Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. Relæets mekaniske utførelse er meget enkel.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 8
spændingsspoler og strømspoler og strømretnings
anordning, hvilket alle gir en række ømfindtlige,
bevægede organer. Rigtignok har foredragsholderen
ved sin demonstration vist hvor det alt sammen virker
smukt og helt sikkert. Men vil den samme præcission
være tilstede om endel aar. Vil ikke materialets
træthetsegenskaper og slitage og smuds gjøre det hele
usikkert og mere usikkert end ved enklere og mere
robuste relætyper. Tal. vilde derfor gjerne vite hvor
lang driftserfaring man har fra disse nye relæer.
at en optrædende kortslutning blir utkoblet i kortest
mulig tid.
11. Relæets utløsningskarakteristik paavirkes ikke
av høiere harmoniske.
Ved dobbeltledninger har man tidligere anvendt
differentialrelæer, som bare traadte i virksomhet nåar
der paa grund av feil i den ene ledning opstod en
vis forskjel mellem strømstyrken i begge ledninger.
Disse relæer reagerer imidlertid ikke overfor kort
slutninger i samleskinnerne, og heller ikke paa over
belastning og dobbeltjordslutning, dersom der anvendes
energirettede relæer i towattmeter-kobling. Der til
trænges altsaa enten tillike differentialrelæer i samle
skinnerne eller tillike overstrømsrelæer, som imidlertid
gjør selektivvirkningen usikker. Ved at forene nær
værende distancerelæ med differentialrelæer opnaar
man imidlertid en fuldstændig beskyttelse baade av
nettet og samleskinnerne, likegyldig hvad enten begge
ledninger eller bare den ene er indkoblet. Desuten
opnaar man en øket ømfindtlighet idet differentialrelæet
reagerer seiv om spændingen synker ned til 0,5 %
av den normale værdi, og dertil kommer at man
ved differentialrelæet kan tilknytte spændingsviklingen
til den fase som ligger overfor strømviklingen, saaledes
at spændingen ikke kan synke til mer end ] /2 •V 3
= 87 % av normalværdien. Ved enfasede kortslutninger
undgaaes derfor feilkoblinger seiv om spændingen
mellem de kortsluttede faser helt forsvinder.
Direktør Biermanns: Et relæ som skal mestre
komplicerte situationer maa ogsaa seiv i en viss grad
være kompliceret. Dette relæ skal koble like godt
om der er kortslutning mellem 2 poler eller mellem
alle tre poler eller dobbelt jordslutning saa det har
temmelig forskjelligartede forhold at møte. Og dog
er relæet mekanisk seet ikke mere kompliceret end
de fleste andre man nu har. Et relæ kræver natur
ligvis det samme eftersyn og vedlikehold som andre
bevægede dele inden et anlæg som oljebrytere o. lign.
De bør aarlig eftersees og prøves baade paa karak
tiristik og dreieretning. Det er intet sjeldent tilfælde
at en strømtransformator eller spændingstransformator
skiftes ut og ledningerne forbyttes, saa relæet kan
faa skylden ved senere feilkoblinger. Men hvis saadan
omhyggelig revision regelmæssig foretas er vistnok
relæets levetid like lang som anlæggets forøvrjg.
Jakobsen; Saa var det den økonomiske side.
Ser man dette relæ i sammenligning med det som
det nærmest erstatter, nemlig differentialrelæet, saa
vet vi at dette sidste kun trænger strømtransformatorer
medens distancerelæet desuten ogsaa trænger spæn
dingstransformatorer. Ved de høie spændinger gir
dette anledning til ganske store meromkostninger.
Rigtignok har differentialbeskyttelsen ogsaa sine svake
sider som antagelig ikke er overvundet som feilutløs
ninger paa grund av kabelkapacitetens forandring fra
tid til anden m. v. men en ren økonomisk sammen
ligning vilde allikevel være av interesse om foredrags
holderen kunde meddele nogle data fra praksis.
Da distancerelæet som før nævnt er indstillet paa
forhaand leveres det fra fabriken i plombert stand.
Strømviklingens forbruk utgjør bare 6 VA., hvorfor der
ogsaa kan anvendes gjennemføringstransformatorer. For
spændingsviklingen anvendes tre enfasede eller en
trefaset spændingstransformator. Man kan ogsaa an
vende en ubelastet stationstransformator under forut
sætning av at denne har den rigtige sekundærspænding
og at den angir stationens samleskinnespænding rigtig
efter størrelse og fase. Er derimot dens viklinger
koblet efter en blandet koblingsgruppe, f. eks. i stjerne
trekant, saa maa der anvendes en liten hjælpetrans
formator. Er stationstransformatoren belastet maa der
tillike sørges for en kompensering av spændingstapet
i transformatoren, f. eks. ved at der i hver fase av
hjælpetransformatorens sekundærvikling indføres en
hjælpespænding som efter størrelse og retning er mot
sat spændingstapet i stationstransformatoren. Hjælpe
spændingen faaes ved at anordne drosselspoler i det
opløste stjernepunkt av hjælpetransformatorens sekundær
vikling. I disse spoler frembringes det ønskede
spændingsfald ved hjælp av stationstransformatorens
omtransformerte belastningsstrøm, idet man avpasser
drosselspolernes reaktans efter stationstransformatorens
spredningsreaktans.
Biermanns; Differentialbeskyttelsen kan vel se
enkel ut paa papiret, men har dog i praksis stødt
paa mange vanskeligheter hvorav en er den ved
kabelnet stadige variation i kapaciteten. Desuten er
differentialbeskyttelse vanskelig at indbygge i bestaaende
anlæg medens distancerelæet kan indsættes hvorsom
helst til enhver tid. En fuldt ut selektiv beskyttelse
lar sig ikke anordre uten at ta spændingen med og
i de fleste tilfælde har man av andre grunde
spændingstransformatorer for haanden. Man kan desuten
i viss mon hjælpe sig med sekundærsiden av drifts
transformatorerne. Dette er kommet til utførelse ved
flere anlæg for ioo kV. og med godt resultat.
Jacobsen fandt det noget betænkelig at benytte
driftstransformatorerne til relæspendingen hvis spændin
ger var variable og avhængig av andre faktorer end
bare en mulig feil.
Prof. Jacobsen hadde ved tidligere omhandling av
den nu fremførte relæbeskyttelse næret nogen betænke
lighet ved selve relæets komplicerte natur. Der er
Ing. Styff: I hvilket forhold staar længste og
korteste strsekning indet et distancebeskyttet net til
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
