Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
at det hos os vil bli en nødvendighet at gaa længst
mulig i disse bestræbelser og indrette alle mindre an
læg, saa de kan drives kun med en fast maskinist paa
stedet.
mende leverandørers kraftcentraler, vil ved direkte pa
ralleldrift en saadan leverance stille uforholdsmæssige
krav til betjeningens paapasseligheL Den rene maksi
maltarif er efter mit syn kun paa sin plads mellem
kraftproducenter, hvor der kan stilles separat maski
neri til disposition til fri benyttelse. Man er imidler
tid da avskaaret fra nogen videre utnyttelse av anlæg
genes specielle muligheter under direkte paralleldrift.
Lastfordelingens betydning vil man bedst se av de
opsatte kurver for Toklev, Hogstad og Kiste. (Fig. 7,9).
8y 9). Disse kurver angir m3 pr. kWh. ved de for
skjellige belastningsforhold. Som man ser er det av
betydning at belastningsfordelingen blir rigtig. Man
kan ved feil kjøring her tape væsentlige kraftmængder.
Dette forhold er ved høitrykanlæg med lang tunel
og rørledning av væsentlig større betydning elnd ved
lavtryksanlæggene. Ved lavtryksanlæggene vil som re
gel tilløps- og avløps forholdene være saadanne at disse
ikke er av særlig betydning ved dette forholds bedøm
melse. Det blir ved disse kun at sørge for at alt ma
skineri utnyttes ved saa høi virkningsgrad som mulig.
Med andre ord, at det gunstigste antal aggregater hol
des i drift. Hvor man f. eks. normalt har reserve
aggregat staaende ubenyttet, vil det i mange tilfælder
være lønsomt at ha dette i drift for at opnaa den maksi
male utnyttelse av det disponible vand. Det er derfor
nødvendig at ha nøiagtig opgaye over alt maskineris
nytteeffekt.
Hvor leverancestedet ligger ute paa de angjælden
de parters net vil vanskeligheterne ved maksimaltarif
fene være endnu større. Hvor en levering skal tjene
som en supplering til et eller flere til stadighet fuld
fcelastede grundbelastningsanlæg kan en maksimaltarif
anvendes. Den rene. maksimaltarif vil dog ikke være
særlig egnet seiv i saadanne specielle tilfælder. En
kombination mellem maksimaltarif og kWh.-tarif vil da,
kunne være en egnet opgjørsform.
Den opgjørsform der gir den største frihet i kjø
ringen, er den rene kWh.-tarif, seiv hvor der foreligger
avtale om fast leie av et bestemt antal kW., eventuelt
med begrænset brukstid. De timer i aaret hvor man
maa gjøre krav paa den fulde maksimalydeise er meget
faa, og man vil som regel paa forhaand temmelig be
stemt kunne avgjøre nåar disse tidspunkter indtræf
fer. Leverandøren maa da i disse faa timer indrette
sin kjøring efter disse strengere krav i saa stor ut
strækning som dette er av gjensidig interesse: De øv
rige tider av aaret er det summen av de leverte eller
til disposition stillede kWh. som er av betydning. Ved
relativt store leverancer som de indgaatte Norekontrak
ter, kan en overforbrukstarif med moderate priser for
eventuelt overforbruk være anvendelig, selvom den for
leverandøren neppe vil være av særlig stor interesse.
Den vil i mange tilfælder let føre til at forbruket kun
stig holdes nede. og derved vil den hele leverance bli
mindre. En ren kWh.-pris derimot vil ikke sætte kun
stige grænser, og kraftsalget vil gaa op i det maksimum
som avtagerne kan anvende. Jeg tror dette vil gi en
like stor eller større totalindtægt, hvilket jo er det der
maa tilsigtes ved ethvert kraftsalg. Samtidig vilde
driften og avregningen bli enklere.
Som eksempel vil jeg anta en belastning ved Toklev
og Hogstad av tilsammen 6800 kW. Denne kan ydes
ved at kjøre Hogstad fuldt belastet og 1 aggregat i
Toklev fuldt. Ved imidlertid at anvende samtlige aggre
gater i begge stationer og fordele denne belastning gun
stigst mulig, kommer man i Hogstad ned fra et vand
forbruk av 4,1 m8 pr. kWh. til 3,95 m3 pr. kWh., eller
en besparelse paa 3,8 %, og i Toklev fra 6,5 m3 pr.
kWh. til 6,2 m3 pr. kWh., eller en besparelse av 4,8 %.
Selvom denne besparelse kun varer i en mindre del av
driftstiden, er allikevel meget vundet.
Jeg vil nu komme ind paa de hensyn som spiller
ind ved indgaaelse av avtaler om samarbeidet, og sam
tidig i korte træk meddele endel om de avtaler som lig
ger til grund for det hos os etablerte samarbeide.
Som grundlag for de indgaatte avtaler har vi fulgt
det princip at de ved samkjøringen indvundne fordele
skal fbrdeles saa retfærdig som mulig i forhold til hver
parts ydelse, og. at de samarbeidende parter skal yde
sit bedste for at opnaa et godt resultat.
Hvor der anvendes andre opgjørsformer end den
rene kWh.tarif vil anskaffelse av kontrolinstrumenter
i øket grad bli nødvendiggjort for begge parter. Hvor
en begrænsning av det maksimale forbruk enkelte ti
der av aaret er av avgjørende betydning for leveran
døren, maa selvsagt avtalen fastsætte de nødvendige
strengere driftsbestemmelser. Dog bør disse ikke prak
tiseres til andre tider end det er av praktisk betyd
ning. I motsat fald mener jeg at saadanne bestemmel
ser gjør skade. Leverandør og avtager staar altid i
saa nøie rapport med hinanden at en for den ene el
ler anden part uheldig kjøring straks kan paatales og
ændres. Jeg holder saaledes paa at avtaler mellem
kraftleverandører bør være avfattet saadan, at de i
mindst mulig utstrækning hindrer en fri, for det fælles
net, rationel kraftfordeling. Ved samarbeide mellém
kraftproducent og kraftforbruker, der ogsaa samtidig
producerer væsentlige kraftmængder for eget behov, er
forholdet noget awikende. Saadanne avtaler vil som
oftest bli de samme som en avtale om vanlig kraftsalg.
Det er av stor betydning at man avfatter avtalerne
saaledes at man ikke unødig vanskeliggjør en rationel
utnyttelse, og tvinger kjøringen ind i saadanne former
at der sættes uforholdsmæssig store krav til overholdel
sen av en bestemt regulering for at opnaa den tilsig
tede maksimale økonomi for den ene eller anden part.
Ved indgaaelse av kontrakter om fast kraftleie vil
det ofte dreie sig om relativt smaa kraftmængder i for
hold til de samarbeidende parters totale produktion el
ler forbruk. I saadanne tilfælder vil en avtale om
kraftkjøp efter maksimaltarif, der er mest anvendt i
Norge, ikke være egnet. En minimal avvikelse i regu
leringen ved de angjældende parters kraftanlæg vil
straks i forbindelseslinjen foraarsake relativt store
kraftforskyvninger, særlig vil der paa de tider hvor
den ene eller anden part har de største kraftmængder
disponible, let optræde større leverancer end av
talt,, og ogsaa leverancer i feil retning. Selvom
leveringen foregaar direkte fra en av vedkom-
Hos os er der med de angjældende parter oprettet
en saakaldt samkjøringsoverenskomst, der indeholder av-
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
