Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 8, 1926
hinanden og likesaa hvilke tidsintervaller kan benyttes
for utlösningen?
Herlitz : Hvorledes forholder det sig med de
anvendte strømtransformatorer er det saa at disse for
et helt net maa være med samme omsætningsforhold.
Biermanns : Der er i praksis utført anlæg med
fra 4 til 240 km. avstand mellem relæerne. For de
store avstande maa relæerne bare gis en anden
karakteristik hvilket meget enkelt gjøres med en ekstra
motstand saa at skiven løper hurtigere.
Biermanns : Det er altid en fordel at kunne
benytte de samme relæer overalt uten fare for forveksling
og da maa strømtransformatorernes omsætningsforhold
være det samme over det hele. Overstrømsspolen
kan dog indstilles som alle andre relæer fra 5 —12
amp. Likesaa kan karakteristiken forandres og tilpasses
efter ønske.
Ing. Herlitz : Hvorledes virker dette relæsystem
paa net. med store synkronmotorer og hvad kan man
tillate av tid for utlösningen i disse tilfælde, inntil 2
sek. ? Hvis alle synkronmaskiner falder ut, er selek
tiviteten av mindre værdi.
Herlitz mente dog at det maatte være bedre at
ha en selektiv utløsning som ikke var avhængig av
strømstyrken men kun av spændingen.
Biermanns : Ikke synkronmaskinerne seiv volder
vanskeligheter, men baskyttelsesapparaterne for disse.
Nulspændingsrelæ anvendes saaledes oftest for disse,
og funktionerer ved en momentan spændingssynkning
paa 20—25 %. Dette maa selvsagt ændres, enten
maa utlösningen føst ske ved en større spændingssynk
ning eller der maa skytes et tidsrelæ imellem. Dette
er gjort ved de anlæg som nu har distancerelæ og det
er gaaet godt. Ved synkronomformere med forbindelse
til akkumulatorbatteri maa ogsaa paa likestrømssiden
indskytes tidsrelæ hvilket likeledes i praksis har
funktioneret tilfredsstillende, likesaa ved kviksølvlike
rettere. Tilbakestrømlæer bringer ogsaa forstyrrelse
hvis de ikke faar tidsrelæ. Ved en topolig kortslut
ning blir faseforskyvningen paa grund av forrykning
av nulpunktet 300 dernæst kan kortslutningsstrømmen
gjennem transformatorerne faa en yderligere forskyv
ning paa 6o° og mere saa at tilbakestrømsrelæet
virker uten at virkelig tilbakestrøm er tilstede.
Biermanns : Det stemmer vel ikke helt. Saadanne
spændingsfaldsrelæer findes allerede i længere tid men
har vist sig mindre paalidelige. Spændingsfaldet er
avhængig av stationens effekt til enhver tid. Er
belastningen liten saa at faa maskiner er i drift vil
spændingsfaldet og dermed relæets utløse tid være
en helt anden end om hele stationens effekt ligger
bak. Det rette maa derfor være at relæets funktion
er avhængig av forholdet mellem spænding og strøm.
Ing. IV. Kolbenstvedt vilde gjerne gjøre et spørs
maal noget utenfor selve emnet. Ved de mange
spændingstransformatorer som her maa tilknyttes de
høieste spændinger brukes der da spændingssikringer
eller ikke?
Biermanns: Indtil spændinger paa 30 kV brukes
sikringer, over dette dog ikke. Der er i henved 10
aar i Tyskland benyttet usikrede spændingstransfor
matorer i 100 kV-net og uten uheld.
Herlitz ; Foredragsholderen nævnte i sit foredrag
at en oliebryters brytningsevne ikke bare lot sig
bedømme av dens dimensioner. Det maa da være
feilagtig som de hittil gjældende normer at
foreskrive dimensionerne paa denne maate, det kan
bidra til at hemme utviklingen eller føre den over i
galt spor. Tal. vilde derfor gjerne høre om de nye
tyske normer som er under forarbeidelse har tat hen
syn til dette og nåar disse normer kan være ventendes?
Bjerknes optok spørgsmaalet om synkronmotorernes
forhold under kortslutning i nettet. Hvad er den
længste tid man sikkert kan regne med at de taaler
uten at falde ut av trit.
Biermanns : Efter de forsøk vi har foretat synes
det ved trepolig kortslutning ikke at være nogen
resiko indenfor 4 sek. Ved topolig er der idet hele
ikke stor fare for falden av trit da maskinen allikevel
faar spænding. De fleste kortslutninger er topolige.
Biermanns : Det nye forslag til normer gaar noget
væk fra det gamle dimensioneringsprincip. Ing. Backmann: Distancerelæet synes særlig
konstrueret for sammenkoblede ringnet og net med
strømtilførsel fra flere kanter. Hos os förekommer
dog fortrinsvis aapne net hvor en maksimalbeskyttelse
med avtrinnet tid synes like tjenlig. Er det da ikke
riktigere at bruke dette enklere og mindre ømfindtlige
system. Vore understationer har det ofte sparsomt
med tilsyn og betjening, og anlæggene maa gjøres
billige.
Herlitz : Hvorledes er det med distancerelæet
nåar det trær i funktion og feilen fjernes før utløsning
finder sted, gaar det da som andre relæer tilbake i
utgangsstilling.
Biermanns i Relæets funktion indledes ved at
maksimalspolen tiltrækker kjærnen og sætter det hele
i sving. Blir maksimalstrømmen væk forinden utlös
ningen sker saa falder kjærnen igjen ned og spærrer
faldkontakten og alt gaar tilbake i utgangsstilling i
meget kort tid for eks. 2 sek.
Taleren nævnte likeledes spændingssikringerne
som en mulig feilkilde for distancerelæerne, idet man
seiv om høispændingssidens sikringer blev sløifet dog
maatte ha dem paa den lavspændte side.
Herlitz : Men hvis der indtrær to feil efter
hinanden indenfor disse to sekunder kan der da ikke
tænkes at selektiviteten svikter, og ikke de riktige
brytere løser ut ?
Biermanns: Selvsagt er det ikke klokt at bruke
disse distanserelæer nåar man kan klare sig med et
enkelt maksimalrelæ. Ringnet har dog en stor fordel
overfor de aapne net deri at ledningsmaterialet blir
bedre utnyttet. Likeledes har disse overspændings
mæssig seet den fordel at overspændingerne kan løpe
Biermanns fandt disse betragtninger at være
av utelukkende teoretisk interesse. De hittil opnaaede
praktiske resultater viser ingen fare for denslags
komplikationer.
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
