Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 10
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
utarbeidet av Norske Elektricitetsverkers Förening, ogsaa
faat en komplettert utgave av statens forskrifter med
anmerkninger, henvisninger og tillæg av 13. april 1920,
19. december 1921, 29. mars 1922, 22. januar 1925
og 8. december samme aar. De regler vi saaledes nu
har at arbeide efter, har tvunget sig frem av erfarin
gene og maa efter mit skjøn nu sies at være særdeles
godt egnede til at danne grundlaget for en helt ut
betryggende utførelse.
Ogsaa de nye forskrifters bestemmelser angaaende
sikringernes anbringelse § 440, 441 (30, 44) og til
knytning bør nævnes. Særlig maa fremhæves kravet
om at tavler, som staar nærmere væg end 30 cm.
(avstand fra tak mindst 50 cm.) paa alle sider skal
være tildækket med ildsikkert materiale, og væggen
bak tavlen skal, forsaavidt den ikke er ildsikker, ogsaa
dækkes av en plate av ildsikkert materiale. Ved mut
terbefæstigelse skal anvendes underlagsskive og mutter
sikring.
Nåar jeg ikke kan gi et helt ubetinget bejaende
svar paa ovenstaaende spørsmaal skyldes det saaledes
ikke mangel paa fyldige og gode forskrifter, men der
imot tviler jeg paa at der endnu kan skaffes materiel
som er helt ut tjenlig og varig.
I elektricitetsverkernes forskrifter § 30 er indtat
forbud mot anbringelse av sikringer direkte paa væg.
Videre bestemmes at sikringer ikke skal opsættes i
f. eks. rum med ætsende dampe.
Under gjennemgaaelsen av de for uthusinstallatio
ner vigtigste nye bestemmelser i forskrifterne (de ind
klamrede §-numre refererer sig til verkernes forskrifter)
skal jeg komme litt nærmere ind ogsaa paa dette forhold.
Det ovenfor nævnte krav om apparattavlers mindste
avstand fra væg og disses indklædning vil, saavidt
skjønnes, maatte føre til at de gammeldagse marmor
tavler paa jernbraketter forsvinder til fordel for appa
ratbokserne. Bestemmelsen om muttersikring paa kon
taktbolter er meget betimelig. Ovennævnte forbud mot
anbringelse av sikringer i rum med ætsende dampe maa
antas at gjælde ogsaa fjøs stald og svinehus. Bestem
melsen er i og for sig god, men vil volde enkelte
vanskeligheter.
I et tillæg betitlet »Landbruksinstallationer« gis der
i den samlede utgave av statens forskrifter enkelte
greie hovedregler for utarbeidelse av ledningsplaner
og valg av installationsmetoder. De tilsvarende be
stemmelser og raad vil man finde ogsaa i elektricitets
verkernes forskrifter (§ 85). Foruten at fremholde be
tydningen av en samlet og hensigtsmæssig plan for
gaardsinstallationer anbefales bl. a. et fælles hovedindtak
for samtlige ledninger. Dette indtak skal helst være i
vaaningshuset, hvor en hoved fordelingstavle blir at op
sætte paa et centralt sted. Man tar her med rette sikte
paa at komme bort fra den meget uheldige praksis at
anbringe hovedindtaket paa laaven. Apparattavlene blir
da staaende paa meget støvete steder, og omgit av høi
og halm paa alle kanter. Hvorvidt det vil være nødven
dig eller tjenlig ogsaa at føre motorledningerne ind i
hovedbygningen til centraltavlen kommer efter mit
skjøn først og fremst til at bero paa tarifen. Det
hænder at man kan slippe at føre kraftledningerne ind
i husene idet krafikontakterne anbringes paa stolper
ved uthusvæggen. Denne installationsmaate er at an
befale overalt hvor den kan la sig praktisere uten at
gjøre anvendelsen av gaardsmotoren upraktisk. Med
hensyn til ledningernes indføring i bygningerne fra det
fri, vil man finde delvis nye bestemmelser desangaaende
i § 445» 485 (§ 49)- Man vil, saavidt skjønnes, ved
de nye bestemmelser søke at komme bort fra den
tidligere praksis med et fælles jernrør forsynt med
isolerende indtakstrakt. Der skal istedet i likhet med
hvad der i § 496 er bestemt for indtak til fugtige
rum anvendes porselænsrør, et rør for hver ledning.
Denne bestemmelse om anvendelse av porselænsrør
betyr sikkerlig et fremskridt. Det har imidlertid længe
vist sig, at saadanne rør taaler en uhyre liten meka
nisk paakjending. Hvis der foregaar en aldrig saa liten
sætning i væggen vil disse rør gaa istykker. Det vilde
være i høi grad ønskelig om verkene vilde interessere
sig for at faa indført færdigmonterte, solide gjennem
føringer. Dette behøver ikke at bli nogen kostbar for
anstaltning, idet verkerne, om saa ønskes, seiv kan
utføre gjennemføringerne ved at støpe porselænsrørene
ind i passende vandrør.
Alle som arbeider med elektriske uthusinstallationer
vil vite, at de bestemmelser som man oftest har bruk
for findes i forskrifternes § 496 og 497 (49, 51, 59,
68, 73, 85, 86 og 87). Her gis hovedtrækkene for
valg av materiel og utførelse av anlæg i fugtige rum,
fjøs, stald og svinehus, og i rum hvor let antændelige
stoffer förekommer. Som alle vet er der foregaat en
radikal ændring i opfatningen av hvordan et elektrisk
indlæg i fugtige og syreholdige rum bør utføres. I de
tidligste tider benyttedes jernrør, ikke bare i væggene
og andre gjennemføringssteder, men ogsaa tildels i
selve rummet. De almindelige vulkaniserte ledninger,
som da benyttedes, var oplagte paa 24-sneller eller
drypsneller av den mindste type. Med avstandene til
væg og snellene imellem tok man det ikke særlig nøie.
De en-polede brytere blev som regel montert inde i
selve fjøset, stalden eller svinehuset.
Nu fordres porselæns gjennemføringer, to-polige
brytere og der tillates i stald, fjøs og lignende rum
kun anvendt ledninger som foruten at tilfredsstille
fordringerne i § 483 (25) ogsaa er særlig beskyttet
mot skadelig kemisk paavirkning. Ledningerne skal
oplægges paa høie sneller, drypsneller eller klokke
isolatorer og avstanden mellem ledningerne indbyrdes
skal være mindst 5 cm. og fra væg mindst 2 cm.
I et tillæg til statens forskrifter (indtat i den kom
pletterte utgave paa side 152) betitlet »Valg av ind
stallationsmetode for anlæg i fjøs, stald og lignende
rum«, bestemmes at de syrefaste ledninger skal op
lægges paa drypsneller eller klokkeisolatorer (her er
altsaa høie sneller ikke nævnt). Videre anføres, at
der bør benyttes kraftig dimensionerte ledninger f. eks.
4 mm 2. I motsætning til hvad der er bestemt for
fugtige rum staar det her at ledningerne ogsaa kan
oplægges paa væg. I tillæggets andet avsnit er ora
handlet oplægning av asfaltert gummiisolert blykabel.
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
