Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
= 20,60 km.
2 • 495
x = - —: = 8,63 km.
2 •1145
Herav beregnes avstanden til feilstedet
Ved 1650 p.p.s. = 19 800 km. pr. sek.
» 1480 » = 20350 —» —
c,b-:r,ca :== 495 P-P- s
midlere frekv. = 1480 »
v=2-l-Ac (5)
fs-.rvfi.r; IJ 45 P-P-s
midlere frekv. = 1650 »
I. Feil i en av jernbanens pupinkabler.
No. 21, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Man vil derfor i praksis enten maatte kjende til
hastighetens variation med frekvensen fra analoge til
fælde, eller man beregner hastigheten, idet man optar
impedans kurven for en linje av samme slag som den
skadede, kortsluttet eller brutt i et punkt i kjendt av
stand fra maalestedet. Man kan jo av ligning 4 om
vendt utlede:
De førstnævnte skyldes da selve feilstedet, mens
de andre skriver aabenbart sig fra refiektioner ved
kablens bortre ende.
Av originalkurven fandtes, ved nøiagtig maaling
og optegning:
Og herav tegne en kurve for v som funktion av
frekvensen. I hvert enkelt frekvensintervall mellem 2
impedansminima eller maksima maa da for frekvensen
regnes den midlere frekvens inden intervallet.
Der blev videre, for at bestemme hastigheten op
tat en kurve for tomgangsimpedansen av et normalt
par. Og herav blev hastigheten beregnet efter lign.
5, og optegnet grafisk. Det er da lett at interpolere
de beregnede værdier for andre værdier av frekvensen.
Ved almindelige kabler uten forhøiet selvinduktion
er det ikke mulig at bruke metoden i det hele tat,
da karakteristik og dæmpning her er sterkt frekvens
avhængig. Desuten er bølgelængdekonstanten a saa liten,
at det skal et relatnt stort frekvensinterval til før al er
øket med tz og følgelig Z2 f. eks. derved antar en
tidligere maalt Og inden dette frekvensinterval
har da ZQ og fil forandret sig saa meget at Z0 •ta.uhyl
ikke kan være uforandret. (Kfr. lign. 2). Staaende
svingninger opstaar m.a.o. siet ikke.
Av hastighetskurven fandtes at hastigheten maatte
være:
Der skal nu et par eksempler vises hvad nytte
man kan ha av en maalemetode som den her omtalte,
hvor det kun kræves at linjen har en eller anden
utpræget uregelmæssigher, likegyldig av hvilket slag.
I nærheten av dette punkt ligger nu to steder som
det kan tænkes at være noget iveien med. Det ene
er en pupinkasse 8,38 km. fra maalestationen, det andet
er kabelindføringen i H-station 8,52 km. paa maale
stedet. Da man senere paa dagen reiste ut for at
undersøke saken nærmere, viste det sig ved en enkel
taleprøve, at feilen var komplet forsvundet!
Ved maaling av tvertale (krysstale) i en av jernba
nens kabler fandtes helt uventet en meget lav værdi
av den tilsvarende /?/(/?/= 1,7 mot normalt 9,0 —11,0).
Den eneste fot klaring er da, at i H-stationen var
et eller andet lagt eller stillet indpaa den utildækkede
kabelendemuffe. Kabelens endemuffe er nemlig her
monteit i et rum der ogsaa brukes til* opbevaring
av gods; og beskyttelseskasse var endnu ikke opsat.
I ethvert fald har vævnte kabelpar været helt iorden
senere.
Der var en eller anden kraftig »kobling« mellem
2 par. Da man kort tid i forveien hadde kontrollert
kablens isolation, saavel mot jord som mellem lederne
indbyrdes, kunde man i første øieblik kun tænke sig
at en eller anden pupinspole var koblet slik at der
opstod en »transformatorvirkningc mellem de 2 par.
De smaa » topper « i karakteristikkurven skrev sig,
som antydet, sandsynligvis fra den bortre kabelende ;
beregnes paa samme vis avstanden til dette reflek
tionssted, findes:
Den korrekte længde av kablen var 20,85 km.,
saa overensstemmelsen er ganske bra.
Nu er det klart, at hvis man kunde koble det
skadede eller unormale kabelpar til et normalt par av
samme slag i kablens bortre ende, saa kunde man
maale fra sin station frem til kablens bortre ende og
videre tilbake mot feilstedet; man flytter dette m.a.o.
kunstig længer væk fra maalestedet. Da faar man
ifølge ligning 4, betydelig flere »punkter* paa impe
danskurven, og opnaar derfor en bedre middelværdi.
Man optok derfor en karakteristikkurve paa det
ene av de 2 par, med korrekt avslutning i den bortre
ende, slik at ingen reflektionsfænomener skulde optræde
der, og fik en helt merkelig kurve, hvis reelle del er
vist i fig. 3.
Men seiv ved maaling over et saa kort stykke som
10 km. hvorved faaes et meget stort frekvensinterval,
og derfor faa »punkter« at beregne Ac ut fra saa gir
dog maalingen ikke større feil end 1 %.
Man ser at der tydeligvis er 2 reflektionspunkter
i nævnte par, idet man har 2 store »topper« i stor
avstand (altsaa nær maalestedet) og 2 mindre » topper «
som ligger betydelig nærmere hverandre.
Fig- 3.
305
Fell i Pupxn-"Kabel
3ooo_ Ci
looo_ / 1
/ W IL
looo_ Kj V/A Cb / w
0 ! ! I 1 I
1000 2.000 3000 p.ps.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
