Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olje 1.
Temp. 1200
Blæst m. sur-
stof .... 240 gr. o gr. 9,0 0,18
Oph. i luft. 56 » 7,9
Olje 2.
Blæst m. sur-
stof .... 240 » 190 » 2,2 0,15 0,1
Oph- i Ifut. 235 » 1,2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 22
Vi skal like godt straks gaa nærmere ind paa virk
ningen av peroxyder paa cellulose (bomuld). Denne
vil nemlig under oxydation gaa over i saakaldt oxy
cellulose, som i ren tilstand er et hvitt pulver. Efter
hvert som dette stof dannes vil en tilsvarende nedsæt
telse av bæreevnen finde sted. Det blev forsøkt at
bestemme den oxycellulose, som var dannet paa denne
maate, ved at undersøke paa kobbertallet. Denne prøve
6. Schtveizisk prøvemetode. Den nøiagtige utførelse
av denne prøve er beskrevet i levéringsbetingelserne,
hvorfor kun de vigtigste punkter skal bli omtalt her.
Et større oljekvantum (1 liter) holdes ophetet i to
uker iet kobberkar ved 115° C. under tilgang paa luft.
Efter 1 ukes forløp uttages den første prøve. I
oljen befinder sig glasrør, hvorpaa er opviklet bom
uldsgarn, hvis styrkeforandring maales, for at man
derved kan faa bedømt den tidligere flere gange om
talte peroxydvirkning, d. e. oljens virkning paa bom
ulden. 1 den ultagne prøve blir mængden av olje
løslige syrer bestemt.
Som begrundelse av denne metode kan fremholdes,
at alle under a, b, og c opstillede punkter blir tat
i betraktning. Den eneste paaskyndende faktor er
den forholdsvis store mængde kobber, som katalytisk
fremmer slamdannelsen. Stäger og Bohnenblust paa
viste ved indgaaende undersøkelser, at de reaktions
produkter, som danner sig under katalytisk indfiydelse
av de forskjellige metaller, stemmer overens med de
som fremkommer under drift. Undtat herfrå er bly,
som foraarsaker et ganske andet forløp av reaktionen.
Ogsaa undersøkelser av Hill fører til samme resultat.
Kobberet indfører saaledes ingen feilkilde i provningen.
Til sammenligning med de tidligere omtalte prøve
metoder og de resultater man faar med dem, skal
meddeles nogen forsøksresultater. Først vil vi dog
følge forløpet av forandringene i forskjellige oljer (syre
og slamdannelse) gjennem 1000 timers ophetning.
Fig. 7 gir et billede av syredannelsen ved forskjellige
metaller som katalysatorer. Ved forsøk, hvor denne
syredannelse kunde følges ved daglige prøver, har det
vist sig at den ikke er kontinuerlig, men foregaar
rykkevis, og som resultatet fremkommer kurvene i fig 7.
kan kun utføres av kemikere. Parallelt med kobber
tallet gaar sænkningen av bæreevnen, som forholdsvis
let kan bestemmes. Fig. 9 viser et apparat, som er
vel anvendelig for dette bruk. I nedenstaaende tabel
er opført nogen sammenlignende forsøksresultater.
Nåar vi sammenligner fig. 7 og fig. 8, saa ser vi
tydelig at slamdannelsen først for alvor begynder, nåar
syredannelsen avtar, d. v. s. at de to reaktioner ikke
forløper parallelt. Dette forklarer ogsaa den daarlige
overensstemmelse mellem fortjæringstallet og slamdan
nelsen. I bilaget har vi kurverne for to forskjellige
oljer med absolut samme fortjæringstal optegnet efter
undersøkelser under nøiagtig samme betingelser. (Se
oljeboken fig. 4 og 5).
Bæreevne Kobbertal. Fortj. Sludge Syre Slam
v/leveringe/ 100 t. e/ 1000 t. tal. tal. e/ 1000 t.
Det næste eksempel skal vise, hvilke feil den franske
metode kan føre til: En olje, A, gav efter denne prøve
0,13 % slam og et syretal paa 0,28, og en olje B
0,17 % slam og syretal 1,18. Fortjæringstallet for
disse to var 0,09 og 0,12. Begge oljer var efter den
franske metode, hvor bare slammet tages hensyn til,
like gode, praktisk talt. Vi tinder imidlertid en svær
forskjel hvis vi bare undersøker, hvor meget syre der
er dannet. Bedømmes oljerne ut Ira fortjæringstallet
maa de ogsaa betegnes som likeværdige. Ophetet
under lufttilgang i kobberkar ved 115° i 300 timer, hadde
ingen av dem skilt ut slam, syretallet var i A 0,4 og i
B 0,26. Bæreevnen av bomuldstraad ophetet sammen
med oljene viste for A en nedgang med 42 % og for
815 %. I betragtning av slamdannelsen var altsaa begge
oljer like gode ogsaa efter denne prøve, men derimot
ikke nåar man tok hensyn til indflydelsen paa bomulden.
Bæreevnen for bomuld i olje 2. var efter 1000
timers ophetning under gjennemblæsning med sur
stof endnu 120 gr. og efter ophetning m. lufttilgang
M5 gr-
Det fremgaar av denne sammenstilling at oljer som
meget nær har samme fortjæringstal, kan ha fuldstændig
forskjellige egenskaper, som forholdet overfor bomulds
traaden viser. Tydelig viser sig ogsaa virkningen av
gjennemblæsning med surstof. Olje 1 er etter den en
gelske metode fuldt brukbar, og maa sogar betegnes
Fig. 9.
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
