Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdenskraftkonferencen.
kanalskibsfartens hovedorganer.
lande.
varmekraftanlæg.
Chr. Ræstad.
No. 18, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Vanlige oljetryksregulatorer har et bundreservoir,
delvis fyldt med olje, hvorfra oljen med stempel eller
tandhjulspumper suges op og trykkes videre, enten di
rekte til de arbeidende oljestempler, eller via et maga
sin hvor oljen holdes under tryk. Dette magasin er
mere eller mindre fyldt med en luftpute til vedlikehold
og utjevning av trykkene ved ujevn tapning av olje.
Som tidligere meddelt har Verdenskraftkonferencens
Internationale Arbeidsraad paa møte i London 27. juli
ifjor besluttet, at der mellem de store hovedmøter
hvert 5. eller 6. aar skulde holdes saakaldte sektions
møter til specialbehandling av enkelte spørsmaal. Et
saadant sektionsmøte holdes iaar i dagene 31. august
til 8. september i Basel i forbindelse med den inter
nationale utstilling for vandkraftutbygning og kanaltrafik.
Regulatorer uten luftpute er som regel mindre be
sværet av skum og emulsionsdannelser. Vanskeligere
stiller det sig med regulatorer der har luftputer, idet
noget luft stadig maa pumpes op i magasinet eller vind
kjelen. Som følge av de høie tryk optar oljen altid
noget luft (sammenlign seltersfabrikation) som føres til
bake til bundreservoiret og maa erstattes. Supplerings
luften indsuges gjennem en særlig luftventil i oljepum
pen og blandes med oljen i denne, og gaar videre til
vindkjelen hvor luften skal ut av oljen igjen. Bero
ende paa hvor intim biandingen blir i pumpen og led
ningen til vindkjelen vil det selvsagt medgaa mere eller
mindre tid for oljen at klarne paa vindkjelen; cirku
lerer oljen ofte gjennem systemet, som følge av for
stor pumpekapacitet eller for litet oljevolum, faar oljen
kanske ikke tid til at klarne tilstrækkelig.
Programmet omfatter følgende 5 hovedposter:
A. Vandkraftanlæg og kanaltrafik, herunder behandling
av vasdragsreguleringer samt kraftanlæggenes og
B. Utveksling av elektrisk kraft mellem forskjellige
C. Økonomiske forholde mellem vandkraftanlæg og
D. Elektricitetens anvendelse i landbruket
E. Jernbanens elektrisering.
De forskjellige undergrupper omfatter behandling
av saavel tekniske so$i financielle og økonomiske for
hold og for hovedpost B’s vedkommende ogsaa lov
givnings- og andre juridiske forhold. Den opstillede
dag- og timeplan for møtene byr paa rik avveksling
mellem alvorlige forhandlinger, interessante ekskursio
ner og behagelig underholdning.
Ældre regulatortyper er næsten altid forsynt med
stempel eller oscillerende pumper, men paa grund av
økede krav til regulatorene, og konstruktive og tek
niske fordele, er nyere regulatorer i almindelighed ut
styrt med tandhjulspumper. Biandingen av olje og luft
blir imidlertid mer intim og finfordelt i tandhjulspum
per, hvor olje og luft presses sammen mellem de arbei
dende tænder, end i stempel og oscillerende pumper.
Som følge av de vanskeligheter der opstaar herav, ser
man i den senere tid eksempler paa at regulatorer ut
styres med særskilte luftkompressorer, som leverer lutt
til vindkjelen over oljespeilet. Ekstra luftkompressorer
medfører imidlertid komplisering og fordyrelse av regu
latorene, og har ogsaa sine mangler.
Hittil har 29 lande anmeldt sin deltagelse, herun
der samtlige europæiske lande med et par undtagelser.
Som den officielle norske delegation er opoævnt føl
gende 10 herrer: Generaldirektør O. Rogstad som
delegationens præsident, direktør Knud Bryn og pro
fessor O. S. Bragstad som vicepræsidenter, den norske
komites arbeidsutvalg bestaaende av direktør S. Klou
mann som formand og fossedirektør I. Kristensen,
generaldirektør H. Horn og generalsekretær J. Sand
berg. Videre elektricitetsdirektor Ths. Norberg Schulz,
ingeniør J. Prebensen-Nissen og direktør Frimann Dahl.
Av betydning for at luften skal gaa hurtig ut av
oljen er ogsaa hvordan den luftblandede olje leveres
i vindkjele og bundreservoir. Forskjellige regulator
leverandører har løst opgaven paa forskjellig maate og
med gode resultater. Her skal derfor blot nævnes,
at forsøk har vist at et frit plask av oljen indi vind
kjelen, før oljen faar rinde langsomt nedover sidevæg
gene til oljespeilet, har git gunstige resultater. Pla
sket faar bobler delvis til at løpe sammen til størrre,
og sætter fine smaa luftbboler med liten opdrift i be
vægelse. Den skumholdige olje utskiller lidt luft mens
den risler nedover sidevæggene og havner ovenpaa olje
speilet, hvor luftboblerne har kortest vei ut av oljen.
Dette gjælder naturligvis ogsaa oljen i bundreservoiret.
Jo livligere boblerne stiger til oljespeilet og brister, jo
hurtigere skiller oljen sig fra luften.
Andre som ønsker at delta i konferencen kan in
den utgangen av juni maaned melde sig til den norske
komites sekretariat, ing. Kr. Friis, Kronprinsensgt. 19,
Oslo, hvor detaljert program og nærmere oplysninger
om priser, reiseforhold m. v. faaes ved henvendelse.
Av hittil anmeldte norske foredrag kan nævnes:
Elektriciletsdirektør Norberg Schulz om forholdet mel
lem elektricitetsforbruk og pris samt om Elektricitetens
anvendelse i det norske landbruk. Ingeniør R. Krog
stad om Brekke kraftanlæg og Tista kanal. Ingeniør
A. B. Berdal om Glommens regulering og tilknyttede
kraftanlæg. Fossedirektør Kristensen om Numedals
laagens regulering og kraftanlæg. Av foredrag fra
andre lande er hittil anmeldt vel 70 og blandt for
fatterne sees en række velkjendte navne.
Et par faktorer av interesse for driften er; Hold
våndet ute av systemet I Fjern bundfald og slam saa
snart det dannes! Hold oljetemperaturene lavel Efter
fyld aldrig olje i større portioner end 10 % ad gangen!
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
