Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 13, 1926
av det normale periodetal intet hensyn tar til1 periode
tallet, mens de stationer: som har døgn- og sæsong
reguleringsmulighet regulerer efter + 0,5 %, og de
stationer, der inden et mere begrænset omraade har
anledning til at regulere sin belastning, kjører uav
hængig av periodetallet inden omraadet + 0,5 %, men
maa fra —|— 0,5 % til + 1 % regulere sin belastning
ned, og ved 0,5 % til’ 1 % søke at overta den
størst mulige belastning. Ved periodetal der ligger
utenfor omraade -f- 0,5 % blir driftsledelsen straks vars
let for at mulige ændringer kan foretas, saa det normale
periodetal kan opretholdes. Periodevariationen søkes
paa denne maate normalt holdt inden grænserne
-f- 0,5 %. Periodetal over + 0,5 % indtræder først nåar
topdriftsverkerne er helt ute av drift. Dette indtræder
kun helligdagene og om sommeren av og til om natten.
Periodetal under 0,5 % förekommer normalt ved
overbelastning, og skulde saaledes ikke indtræ før
samtlige aggregater avgir sin størst mulige ydelse.
av at de forskjellige linjers belastning ikke varierer
proportionalt med nettets varierende konsum. De au
tomatiske regulatorer maatte saaledes efterstilles for
haand, og herved er betydningen som automatisk spæn
dingsregulator væsentlig reducert. Det formaal som
den automatiske spændingsregulator da nærmest maatte
tjene var det at undgaa for store spænclingsstigninger
under store belastningsavslag som følge av driftsfor
styrrelser. Her vilde en kombination av spændings
regulator og den tidligere nævnte strømregulator være
en løsning.
Ved mit arbeide med disse spørsmaal er jeg kom
met til det resultat, at en spændingsregulator der skul
de være egnet for vore forhold og ellers under forhold
hvor flere stationer eller grupper av stationer arbei
der paa et net, bør ha følgende egenskaper helst for
enet i en regulator:
Regulatoren maa inden vide grænser uavhængig
av spændingen og belastningen regulere ind paa en
bestemt cos. cp . Ved belastningsavslag maa spændin
bestemt cos. cp eller i ethvertfald paa en tilnærmet
gen indreguleres til det normale, og ved kortslutnin
ger maa spændingen nedreguleres saa meget at den
stationære kortslutningsstrøm ikke overstiger normal
strømmen med mere end ca. 50 %.
En periodevariation av -J- 0>E3 % er for den nor*
male motordrift praktisk talt uten generende indfly
delse. Ved større variationer opimot -f- 1 % kan pa
pirfabrikker og lignende, der driver sine papirmaski
ner med vekselstrømsmotorer, merke variationen. Alle
rede -J-l % er en variation der for saadanne bedrif
ter er paa grænsen av hvad man kan gaa til, hvorfor
vore bestræbelser gaar ut paa at overholde den mindst
mulige periodevariation. Vi har her opnaadd en væ
sentlig bedre regulering ved at opsætte signalviser
frekvensmetere, hvor frekvensen kan avlæses i 1/10 pe
riode, og hvor signalet varsler betjeningen, saa efter
regulering sker raskest mulig.
Enkelte større stationer eller fasekompensatorer
maatte besørge den egentlige spændingsregulering paa
det nødvendige antal punkter av nettet. Jeg kan imid
lertid ikke her gaa nærmere ind paa dette spørsmaal.
Belastningens fordeling er ved sammeiiknytningen
av net et spørsmaal som nøie hænger sammen med de
forskjellige kraftanlægs egenskaper og driftsmulighe
ter og de indgaatte avtaler. Teknisk set er i en fler
het av tilfælder den indbyrdes belastningsfordeling
meget enkel, forutsat at de benyttede forbindelseslinjer
og øvrige anlægsdele ikke sætter altfor snevre grænser
for belastningsforskyvninger.
Maalingen av de kraftmængder der gaar i forbin
delserne mellem de samarbeidende kraftselskaper, maa
foretas i henhold til de avtaler som er indgaat. Seiv
om man ved paralleldriftens optagelse ikke regner med
nogen gjensidig kraftlevering, tror jeg dog at man
bør opsætte maaleinstrumenter, der kan maale ydelser
som gaar i forskjellig retning. Vi har hos os normalt
opsat følgende maaleinstrumenter: Et registrerende
wattmeter med 2-sidig utslag, 2 stk. kWh.-maalere med
sperreindretning, der registrerer kWh. ydelser den ene
og den anden vei, 2 stk. i blind kWh. maalere med
sperreindretning, der registrerer induktiv leverance
den ene eller den anden vei, et cos. cp -meter med
utslag i alle 4 kvadranter og dertil fasearrangement.
Forbindelsesbrytereu i linjen mellem Skiensfjordens
komm. kraftselskap og Vestfold Kraftselskap er des
uten utstyrt med tidsbegrænset nulspændingsutløsning
paa grund av at bryterstationen ikke øieblikkelig kan
betjenes til enhver tid paa døgnet.
Jeg har her forutsat synkrondrift med samme pe
riodetal, der hos os i de alt overveiende tilfælder vil
være det normale. Ved mere komplicerte tilfælder vil
selvsagt belastningsfordelingen kunne by paa større
vanskeligheter. Ingeniør Styff vil i sit foredrag gaa
nærmere ind herpaa, hvorfor jeg henviser hertil. Hvor
det imidlertid ikke dreier sig om særlig lange forbin
delseslinjer, vil man i almindelighet ikke bli begrænset
i overføringsmuligheten paa grund av pendlinger ved
belastningsstøt eller andre unormale driftsforhold. Selv
sagt maa man ha sin opmerksomheit henvendt herpaa
ved overføring av store kraftmængder paa relativt
svake overføringsanlæg. Hvor driften ikke er særlig
komplicert vil belastningen ved de forskjellige anlæg
kunne reguleres efter bestemte periodevariationer. Va
riationerne i periodetallet tjener saaledes som medde
lelsesmiddel stationerne imellem, og har vist sig at
muliggjøre en enkel regulering av driften mellem
kraftstationerne indbyrdes. Alle kraftstationer faar
da som opgave at regulere sin belastning, saa den fast
lagte frekvensgrænse opretholdes. Ved varierende vand
forhold vil man dog ha forskjellige kjøreregler, like
som de til enhver tid indgaatte avtaler om levering
nødvendiggjør ændrede periodegrænser for de forskjel
lige stationer. Forholdet er hos os det at bundbelast
ningsanlæggene ora vinteren inden grænsen -(- 1,5 %
Det har hos os vist sig at de ydelser der fra (tid
til anden förekommer, langt har oversteget hvad maale
feltet har været dimensionert for, hvorfor jeg vil an
befale at man ikke vælger strømtrans formatererne for
knappe, eller utfører disse for 2 maaleomraader.
Ved tiltagende netstørrelser øker selvfølgelig
antallet av feil pr. aar paa det sammenhæn
gende net omtrent proportionalt med nettets ut
strækning. Hermed er imidlertid ikke sagt at det
økede antal feil har indflydelse paa det hele net. For
holdet vil nåar de nødvendige bryterarrangementer er
forhaanden være det, at feil i en netdel ikke bevirker
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
