Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver :
KT.T
Innhold :
Litt om elektriske uthusinstallationer.
Av Sven A. Solberg,
Meget taler for at der kan svares et betinget ja.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsband kr. 13.00 halvårlig.
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. Annonsepris: Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00-2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Litt om elektriske uthusinstallationer. Av ing. Sven A. Solberg. En økonomisk anordning for synkronisering av høispændings
linjer uten anvendelse av spændingstransformatorer. De blåa kul. Vibrationer paa fjernledningsspænd. Dreieretningsviser.
Danmarks elektricitetsforsyning. Radio i naturforskningens tjeneste. Rikstelefonstation i Moskva. Togtelefoni. Med
delelser fra N.E.F. og N.E.V.F. Bøker og tidsskrifter.
De elektriske uthusinstallationer griper som et nød
vendig led ind i arbeidet for elektricitetens praktiske
anvendelse. Man faar et begrep om hvilken betydning
det har at installationstekniken til enhver tid staar
høit nåar der meddeles, at det i vort land i elektriske
installationer med forbruksapparater er bundet en
kapital av ca. 290 millioner kroner. Derav falder paa
lampeinstallationer med utstyr omkring 165 millioner
kroner.
som er utført før 1920, er helt eller delvis omlagt en
eller flere gange. Og allikevel er tilstanden idag langt
fra god stort set. Brandstatistikken taler ogsaa sit
tydelige sprog.
Erstatningerne for brandskader beløp sig i aarene
1902—11 til ca. 50 millioner kroner, mens der i
niaarsperioden 191 2 —21 er utbetalt nærmere 200
millioner kroner. Forskjellen er paafaldende seiv under
hensyntagen til nye værdier, prisnivåa og til morali
teten. De private selskapers statistik for 1920, 1921
og 1922 viser at antallet av elektriske brande
regnet under et for ovennævnte tre aar utgjorde
ca. 18 % av samtlige brande med kjendt aarsak, mens
den for disse utbetalte erstatning svarte til 25,6% av
den samlede erstatning for brande med kjendt aarsak.
Ifølge Norges Brandkasses statistik er der i feraaars
perioden 1918 —1922 anmeldt 472 elektriske brande
med en samlet erstatning paa 2238475 kroner. Til
sammenligning kan anføres, at Brandkassens erstat
ninger for elektriske brande i femaarsperioden 1913
1917 utgjorde 183990 kroner. Av en aarsberetning
fra de større svenske brandforsikringsselskaper fremgaar
at av samtlige brandskader med kjendt aarsak ut
gjorde de elektriske brande ca, 14 %.
Det er klart, at feil som begaaes det være sig
ved anvendelse av mangelfulde metoder eller utilfreds
stillende arbeide og materiel, maa faa ganske vidt
rækkende økonomiske følger.
De elektriske uthusinstallationer staar i en særstil
ling, dels paa grund av den bygningspraksis som har
utviklet sig for laavene, dels paa grund av disse byg
ningers let antændelige indhold og kanske ikke mindst
fordi den fugtige og ammoniakholdige luft i stald, fjøs
og svinehus stiller særlige krav til materiellet likesaavel
som til utførelsen.
Likesaalitt her hos os hvor nu henimot 60 % av
landbefolkningen har adgang til at gjøre sig den elek
triske energi nyttig som i andre land hvor elek
triciteten blir anvendt i nogen større maalestok paa
landsbygden, kan arbeidet med de elektriske uthus
installationer sies at ha været vellykket. Disse anlæg
er tvertimot blit en kilde til ængstelse og misnøie.
Man skal ikke behøve at være særlig godt kjendt ute
i bygdene for at bli klar over den ting. Alle øko
nomiske vanskeligheter og krigstidsutbygninger tiltrods
här fremdeles elektriciteten en sikker pläds i land
befolkningens hjerte, man forstaar at den elektriske
energi er en god tjener baade inde i husholdningen
og ute. Og det tør være rigtig at det er uthusinstal
lationerne der har sat elektricitetens popularitet paa
den strengeste prøve. Disse anlægs korte levetid og de
mange ændringer i forskrifterne har bevirket en ut
skiftning av materiel og en omlægning som har kostet
landbefolkningen store summer. Det er sikkerlig ingen
overdrivelse at si, at over 70 % av de uthusindlæg,
Man kan tillægge disse statistiske oplysninger den
betydning man vil, der kan kjøres op med gunstige
tal som viser et lavt procenttal for de elektriske brande
i de større byer, men ogsaa den rent praktiske be
dømmelse av disse forhold bekræfter desværre, at de
elektriske uthusinstallationer ikke har været betryggende.
Er de det nu eller for at stille spørsmaalet paa
en anden maate : Kan vi idag skaffe landbefolkningen
helt ut tjenlige, varige og sikre elektriske uthusinstal
lationer?
Den erfaring som er indvundet i aarenes løp
muliggjør en sikker erkjendelse av feil og mangler
ved uthusinstallationer som er utført efter de ældre
forskrifter. I den aller seneste tid har vi foruten de
installationsforskrifter for lavspændingsanlæg, som er
ingeniør M.N.I.F.
N2: 10 OSLO 6. APRIL 1926 39. ÅRG.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ for’
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
