Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 13
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
selspoler. Dette sidste alternativ er valgt hos os, idet
der er installert; 4 drosselspoler, 1 i Hauen transfor
matorstation for Skiensfjordens komm. kraftselskaps
net, 1 i Kiste kraftstation for Vestfold Kraftselskaps
56 kV. net og 1 i Gravenfos for Vestfold Kraftselskaps
50 kV. net samt 1 i Vittingfos for Vittingfos kraft
anlægs 50 kV. net d. v. s. der er indsat en drossel
spole for hver enkelt netdel som paa forhaand dannet
et naturlig hele. Derved blev ogsaa utgifterne baaret
av hver enkelt part, og alle kan. seiv ved separat drift
dra den fulde nytte av den installerte kompensations
drosselspole.
Vil der kunne, tænkes at opstaa øket skadelig ind
flydelse paa telefonnettene?
Er en antagelig spændingsregulering .mulig uten
særlige nye arrangementer?
Hvordan kan belastningen fordeles mellem de sam
arbeidende parter, og hvordan bør den maales?
Förbindelsesanlæggets utførelse er selvsagt et spørs
maal der maa vies den største opmerksomhet. Da dette
felt er saa omfattende og av væsentlig teoretisk natur,
blir dette problem behandlet av lir. ingeniør Styff, der
vil holde foredrag specielt om de teoretiske spørsmaal
av betydning for samarbeide mellem kraftanlæg. Jeg
vil derfor hér indskrænke mig tål at fremholde ønske
ligheten av at man ved planlæggelsen ser ut over de
øieblikkelige behov, og utfører anlæggene under hensyn
tagen til de paaregnelige fremtidige krav saa langt
økonomien tillåter. Dette vil ved en rigtig planlæggelse
i længden Idi den bedste økonomi.
Denne fordeling av drosselspolene har vi været
meget vel fornøiet med, og ved de prøver som blev’
foretat ved idriftssættelsen, viste det sig at jordslut
ningsstrømmen ved det sammenhængende net var bragt
ned til ca. 10 % av den ukompenserte strøm. Der blev
foretat jordingsforsøk først over en fast forbindelse
og siden ved indledet overslag paa en friluftsisolator,
som’billedet viser (fig. 4). Lysbuen er som man ser
svært uskyldig. Under den senere drift har vi gjen
tagende kjørt med isolatorfeil og formaadd at opret
holde driften. Nogen ubetinget sikkerhet for at drif
ten kan opretholdes ved linjefeil har Petersendrossel
spolene hos os ikke git, men dette skriver sig for en
stor del fra at isolatorstørrelsen paa en del av vore
linjer er for liten for de spændinger der normalt maa
opstaa ved jordslutningen.
Hvor det dreier sig om saimmenknytniaig av net
med overføringsspændinger av 40—60 kV. vil jordslut
ningsstrømmen, nåar den sammenhængende lednings
længde blir over ca. 100 km., anta saadan størrelse at
den kan foraarsake kjedelige overspændinger og lede
til at enhver ellers forbigaaende jordslutning foraar
saker en linjekortslutning paa. grund av de overspæn
dinger som den intermiterende jordslutningsstrøm for
aarsaker. Overspændingerne i sig seiv er ogsaa av
saadan høide, at de er en sterk paakjending særlig
paa materiel av ældre dato.
Der var store betænkeligheter tilstede, hvorvidt en
sammenknytning av netdele med forskjellige spændin
ger over spartransformatorer vilde være mulig. Væ
santlig av den grund blev de nævnte idriftsættelses
’ prøver utført. Prøverne og den senere drift har imid
lertid godtgjort at nogen særlig fare ved en saadan
drift ikke foreligger. Fremtidig er det dog vor hen
sigt at foreta en opdeling med en mellemtransformator.
Dette er ønskelig av hensyn til telefonforstyrrelserne,
som jeg senere skal komme ind paa. Desuten er det
av hensyn til begrænsningen av kortslutningsstrømmene
ogsaa av betydning at indsætte mellemtransformaterer,
særlig paa grund av at der til den angjældende netdel
er knyttet flere stationer, der er svakt dimensionert, og
som vi gjør regning paa ikke at behøve at ombygge
foreløbig, nåar der indsættes mellemtransformatorer.
Midlerne til at reducere jordslutningsstrømmens ska
delige virkninger er forskjellige, , nemlig fast jording
av systemets nulpunkt, jording over en ohmsk motstand,
jording over en drosselspole og jording ved hjælp av
slukketransformator. , Disse forskjellige metoder har
alle sine forkjæmpere, og valg av metode er saaledes
et spørsmaal, som ikke bestemt kan besvares. Ved de
hos os samarbeidende verker foregaar forbindelsen, som
det fremgaar av kartskissen (fig. 1), mellem Vestfold
Kraftselskap og Drammens elektricitetsverk ved en 5
kV. forbindelse. Spørsmaalet om jordslutningsstrøm
mens størrelse er dermed begrænset til de 3 øvrige par
ters net. Ved avgjørelsen av jordstrømspørsmaalet an
saa vi anskaffelsen av drosselspoler efter professor W.
Petersens patent som det rigtige. Det sammenknyttede
nets jordslutningsstrøm er uten kompensation ca. 60
amp. Vi vovet derfor ikke at opta paralleldrift uten
mellemtransformering før drosselspolerne var instal
lert. Den første tid da parellelarbeidet paagik blev
derfor følgende netdisposition valgt. (Fig. 2og 3).
Hvilke kortslutningskapaciteter de forhaandenvæ
rende brytere taaler kan som regel paa forhaand ikke
besvares helt bestemt paa grund av manglende opgaver
over det ældre materiel. De forskjellige firmaer er
gjerne ikke i besiddelse av paalidelige opgaver over
hvad deresi ældre brytere taaler, idet der som regel
ikke er foretat virkelige forsøk herover.
Den første nåar der var liten drift fra Vestfold
Kraftselskaps kraftstationer i Siljan, og den anden
nåar driften fra Siljan var større end man paa denne
maate kunde klare. Paa lignende maate kan man
selvfølgelig ogsaa anordne en permanent drift, hvor
forholdene naturlig ligger tilrette herfor. Jeg anser
det snarere som en fordel at undgaa for store sam
menhængende friluftsnet. Hos: os var imidlertid en
saadan driftsmaate en nødhjælp.
Efter de erfaringer vi har gjort synes ældre bry
tere for de lavere spændinger ved vort net at være
for smaa, og vi har hat adskillige bryterbeskadigelser,
dog heldigvis endnu ingen direkte brytereksplosion. De
ældre brytere for 50—60 kV. har hittil arbeidet uten
beskadigelse paa vort net. Ved den forestaaende økede
tilførsel vil det dog sandsynligvis paa de mest utsatte
steder være nødvendig at foreta en. utskiftning for ikke
at risikere brytereksplosioner. De utskiftede brytere
gjør vi hos os regning paa at kunne, anvende paa an
dre dele av nettet, hvor de optrædende kortslutninger
Ved anskaffelsen av drosselspoler hadde, man val
get mellem at installere en fælles stor dix)sselspole paa
et centralt sted, eller anskaffelse av flere mindre dros-
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
