Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 13
De angitte. kWh.-ydelser er avrundede tal. Des
uten fragaar i disse diverse linjetap, der gjør at tal
lene ved summation ikke gir nøiagtig overensstemmelse.
tænker sig en bundbelastning paa ca. 17 å 18,000 kW.,
faar man et speilbillede av Skiensfjordens komm. kraft
selskaps døgnbelastningskurve.
Den anden kurveserie gir for den strekpunkterte
kitryes vedkommende Vestfold Kraftselskaps topdrifts
anlægs døgnkurve. Den helt optrukne kurve viser til
førselen til Vestfold Kraftselskaps net fra topdrifts
anlæggene.
Jeg haaber at de’ nævnte tal gir et godt begrep om
hvad der samarbeide kan opnaaes og hvilken rolle
samkjøringen spiller for samtlige de samarbeidende
parter, og ikke mindst for de industrielle bedrifter
som har kunnet faa store mængder billig kraft, hvor
ved produktionen er øket. Samkjøringen bidrar saale
des ikke uvæsentlig til en bedring av det hele sam
funds økonomi.
Den tredie kurveserie viser tilførselen fra Vitting
fos kraftanlæg.
Den fjerde kurveserie viser for den optrukne kur
ves vedkommende tilførselen til Vestfold Kraftselskaps
net fra Gravenfos. Denne inkluderer ogsaa tilførse
len fra Labro (Drammens elektricitetsverk). Den strek
punkterte linje viser Gravenfos’s produktion. De yalgte
dage i januar og juni viser ingen tilførsel fra Labro,
men dette gjælder selvsagt derfor ikke maaneden som
helhet.
Ved siden av ovennævnte fordele er det to momen
ter av betydning særlig ved topdriftsanlæg jeg vil
nævne, nemlig skiftinddelingen og den indbyrdes last
fordeling mellem stationerne og mellem de enkelte aggre
gater i e-n og samme station. Dette sidste forhold er
forøvrig av betydning for ethvert kraftanlæg med ri
kelig maskininstallation.
Den nederste kurveserie viser sumtilførselen til
Vestfold Kraftselskaps net.
Ved samarbeidet har det været mulig den længste
tid av aaret at anordne driften ved de specielle top
driftsverker saadan, at disse normalt kun er i drift
2 skift i døgnet. Hermed er væsentlige betjenings
utgifter indspart. Ferieavløsningsskift har vi helt
kainnet sløife, og dertil i stor utstrækning kunnet an
vende betjeningspersonalet til vedlikeholdsarbeider i og
uten for selve kraftstationen. Ved den videre utvikling
av samkjøringen haaber vi at naa endnu længer i be
sparelser paa dette felt.
Hvis man betragter kurvene maaned for maaned
vil man se de variationer som aarstiderne bevirker i
kjøringen.
Januar maaned 1925 var en meget mild maaned,
hvorfor topbelastningen hos Vestfold Kraftselskap er
relativt lav, tiltrods for at endel spildkraftkonsum var
tilknyttet. KWh.-forbruket er relativt høit. Produktio
nen ved Vestfold Kraftselskaps verker var forcert, saa
det hele förbruk har været dækket fra egne verker.
Februar og mars viser høiere topper end januar og
en forcert drift ved Vestfold Kraftselskaps anlæg. Til
Skiensfjordens komm. kraftselskap er tilført væsentlige
kraftmængder fra Vittingfos og Labro. Vestfold Kraft
selskap har paa det nærmeste dækket sit eget forbruk
fra egne verker. I april og mai har Vestfold Kraft
selskap tiltrods for at magasinbeholdningerne ved top
driftsverkerne var rikelige, allikevel indskrænket drif
ten for at avsætte mest mulig av Vittingfos og Labros
ledige kraft. Dette blev gjort paa grund av at vin
teren var meget snefattig, saa snemaalingerne viste at
man ikke vilde faa fulde magasiner, selvom man ind
skrænket driften ved topdriftsverkerne mest mulig.
Vi har ved vort mindste kraftanlæg Sagfossen, der
er paa 600 hk., installert temperaitursignal fra anlæg
gets forskjellige dele, og desuten i forbindelse med
turbinregulatoren en anordning der regulerer skaavl
aapningen, saa det disponible vand altid utnyttes og
praktisk talt konstant overvandstand opretholdes. Tid
ligere var ved denne station ansat 3 maskinister og
maskinmester, nu betjenes stationen av 1 maskinist, der
sorterer under maskinmesteren ved Kiste kraftanlæg.
Vi har nu under overveielse at installere lignende
signalanordninger ved andre av vore anlæg og gaa over
til reducert betjening. De tilfælder hvor en øieblik
kelig indgripen fra betjeningens side er ønskelig före
kommer meget sjelden. De forstyrrelser som optræder
er almindeligst stansning av kjølevand, varmgang i la
gere eller generator- og transformatoruheld. Ved sig
nalanordningen skulde enhver varmgang kunne varsles
itide og de nødvendige forholdsregler- træffes. Ved
kortsluitninger eller andre unormale företeelser paa net
tet vil øieblikkelig betjening ikke være av avgjørende
betydning. Vi er derfor av den opfatning, at fra det
tidspunkt av at utfald av en kraftstation eller enkelt
generator ikke bringer det hele nets stabilitet i fare,
kan betjeningen yderligere indskrænkes uten at øket
risiko for materiellet vil opstaa.
Vandsituationen blev utover- sommeren ved top
driftsverkerne mindre god, mens dei øvrige vasdrag had
de bedre vandforhold. Spildkraft blev derfor fortsat
levert indtil i slutten av august. For imidlertid at
spare ind yderligere paa topdriftsverkernes magasin
beholdninger blev paa nævnte tidspunkt spildkraftsal
get avbrudt og al ledig kraft fra naboverkerne overtat.
Senere paa høsten bedredes vandsituationen ved top
driftsverkerne endel, samtidig nødvendiggjorde dog be
lastningen en nieget sterk drift. I november sees Vest
fold Kraftselskaps totale top at gaa noget over 20,000
kW., heri er dog inkludert endel spildkraft. I decem
ber maatte imidlertid praktisk talt alt spildkraftsalg
avstænges;
Ved projektering og opstilling av driftskalkyle for
nye anlæg er betjeningsspørsmaalet altid av stor be
tydning. Ved mindre kraftanlæg vil ofte forholdet være
det at betjeningsutgifterne gjør anlægget som helhet
urentabelt. Hvor saadanne mindre anlæg skal tilknyt
tes et stort net vil man efter mit syn uten risiko kunne
utføre anlægget med et aggregat for den fulde ydelse.
Ved at utføre anlægget med signalanordning og for
øvrig enklest mulig, sparer man anlægsutgifter og se
nere væsentlige betjeningsutgifter. Min opfatning er
Som man vil se viser tilførselen til Vestfold Kraft
selskaps net fra Vittingfos og Labro ingen "bestemt
kurveform. Der stilles ikke større krav til bestemt kjø
ring end belastningen kræver, hvilket i høi grad letter
administrationen av samkjøringen. Hvor overbelastning
befrygtes konferes indbyrdes om hvor der rigtigst bør
foretas indskrænkninger.
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
