Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 26. april 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f _Pa’ n O
/2_ 60
/1_ 60
Asynkron paralleldrift.
Herav
f 2 Pa
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1926
ledning, vil den ikke defekte linje kunne holde nettene
i synkronisme, forutsat at linjens grænselast derved
ikke blir overskredet. Det frémgaar herav at forbin
delsesledninger helst bør utføres som dobbeltledninger,
og om de utføres som enkeltledninger, bør man føre
dem direkte mellem anlæggene uten avgreninger, for
derved at reducere muligheterne for feil.
ogsaa sandsynligvis noget av belastningen i N2 tapes,
hvis nettet ikke har nok primærkapacitet til at dække
den effekt det tidligere mottok fra Nx .
Beregningen av de paakjendinger nettene blir utsat
for under kortslutninger, er vanskelig at foreta, da
resultaterne i saa høi grad avhænger av lysbuens
motstand.
Er to net forbundet med hinanden med en dobbelt
ledning, vil en energisvingning optræ om den ene av
disse utkobles under belastning. Anta et arrangement
som i fig. 4 antydet med hver av ledningerne førende
effekten l\Wx i retning fra N± til N2 . Under sta
tisk balancerte driftsforhold svarer hertil en viss kon
stant fasevinkel mellem spændingerne E1 og E2 ved
linjens endepunkter. Kobles nu den ene linje ut, vil
den anden i første øieblik ikke kunne overføre mere
belastning før fasevinkelen mellem spændingsvektorerne
har forandret sig. Den belastningstilvekst som nettet
N2 derved faar i forhold til summen av dens dispo
nible primærenergi og den fra N1 mottatte vil derfor
bli optat ved en frekvensreduktion av svingmasserne,
og det overskud av primærenergi som N1 har vil
medgaa til at accelerere dets svingmasser. Derved
begynder fasevinkelen mellem spændingerne E1 og
E2 at vokse, og linjen kan overføre en stigende be
lastning, der bremser frekvensvariationerne. En be
regning under forenklende antagelser uten hensyntagen
til dæmpning viser at for smaa vinkelavvikelser den
maksimalt over ledningen overførte energi = 3* A Wx .
Den belastning som tilslut stabilt vil indstille sig, er
derimot 2• A W^ , idet jo hverken primærenergien eller
netbelastningen har ændret sig. Av denne utvikling
folger at hver av 2 like parallelledninger normalt ikke
bør belästes med mere end 1/s av hver enkel lednings
grænselast for momentan belastning.
En beregning viser at den maksimale belastning
en kortslutning kan kaste ind paa en ledning, er av
samme størrelsesorden som ledningens grænselast for
momentan belastning. Denne er igjen som regel ad
skillig større end ledningens grænselast for varig be
lastning. Efter dette skulde man vente at nåar kortslut
ningen blev utkoblet meget hurtig, skulde synkronismen
kunne bevares i de fleste tilfælde, et resultat som ogsaa
bekræftes av erfaringen. Hvor ledningerne allerede
paa forhaand er belastet op mot grænselasten, vil syn
kronismen som regel ikke kunde reddes, seiv ved hur
tigvirkende brytere.
Asynkront parallelarbeide mellem to vekselstrøm
anlæg kræver i almindelighet anvendelse av et dobbelt
aggregat, hvor utjevningsenergien mellem nettene over
føres i sin helhet til mekanisk energi og tilbake til
elektrisk energi, og hvor ialfald den ene maskine i
aggregatet er en asynkronmaskine. Den anden maskine
er gjerne av asynkrontypen. Ved hensigtsmæssig valg
av poltal for asynkron- og synkronmaskinen [2pa resp.
2ps) kan en frekvensomformning samtidig opnaaes.
Er synkronmaskinen koblet til nettet Ni, hvis fre
kvens er fx , og asynkronmaskinen til N2 med fre
kvens f2 , og er aggregatets synkrone omdreiningstal
=nQ , saa gjælder
Foruten belastningsændringer, utkoblinger av pri
mærmaskiner og koblingsprocesser med ledninger er
der en fjerde aarsak til energisvingninger og forstyr
relser i paralleldrevne net, og det er kortslutninger og
dermed beslegtede fænomener (jordslutninger i nul
punktsjordede net). En kortslutning paa en forbin
delsesledning mellem to anlæg er for opretholdelse av
paralleldriften likesaa farlig som en samleskinnekort
slutning inden en station. Optrær en direkte kortslut
ning paa en stikledning fra forbindelsesledningen mel
lem to anlæg, vil ikke alene en tillægsbelastning bli
kastet ind paa nettene, men utjevningsenergien mellem
nettene vil forsvinde idet spændingen paa kortslut
ningsstedet falder ned til o. Derved vil frekvensen
for den netdel som mottok energi kunne synke og for
den anden netdel stige saa meget, at selvom kortslut
ningen blir utkoblet ved at stikledningens oljebryter
løser ut, nettene kan ha faat saa stor forskjel i fase
vinkelen at de ikke kan gaa sammen igjen, d. v. s.
forbindelsesledningen maa koble ut. Var der derimot
istedetfor én forbindelsesledning anvendt en dobbelt
Nåar forholdet mellem de to nets frekvens netop
er lik forholdet mellem poltallene for omformeren,
arbeider asynkronmaskinen i tomgang, og der kan
ikke overføres nogen energi fra det ene net til det
andet.
Optrær der nu en pludselig belastningstilvekst
/\WX i Ar i, vil denne i første øieblik helt maatte
dækkes av svingmassernes levende kraft. Hvis vi her
forenkler problemet ved at la iVi repræsenteres av en
enkel generator med svingmasse 3e1 og polpartal /> 1
og #2 med en generator med svingmasse J% og
Fig- 4.
153
Wj. 4^~
£/ f> /’z
Jf P> Jx pl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
