Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 13
kunde sies at ha den ringeste skadelige indflydelse.
Drosselspolerne er tilknyttet over vanlige skinnebry
tere. Ved forsøkene var det ikke engang mulig at høre
selve ut- og indkoblingsgnisten i telefonerne. Jeg vil
nævne en eiendonunelighet ved dette forhold, nemlig at
det hittil kun er indløpet Mage fra 2 telefonselskaper.
Av disse ligger et paa hver side av Slagen transfor
matorstation i praktisk talt samme avstand. Hvorvidt
det faktum at kun disse to telefonanlæg blir forstyr
ret er en tilfældighet eller lovmæssig hængcr sammen
med det hele fænomen, har det ikke været mig mulig
at bringe paa det rene.
vil muliggjøre den nødvendige uavhængighet i spæn
dingsregulering paa de forskjellige netdele. I tilfælder
hvor kravene til en bestemt spændingsregulering ikke
stilles altfor strenge, vil man dog ved tilpasning av
uttak paa transformatorerne i mange tilfælder kunde
opnaa antagelige forhold.
Ved den samkjøring, som drives hos os er der i
forbindelsen mellem Vestfold Kraftselskap og Dram
mens elektricitetsverk indsat en induktionsregulator. De
øvrige net arbeider parallelt uten specielle foranstalt
ninger. Spændingen reguleres paa det sammen
hængende net fra 4 steder. Aarlifos søker at opret
holde den fastlagte spænding for Skien, Kiste kraft
anlæg søker at regulere spændingen for Larvik, Vit
tingfos kraftanlæg for Tønsberg og Gravenfos kraft
anlæg for Sande. Den normale variation i kraftleve
rancen over døgnet og variationen fra dag til dag er
fra stationerne i Siljan meget stor. Tiltrods herfor har
det ved forskyviiing av den wattløse ydelse fra den ene
station eller gruppe av stationer til den anden været
mulig at overholde de fastsatte spændinger under den
normale drift. De kraftstationer der foretar spæn
dingsreguleringen, har spændingskurver opsat for de
nævnte steder, og ved siden derav tabeller hvorefter de
ved en bestemt strømstyrke og cos. <r> kan utta det op
trædende spændingsavfald paa linjen, og saaledes i
kraftstationen indregulere den for vedkommende for
brukssted fastsatte spænding.
I det videre arbeide med at bringe klarhet i for
styrrelsernes aarsak møtte jeg imidlertid paa et andet
interessant forhold. Ut fra den tanke at vore anlægs
spændingskurveform var uheldig, optok vi ossilogram
mer av de forskjellige netdeles kurveform, der gav det
resultat at kurveformen var mindre pen ved de en
kelte kraftstationer. Se ossilogrammene (fig. 5).
Det interessante var, ihvertfald for mig, at kurve
formen paa det hele net praktisk talt er ren sinus
formig nåar samtlige anlæg er forbundne. Den sinus
formige kurve fremkommer imidlertid først nåar Vit
tingfos kraftanlæg blir tilkoblet, hvilket altsaa den me
get awikende kurveform ved Vittingfos er aarsak til.
En saadan tvangsmæssig frembragt sinusformig kurve
kan kun fremkomme derved at der gaar utjevnings
strømme av høiere harmoniske; man skulde derfor vente
at tilkoblingen av Vittingfos kraftanlæg var aarsaken.
Telefonforstyrrelserne var imidlertid i meget liten grad
avhængig av hvorvidt Vittingfos kraftanlæg var i drift
paa det fælles net eller ikke, og derved kan heller ikke
utjevningsstrømmene som følge av den indbyrdes av
vigende kurveform være av avgjørende betydning. Ved
alle foretagne prøver har det vist sig at de lav
spændte net (5—16 kV.) har væsentlig mindre indfly
delse paa telefonnettene end 50—60 kV.-nettene har,
d. v. s. det er den høiere spænding som er av betyd
ning, med andre ord den statiske indflydelse synes at
være den største aarsak. Det har ved de foretagne prø
ver ikke været mulig at merke nogen forskjel i forstyr
relserne enten en linje har ført belastningsstrøm, eller
kun staat under spænding uten -belastning. Desværre
har vore forsøksresultater ikke ført til nogen klarlæg
gelse eller bedring av forholdet. Det dreier sig
her om enkeltlinjede telefoner, der hos os i landdistrik
terne er mest almindelige. Telefonforstyrrelser fra
sterkstrømsanlæg er imidlertid et saa aktuelt spørsmaal
at der nu er nedsat en kommission til at undersøke for
holdene nøiere paa de steder hvor der er förekommet
klager. Forhaabentlig vil det da kunne bringes en
bedring i forholdet. Hvis ikke vil en ombygning til
dobbeltlinjer i stor utstrækning være ønskelig, og denne
ombygning vil vel telefonselskaperne helst helt forlange
bekostet av elektricitetsverkerne. Det er saaledes et
spørsmaal av betydelig økonomisk rækkevidde.
Med den netdisposition som foreligger hos os har
denne maate at regulere spændingen paa vist sig bruk
bar tiltrods for forskjelligartede spændingskurver over
døgnet. Helt naturlig blir ogsaa paa denne maate’ de
.sterkt belastede linjer avlastet for den wattløse ydelse,
og blir denne overført til de svakest belastede linjer
og de stationer som da ogsaa har saadan ydelse dispo
nibel. Selvfølgelig maa de valgte spændingskurver ind
byrdes være saadan avpasset at de gir en økonomisk
rigtig fordeling av den wattløse ydelse. Det er da nød
vendig at man i understationerne har de nødvendige
spændingssprang paa transformatorerne. Spændings
sprang paa 5 % er noksaa almindelig, men har hos
os vist sig at være for store, saa vi tildels har maattet
foreta forandringer av transformatorerne for at mu
liggjøre en antagelig regulering. Spændingssprang paa
ca. 3 % er efter mit syn det meste man under lig
nende forhold bør gaa til.
Hvad selve spændingsreguleringen i kraftstatio
nerne angaar har vi hovedsagelig anvendt regulering
for haand, tiltrods for at en flerhet av stationerne før
sammenkoblingen var utstyret med hurtigregulatorer.
Aarlifos anvender dog automatisk spændingsregulering.
Behovet for automatisk regulering er ved de store net
mindre end nåar enkelte centraler arbeider paa sit
eget avgrensede net.- Pludselige store spændingsvaria
tioner som følge av normale belastningsvariationer fö
rekommer praktisk talt ikke. Enhver belastnings
ændring som förekommer, seiv om den absolut set er
noksaa stor, vil ved et stort net med mange kraftanlæg
og flere linjer bli av underordnet betydning. De nor
male belastningsvariationer fra dag til dag avviker
meget litet. En kompoundering av hurtigregulatorerne
til opnaaelse av den rigtige spændingsstigning propor
tionalt med nettets belastning er ikke mulig paa grund
Spændingsreguleringen fordrer store utlæg, hvis
man ikke kan arrangere sig uten specielle foranstalt
ninger. Induktionsregulatorer, regulertransformato
rer, og i særdeleshet fasekompensatorer, er dyre ap
parater baade i anskaffelse og drift, men det vil selv
følgelig i mange tilfælder ikke være mulig at klare sig
uten det ene eller andet av disse apparater, hvis man
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
