Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
We = 2• 1 o 000 • ==l7 400 kW.
4,6
y*
We =2AWXJ-^1r
We =-s±—AWx
P = 2AP
. M*
*’ Mx + M2
f^h^AW>)
y
U p-W X5° f.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 12
fjærkraften herunder antar, beregnes for smaa utsving
at være:
og der vil i forbindelsesledningen indstille sig en be
lastning
Hvis Mx er meget liten i forhold til M2 , vil den
maksimale fjærkraft bli dobbelt saa stor som den til
lægslast A P der fremkaldte pendlingerne. Herunder
er intet hensyn tat til dæmpningen.
Hvis ex er meget større end « 2 d.v.s. hvis N2 ar
beider paa en meget flatere karakteristik end Nx vil
altsaa belastningstilveksten i Nx praktisk talt helt bli
dækket av JV2 over overføringsledningen, efter at den
statiske likevegtstilstand er indtraadt.
For de 2 betragtede kraftnet er ikke lösningen i
sin almindelighet saa enkel at gjennemføre. Der vil
optræ pendlinger ogsaa mellem de enkelte generatorer
inden samme net, likesom saavel netbelastningen vil
ændre sig med frekvensen som den skalare værdi og
fasevinkel for spændingerne Ex og E2 vil variere med
de strømme som flyter over ledningen. Tænker man
sig imidlertid nettene repræsentert ved 2 enkelte gene
ratorer med svingmasse Jx resp. y2 og polpartal p x
resp. og videre ser bort fra utjevningsstrømmenes
tilbakevirkning paa spændingerne Ex og E2 og antar
netbelastningen uavhængig av frekvensen, finder man
for smaa vinkelavvikelser følgende forhold mellem
maksimaleffekten over ledningen, We , og belasfnings
ændringen A Wx :
Under de givne forutsætninger er den maksimale
energisvingning som kan optræ lik det dobbelte av
den pludselige belastningsændring, og den varige energi
forskyvning maksimalt lik denne. Betingelserne for at
nettene skal forbli i synkronisme, blir da den at den
maksimale pludselige belastningsvariation er mindre end
halvparten av den belastning linjen kortvarig kan over
føre, resp. mindre end den belastning linjen varig kan
overføre, og som vi i det følgende vil betegne linjens
grænselast for momentan resp. varig belastning.
Under normale driftsforhold vil belastningsændrin
gerne som regel foregaa meget langsomt. Pludselige
belastningsvariationer kan imidlertid opstaa nåar man
synkroniserer ind netdele eller enkelte generatorer.
Likesaa opstaar pludselige forrykninger i likevegten
mellem primæreffekt og belastning nåar f. eks. en ge
nerator kobler ut under belastning paa grund av feil.
Der vil da utløses energisvingninger med maksimale
-amplituder lik det dobbelte av den utkoblede generator
effekt. Anta f. eks. to net av samme ydelse, 100 000
kVA, sammenkoblet over en kraftledning med 25000
kW grænselast for momentan belastning. Nettet Nx
forutsættes at beståa av væsentlig hurtigløpende ma
skineri med ux = 0,6 (se fig. 3) og det andet net
y y
Hvis altsaa —er liten i forhold til - vil den
/i . Pi
pulserende energi i overføringsledningen bli omtrent
dobbelt saa stor som den oprindelige belastnings
variation.
For et stort antal utførte synkronmaskiner og vek
selstrømsmotorer er forholdet
hvor W = effekten i kVA, J svingmomentet i kgm. 2
beregnet og indført i avhængighet av polpartailet /.
Middelværdien er for samme type temmelig uavhængig
av maskineffektens absolute størrelse, men vokser med
stigende poltal.
De to netfrekvenser vil under disse effektsving
ninger pendle om en middelværdi der synker lineart
med tiden indtil turbinregulatorerne griper ind og
aapner for paadraget. Der indledes herved nye energi
svingninger som er meget komplicerte at forfølge, men
som normalt er sterkt dæmpet, saa nettene tilslut ind
stiller sig i en ny likevegtstilstand med totalbelastning
Wx ~\- W2 -\~ A Wx og en hermed lik primærenergi.
Den frekvens som indstiller sig ved den nye like
vegtstilstand, vil være avhængig av turbinregulatorernes
ujevnhetsgrad d.v.s. omdreiningstallets variation med
paadraget. Hvis for begge net denne variation er
linear, nemlig ex °/o resp. «2 °/o f°r * kw. belastnings
ændring, vil den nye frekvens bli
N2 av væsentlig langsomtløpende maskiner med K2
=4. Tænker vi os nu at en med 10 000 kW be
lastet generator i Nx løser ut, vil der over forbin
delsesledningen optræ en maksimal energisvingning av
Var linjen paa forhaand belastet med ioooo kW,
vilde anlæggene falde ut av synkronisme. Samtidig vilde
Fig. 3-
o 2 4 6 8 lo IZ Af /é /* 20 22 2-#
152
/ 3ooO’JOooq rfyA
I[ /ooo * 3ooo — ’"
JZf /oo - /ooo —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
