Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N2: 13. OSLO 5. MAI 1926. 39. AARG.
Indhold:
Bjerknes.
Av driftsingeniør
Samarbeidets maal er at. søke at bedre økonomien.
Øker faren for driftsforstyrre!ser?
Hvilke økonomiske fordele kan paaregnes?
Hvilke avtaler maa træffes?
Uavhængig av enhver tvang, er imidlertid sam-
Organ for TT"1 *" I* *I w Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening |H Norske Elektricitetsverker:
Norske Elektricitetsverkers Förening -Lrf« -å. • JL • Kronprinsensgate 19, Oslo
Norsk Elektroteknisk Förening |H Norske Elektricitetsverkers Förening
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13.oo halvårlig.
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse. skjer.— Annonsepris: Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm.
hoi: Iste side av omslaget kr. 12. 00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Praktiske erfaringer ved samarbeide mellem kraftverker. Av driftsingeniør Bjerknes. En ny sikringstype for friluftsmontage.
Norsk Förening for elektrokemisk og elektrometallurgisk industri (generalforsamling). Kobber- og oljenotering.
Praktiske erfaringer ved samarbeide mellem kraftverker*)
Ved den stigende anvendelse av elektrisk kraft har
det paa elektricitetsforsyningens, som paa saa mange
andre omraader, vist sig ønskelig at opta samarbeide
mellem de forskjellige producenter. Dette samarbeide
er imidlertid for elektricitetsforsyningen av en noget
anden og mere indgripendc natur end paa andre fei
ter av vort næringsliv.
arbeide i stigende grad optat mellem stadig flere og
flere kraftproducenter, saa utviklingen seiv ialfald fo
reløbig gjør nogen lovbestemmelse paa dette omraadc
overflødig. Det er forklarlig at kraftproducenternc
nøie overveier et saa vigtig spørsmaal, og at det paa
enkelte steder fordrer nogen tid. Jeg tror at der med
liden vil bli indledet samarbeide over større og større
omraader; man vil da i stigende grad trække fordel av
de forskjelligartede klimatiske forholde de forskjellige
produktionsmuligheter og de varierende behov. Sam
kjøringen er saaledes kun i sin begyndelse. Skal ut
viklingen ledes ind i et rationelt spor er det av den
største betydning at man ser utover de øieblikkelige
behov ved enhver planlæggelse av nye anlæg, der skal
tjene en utvidet samkjøring. Et intimt samarbeide
mellem kraftproducenterne er derfor ønskelig paa det
tidligst mulige stadium; man kan ellers let komme til
at anvende betydelige midler paa steder hvor det senere
viser sig at være uheldig.
Ved behandlingen av spørsmaalet om optagelse av
samarbeide mellem kraftproducenter maa derfor de
økonomiske resultater være de avgjørende. Det blir
da ingeniørernes sak at utføre de tekniske arrange
menter, saaledes at de tilsigtede økonomiske resultater
naaes. For en orientering i disse spørsmaal vil det
derfor være av interesse at de erfaringer som paa for
skjellige steder er gjort med samkjøring av kraftver
ker optas til diskussion, saa man paa dette møte kan
faa anledning til at utveksle erfaringer. Mit foredrag
er derfor ikke ment som nogen uttømmende behandling
av spørsmaalet samkjøring mellem kraftverker, mén en
meddelelse om erfaringer som er gjort hos os og en
kort omtale av den utvidede samkjøring paa dens nu
værende stadium.
De hovedspørsmaal som man straks møter nåar et
samarbeide skal optas, er:
Hvilke nye tekniske arrangementer er nødvendige?
Ønskeligheten eller berettigelsen av at opta sam
arbeide mellem 2 eller flere kraftproducenter vil som
regel baade økonomisk og teknisk arte sig forskjellig
for de interesserte parter. Det som for den ene part
er en avgjort fordel kan for den anden part se ut som
en ulempe, og tanken om et samarbeide vil let bli avvist.
Jeg har opsat spørsmaalene i denne rækkefølge, ag
vil gjerne holde mig til denne, og under hvert punkt
faa meddele en orientering om de resultater vi ved
samarbeide mellem de 4 selskaper Skiensfjordens, komm.
kraftselsakp, Vestfold Kraftselskap, Vittingfos kraft
anlæg og Drammens elektricitetsverk har opnaadd.
Vore lovgivende myndigheter har av den grund hat
oppe tanken om at; indføre bestemmelser, hvorefter den
eventuelt foruleimpede part skulde kunne tvinges til at
opta et samarbeide. Et saadanfc lovindgrep paa et saa
ømtaalelig og vanskelig felt som dette er av kraftverks
ledere paa det indstændigste fraraadet, og tanken er
for tiden ikke videre fremmet, uagtet der dog i alle
koncessioner indtas en bestemmelse om pligt til at un
derkaste sig fremtidige lovbestemmelser herom. En
middelvei er imidlertid bragt i forslag, «tvungen mæg
ling», for derved at faa partene til at fremlægge sine
grunde for og imot, for om mulig ad den vei at opnaa
en frivillig overenskomst.
Ved bedømmelsen av hvilke nye tekniske arrange
menter som maa træffes melder såg straks følgende
spørsmaal:
Paa hvilken maate bør forbindelsen mellem an
læggene utføres?
Vil der ved sammenknytningen opstaa øket jord
slutningsstrøm, og vil denne nedsætte driftssikkerheten,
og maa der eventuelt anskaffes apparater til kompen
sation av denne?
Vil kortslutningsstrømmene ved sammenknytningen
anta saa store dimensioner at de kan befrygtes at kunne
ødelægge brytere og øvrige apparater?
Vil der kunne tænkes at opstaa øket fare for over
spændinger?
*) Opført som foredrag ved Tredje Nordiske ElektrotekniV er
møte i Oslo 15. juni 1915.
Vestfold kraftselskap.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
