Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geografi.
1926, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
sætte Stopper for usund Spekulation med Vandkraft.
Saa snart der melder sig en Ansøger, der ærlig vil
stræte efter at skabe Værdier ud af Vandfaldene i Is
land, vil der sikkert ikke være noget i Vejen for for
holdsvis gunstige Koncessionsvilkaar, blot Nationen og
Næringsvejene er sikret mod alt for stor Omvæltning.
Store Udbygninger vil der derfor foreløbig sandsynlig
vis ikke blive tilladt, idet saadanne vil skabe: for stor
Forandring hos en saa faatallig Nation som Islændere.
vens 5te Afsnit. Heri findes forskellige Bestemmelser,
der paalægger Ministeren at tilse, at enhver Udnyttelse
af -Vandkraft (over 500 Hestekræfter) sker paa et ra
tionelt Grundlag, saaledes at senere Udbygninger ikke
vanskeliggøres og at Distribution af Elektricitet lige
ledes sker paa en ratdonel Maade, endvidere at Befolk
ningen i Nærheden af Vandfaldet kan erholde elektrisk
Energi samtidig med Udbygningen til rimelig Pris.
Det Offentlige kan paatage sig den almene Elektrici
tetsforsyning, eller give andre Koncession paa samme,
dog kun saa længe vedkommende kan tilfredsstille det
almindelige Behov indenfor Omraadet. I 6te Afsnit
indeholdes Bestemmelser angaaende Regulering af Vas
drag, hvortil der skal særlig Tilladelse. Dog kan Til
ladelse almindeligvis ikke bevilges, hvis den Skade eller
Ulempe Reguleringen medfører har nogen videre Be
tydning overfor de Fordele, som kan opnaas ved Regu
leringen, idet der tages Hensyn til Anlægsomkostnin
gerne ved Reguleringen.
Island er 105,000 km2 stort med knapt 100,000 Ind
byggere. Landets indre er opfyldt af Bjerge og ube
boede Strækninger, saaledes at bebygget Areal, der ho
vedsagelig langs Kysterne, kun er godt 10,000 km2. Den
største Del af det indre Højland ligger i 600—800 m.
Højde over Havfladen, hvorfra det skraaner mod nord
og syd. Over Midten af dette Højland hæver sig en
Række Jøkler, hovedsagelig i øst-vestlig Retning med
en Højde af 1400—1900 m, over Havet. Elvene deles
derfor i to Grupper, den ene der løber mod nord eller
nordøst, den anden der løber mod syd eller sydvest. Det
indre Højland bestaar forudén af Jøkler hovedsagelig
af Lava,, Sandørkener og Hedestrækninger, men for
holdsvis lidt Myr og faa Indsøer.
De øvrige Afsnit angaar forskellige Spørgsmaal af
mindre Betydninig for Kraftudnyttelse, i det mindste
i Island. Saaledes indeholder 7de Afsnit om Beskyt
telse af Grund mod Ødelæggelse af Vand, 12te Afsnit
om Trafik paa Vand o.s.v.
I 13de Afsnit findes, Bestemmelser om Fiske, der
mange Steder maa tages Hensyn til.
Langs Kysten findes mange Steder udmærkede
Havne, undtagen langs Sydkysten, hvor der findes in
gen Havne, idet Kysten bestaar af store, flade Sand
strækninger. Havnene er alle isfri paa. Grund af det
varme Hawand, hvis Middeltemperatur er 3,0° langs
Nordkysten og 6,9° langs Sydkysten. Til Sammenlig
ning kan anføres, at Luftens Middeltemperatur kun
er 1,5° paa Nord-Island og 5,1° paa Syd-Island. Hav
nene paa, Nordkysten kan dog enkelte Aar blive spær
ret af Polaris.. Dette plejer dog ikke at være af lang
Varighed. Imidlertid findes der ingen paalidelige sta
tistiske Data herover, men det kan anføres, at siden
man for en 25—30 Aar tilbage begyndte regulær Damp
sJkibstrafik langs Nordkysten, har der aldrig været
nævneværdige Standsninger eller Ulemper for Trafiken
pa.a Grund af Polaris.
16de Afsnit angaar Behandling af Vandkraftsager,
Skøn O.S.V., og 17de Afsnit om offentlig Administration
af Vandkraftsager. For tiden er det Erhvervs- og Tra
fikministeriet, der har den øverste Administration af
disse Sager, og den tekniske Assistance yder Direktø
ren for Vej- og Vand-Bygningsvæsenet.
2. Koncessionsloven angaar de nærmere Bestem
melser, der skal gælde for Udnyttelse af Vandkraft for
Energiproduktion over 500 Hestekræfter. Sidste og
4de Afsnit af Loven angaar Koncession for Udlændin
ger, hvori der bestemmes at Udlændinger bosiddende i
Island kan faa Koncession paa Udbygning af Vand
fald, hvis Forholdene ellers taler for det. Ligeledes
Aktieselskaber og andre Selskaber med begrænset An
svar,, forsaavidt de er hjemmehørende i Island og Ma
joriteten af Bestyreisen er Islændere. De nærmere Be
tingelser er de samme som for helt indenlandske Kon
cessionsansøgere, dog kan der stilles yderligere Betin
gelser, hvis det anses nødvendigt af Hensyn til almen
vel. Koncessionstiden er højst 50 Aar med mindre Al
thinget giver særlig Dispensation. Hvis det drejer sig
om mere end 25,000 Hestekræfter skal Koncessionsansøg
ningen forelægges Althinget, ellers kan Ministeriet af
gøre Sagen. Aarlig Afgift for Koncession er fra 0.50—
5 Kr. pr. udbygget Hestekraft de første 25 Aar, hvor
efter den forhøjes indtil 10 Kr. pr. Hestekraft. Andre
offentlige Afgifter kan fastsættes i Koncessionen og
saaledes holdes indenfor bestemte Grænser. Regerin
gen har Tilsyn med Anlæggets Vedligehold og øvrige
Drift. Ved Koncessionstidens Udløb overgaar Anlægget
til Staten uden Vederlag.
Islands Klima er udpræget Øklima med ringe For
skel paa Vinter og Sommer og hyppig Regn og Blæst.
Middeltemperaturen er paa Sydlandet + 10° om Som
meren og *- 2,0° om Vinteren. Paa Nordlandet er den
+ 7,0° om Sommeren og * 4,° om Vinteren. Nedbørs
iagttagelser strækker sig paa 6 Steder langs Kysten
over 30—50 Aar, og har givet gennemsnitlig aarlig Ned
bør fra 1400 mm paa Syd-Øst-Island til 650 mm paa
Vestlandet. Antal Regndage langs kysten er 160—210
aarlig. Inde i Landet er det ikkei blevet foretaget Maa
linger, men der er Nedbøren sikkert større, endskjønt
Antal Regndage er noget mindre. Vidtstrækkende Ned
børsmaalinger og Vejriagttagelser er nu først blevet
sat i System i de sidste Aar.
Islands Næringsveie er hovedsagelig Kvægavl,
hvoraf ernærer sig ca. 42,000 Mennesker, og Fiskeri
og Handel, der drives i Byerne og Handelspladserne,
der alle findes ved1 Kysten, og hvori der bor ca. 56,000
Mennesker. Den største By er Reykjavik med 21,000
Indbyggere, desuden findes der 5 Byer med mellem
Med; disse to Love og den i Aar vedtagne Lov om
alm. Tilsyn med Stærkstrømsanlæg har Lovgivningen
foretaget de Foranstaltninger, der blandt andet skal
348
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
