Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for T""i I w *l* Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening |H Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening -*—’• -1- • -å. • Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
NE; 24. OSLO 25. August 1926. 39. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. IO.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13.oo halvårlig.
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. Annonsepris: Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo-2.50 elter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Indhold:
Oversigt over Islands vandkraft. Av G. Zoega og Steingr. Jonsson. —• Om modulering av høifrekvente svingninger. Av ingeniør
Alf Herzog. Kan vi bygge billigere kraftledninger? Norges Varemesse. Standardformater for papir og tryksaker.
Norges Tekniske Høiskole. Reservelinjer i svakstrømskabel. Kobber- og oljenotering.
Oversigt over Islands vandkraft.
Av G. Zoega og Steingr. Jonsson.
Foredrag holdt ved 3. Nordiske Elektroteknikermøte.
Vi har tilladt os at give nogle Oplysninger om
Vandkraften og Vandkrafts agens Stilling i Island, Det
er ikke fordi vi har nye tekniske data baserede paa
systematisk Undersøgelse over Vandkraften, men fordi
der i Tidsskrifter og Meddelelser over forskellige Län
des Vandkraft, hvori Island medtages, findes fejlagtige
Meddelelser saavel over den forhaandværende Vand
kraft som den udbyggede Vandkraft. Da det endvidere
er fremkommet forskellige Meddelelser om enkelte Vand
fald, som oftest temmelig agitatorisk, baade her i Nor
ge og enkelte andre Lande, anser vi det ikke uden Be
tydning at fremkomme med følgende Meddelelser:
mindre Vandfald paa Vest- og Øst-Island. Selskaberne
havde naturligvis islandsk Bestyrelse i Henhold til Lo
ven, hvorimod Kapitalen hovedsaglig kom fra Danmark,
Norge og England. I 1917 fremkommer første Gang
Andragende til Althingeit om Koncession paa Udnyt
telse af Elven Sog i Syd-Island fra A/S Islands Fosse
kompagni, og Aaret efter et lignende Andragende fra
A/S Titan ora Udnyttelse af Thjorselven i Syd-Island.
Det første Andragende førte til at Althinget nedsatte
en Kommission, der skulde undersøge Koncessionsbe
tingelserne, og den fik Aaret efter det andet Andra
gende til Behandling. Kommissionen fremkom i For
aaret 1919 med Udkast til Vandfaldslov og Koncessions
lov, hvorimod de to Koncessiønsansøgere havde trukket
sig tilbage paa Grund af de forandrede financielle
Tilstande. Først i Aaret 1923, efter megen Debat og
mange Ændringer, blev Vandfaldsloven vedtaget, og i
1925 blev Koncessionsloven vedtaget, og til Slut har
Althinget nu iaar vedtaget en lov om elektriske Stærk
strømsanlæg, der særlig tager Sigte paa Forhold, som
ikke, kommer ind under Vaoidfaldsloven.
Historik.
Det er først kort efter Aarhundredeskiftet at man
paa Island faar Efterretninger, hovedsaglig fra Skan
dinavien, at store Værdier ligger gemt i Vandfaldene.
Man havde ganske vist i lang Tid kendt Udnyttelsen
af ganske smaa Vandfald for Kværndrift næsten ude
lukkende til Maling af Korn, men udover det havde
man ikke tænkt over Muligheden af Vandkraftens ud
nyttelse. Men ved kendskabet til den elektriske Kraft
overføring og den der af følgende genriemgribende For
bedring af Muligheden for Vandkraftens Udnyttelse for
Industri kom Spekulationen igang med Opkøp af Vand
fald og Rettigheder til Udnyttelse af Vandkraft. Den
første Kontrakt desangaaende er dateret i 1897, hvor
efter der sker en rask Udvikling, idet i Løbet af 10
Aar store Dele af Vandkraften er solgt eller lejet ud
til meget lave priser. I 1907 fremkommer en Lov der
bestemmer at kun Islændere eller i Island bosiddende
Personer eller Selskaber kan faa Tilladelse til Udnyt
telse af Vandkraften, og at Ejendomsrettighederne eller
Brugsretten maa højst være 100 Aar, hvorefter Vand
kraften tilfalder Staten uden Vederlägg, hvorimod An
læg skal betales med deres daværende værdi. Speku
lationen fortsættes imidlertid, og der dannes større
Sammenslutninger, indtil der ved Krigens Udbrud fin
des 4 store Selskaber der ejer Rettighederne i den over
vejehde Del av Islands Vandfald, foruden enkelte faa
private eller mindre Selskaber, som ejede nogle faa
Lovgivningen.
De gældende Loves Indhold er i Hovedsagen føl-
gende:
1. Vandfaldsloven. I denne Lov er samlet alle Be
stemmelser angaaende Vandets Udnyttelse og Ejendoms
ret. Den er delt i 19 Afsnit, hvoraf 2. Del indeholder
almindelige Bestemmelser angaaende Ejendoinsretten til
Vasdrag, hvori der bestemmes at enhver Grundejer har
fuld Brugsret til det Vand, som tilhører hans Grund,
og det bestemmes nærmere, hvornaar det anses at være
Tilfældet, endvidere bestemmes, at for Køb og Salg af
Vand stal gælde samme Regler som for Køb og Salg
af Grundejendomme. 3die og 4de Afsnit indeholder Be
stemmelser angaaende Vands Benyttelse til Husbehov
og Opdyrkning af Jord, der i Hovedsagen gaar ud paa
at fastslaa, at Anvendelse til Husbehov skal gaa forud
for enhver anden Anvendelse, hvorpaa følger Anven
delse til Opdyrkning. I tredie Række kommer saa An
vendelse til Energiproduktion, der sammenfattes i Lo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
