det
eneste selektive system som samtidig benytter alle de
tre principper, hvorefter fordelingen av feilstrømmen
i et elektrisk fordelingsnet styres, nemlig strømav-
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
