Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skumdannelser i Regulatoroljer.
Av Stephan Moer, ing. i Norsk Vacuum Oil Co. A/S.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 18
Formel 5 kan ogsaa anvendes for andre værdier
av Ty, hvis forholdene skulde ligge anderledes an end
jeg rent generelt har antat, og erstatter man varighets
kurven for det specielle verk, man vil anvende formelen
paa, med en ret linje, kan man for hvilketsomhelst
verk beregne aarstapsprocenten.
Da de fleste verker her i landet har en brukstid
som ligger over 4000 timer, og i almindelighet kan
sies at arbeide med tapsprocenter som ligger over
14% fra generator til konsument i maksimalbelast
ningstiden, kan man gaa ut fra at aarstapsprocenten
(Ta) er mindre end tapsprocenten for maksimalbelast
ningen (Tm).
ledes at draapene vanskelig kan gjennemtrænge mem
branene og forenes til større draaper med kraftigere
opdrift, eller briste ved oljespeilet.
Det er et kjendt faktum at én regulatorolje kan
skumme mer end en anden, og at de enkelte oljer
skummer mer eller mindre paa regulatorer av forskjel
lig type. Derimot er det mindre kjendt, og vel for
de flestes vedkommende helt ubekjendt, hvilke aarsa
ker og kombinationer der ligger til grund ; dertil har
denne gren av oljetekniken været for mangelfuldt be
handlet i fagpresse og almen tilgjængelig, populær litte
ratur.
Varm olje oxyderer hurtigere end kold og .danner
syrer som kan angripe metaller og danne, sæper
eller forbinder sig med mer syre eller andre kompo
sitioner i oljen (polymeriserer) og danner slam. Baade
metalsæper og polymerisert slam er emulgeringstoffe
av plastiske faste stoffe, som er farligere end elastiske
væsker, og danner permanent skum eller emulsion. Lave
overflatespændinger, som f. eks. i oljer med spor eller
smaa mængder av fri fettsyre, og seigtflydende oljer
er ogsaa medvirkende faktorer til varig skumdannelse.
Der er to slags »skum«, i) »Kortvarig Skum« og
2) »Permanent Skum« (emulsion). Oxydationen resulterer i variable kompositioner og
stoffe av ukjendt natur i oljen, og disses opløselighet
i den rene olje er ogsaa variabel. Bundfældt oljeslam
er dog intet særlig farlig emulgeringsstof, men de kol
loidale stoffe, det svævende fint fordelte slam, er deri
mot de mest virksomme, og alt efter disses egenska
per vil emulsionen bli mer eller mindre permanent.
»Kortvarig Skum« har kun to ikke blandbare be
standdele, og skyldes svævende luft- eller gasbobler
som er pisket eller kjernet ind i oljen. Oljen klarner
efterhvert som følge av tyngdekraften, idet luftboblerne
drives op og ut; de brister nåar de nåar oljespeilet.
I dette tilfælde avhænger oljens evne til at klarne hur
tig praktisk talt udelukkende av oljens viskositet (tyk
kelse) og sp. vegt.
Da varm olje oxyderer hurtigere og holder mer oxy
dert olje opløst og svævende end kold, øker tendensen
til skumning og emulsionsdannelse med høie oljetem
peraturer.
»Permanent Skum«, emulsion, maa ha tre bestand
dele, nemlig to ikke blandbare bestanddele (to væs
ker, eller en væske og en gas) samt en tredje bestand
del som fremkalder emulsionen. Emulsionens tendens
til at motstaa naturlig klarning avhænger udelukkende
av emulgeringsstoffets karakter.
Nye oljer kan indeholde emulgeringstoffe av den
elastiske væsketype, og vil danne mer eller mindre per
manent skum. Likeledes kan for store portioner av
suppleringsolje til ibrukværende regulatorolje fremkalde
slamdannelse som igjen resulterer i emulsioner.
Skjønt overflatespændinger har nogen indnydelse er
dog oljens letflytenhed en hovedfaktor ved emulsions
dannelser, idet en letflytende olje ved en given mængde
pisking eller kjerning lettere adskilles og blandes end
en tyk.
Jo høiere en olje er raffinert, desto mindre vil mem
brandannende stoffe være tilstede, og desto længer vil
oljen kunne benyttes. Behandles oljen under bruken
av og til med filtere som fjerner slam, vil oljens an
vendelsestid forøkes yderligere. Nye Gargoyle D.T. E.
oljer av enhver tykkelse er f. eks. saa omhyggelig be
friet for emulgeringstoffe, av saavel elastisk væsketype,
plastiske faste stoffe, som helt faste stoffe, at de aldrig
danner permanent skum nåar de fyldes paa omhygge
lig rensede regulatorsystemer. Endnu betydningsful
dere er det at disse Gargoyle D. T. D. oljer er av saa
dan karakter, at de længst mulig og paa bedste maate
motstaar de paakjendinger der fremkalder emulgerings
stoffe i oljerne.
Emulsionen bestaar av indre draaper av det stof
(gas eller væske) som höides i emulsion og omgis av
en tynd elastisk hinde eller membran som isolerer fra
oljen utenom. Denne hinde er dannet av oljen, men
er altid av en anden viskositet end denne, og inde
holder fint fordelte stoffe, oxyderte oljepartikler og mu
ligens andre partikler av større koncentration end oljen,
hvilke er optat under oljens cirkulation. Som følge
av vegtdifferancene mellem draapene og oljen forsøker
stadig opdriften at gjøre sig gjældende og bryte mot
standen i membranene; jo større forskjellen er i den
sp. vegt des større er kræftene, og emulsionen varer
kun saalænge membranene motstaar disse kræfter.
Som det vil fremgaa av ovenstaaende, er det ved
saavel »kortvarig skum« som ved »permanent skum«
en nødvendighed, at luft mixes, kjernes eller presses
ind i oljen for at skumdannelse skal finde sted. Dette
er ogsaa tilfælde i mer eller mindre grad i ethvert regu
latorsystem hvor luftberøring av oljen kan forekomme
Draapene har uregelmæssig form og skillevæggene
mellem dem er plane. I disse skillevægger er kon
centrationen av kolloidale stoffe større end ellers, saa-
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
