Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A1 sin cot og sin (co^ö) t
v =AX sin coi-\- sin (co + <5) /
t== ao -\-al v-{-a2 v^
Demoduleringeti.
1926, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Før vi imidlertid gaar nærmere ind paa likeretnin
gen av en hvilkensomhelst modulert høifrekvenssving
ning vil vi betragte mottagning av udæmpede sving
ninger ved hjælp av heterodyn- eller överlagrings
metoden, da heterodynmetoden kan ansees som grund
fænomenet ved likeretning av en hvilkensomhelst modu
lert høifrekvenssvingning.
saa repræsenteres de høieste akustiske frekvenser av
de høieste frekvenser i det øvre sidebaand resp. de
laveste frekvenser i det nedre sidebaand,og blir disse
frekvenser holdt tilbake vil ogsaa de tilsvarende lav
frekvente svingninger gaa tapt.
Heterodynmottagningen av en udæmpet svingning
bestaar som bekjendt dei i, at man ved hjælp av en
lokal oscillator frembringer en svingning, hvis frekvens
ligger litt over eller litt under den svingning man vil
motta. Fører man den lckale svingning ind i motta
geren, saa at begge svingninger paavirkpr mottageren
samtidig, vil man i mottagerens telefon høre signalene
med en tone, hvis frekvens er differencen mellem de to
høifrekvenssvingninger. Vil man f. eks. motta signalene
med en tone paa 1000, indstilles den lokale oscillator
saadan, at den frembringer en svingning, hvis frekvens
er 1000 frekvenser høiere eller lavere end den mot
tatte svingnings frekvens.
Hvilken værdi en mottagers selektivitet ikke maa
overskride for at den skal gjengi telefoni uforvrængt
avhænger for det første av den bølgelængde som ut
sendingen foregaar paa, altsaa av bærebølgens frekvens
og desuten av den høieste akustiske svingning som
skal overføres. Er den høieste akustiske frekvens f. eks.
10 000 og der anvendes en bølgelængde paa 300 m.,
der svarer til en frekvens av io6, saa vil der opstaa
et øvre sidebaand med en frekvens paa 101 0000 og
nedre sidebaand med en frekvens paa 990000. Foråt
disse frekvenser skal kunne passere mottagerens reso
nanskredse maa mottagerens resonanskurve ha en bredde
av mindst 2 %, uttrykt i procent av bærebølgens fre
kvens.*) Hadde man derimot anvendt en sendebølge
paa 3000 m., der svarer til en frekvens paa iooooo,
saa vilde en lavfrekvenssvingning paa 10 000 ha frem
bragt sidebølger med frekvensene 110000 og 90000.
I dette tilfælde maatte mottageren opvise en selektivitet
av mindst 20 % for ikke at fremkalde forvrængning.
En bølgelængde paa 3000 m. vilde derfor ikke egne
sig for overføring av saa høie frekvenser som 1 o 000.
For taleoverføring, hvor det i almindelighet kun kom
mer an paa forstaaeligheten, er det imidlertid ikke
nødvendig at overføre høiere frekvenser end 2000. I
dette tilfælde maatte mottagerens selektivitet ikke over
stige 4%, et krav en mottager kan opfylde.
Hvad enten man benytter et krystal eller et elek
tronrör eller en anden detektor f. eks. en elek
trolytisk detektor som likeretter for de høifrekvente
svingninger, beror likerettervirkningen altid paa at de
høifrekvente svingninger paaviiker en leder med ikke
linear ledningsevne, eller som det ogsaa kan uttrykkes
en leder med en strømspændingskarakteristik der
ikke er en ret men en krum linje. Denne krumme strøm
spændingskarakteristik kan altid tilnærmet gjengis av
en ligning med et konstant og et kvadratisk ledd. Det
er det kvadratiske ledd likerettervirkningen beror paa,
som det ogsaa var det kvadratiske ledd i elektronrørets
strøm-spændingskarakteristik der var væsentlig for mo
duleiingsprocessen.
At dette er saa indsees let ved i ligningen for detek
torens strøm spændingskarakteristik:
at indsætte værdien for de to svingninger der sam
tidig paaviiker detektoren:
Vi har ovenfor set, at en modulert høifrekvens
svingning kan opfattes som en sum av to eller flere
udæmpede høifrekvenssvingninger, sidebaandene, der
er gruppert paa begge sider av bærebølgen. Denne
opfatning av den modulerte høifrekvenssvingning lot
sig som vi saa med fordel anvende ved en række
problemer vedrørende sending og mottagning av modu
lerte svingninger.
hvor 6 er frekvensen av den tone man vil frembringe og
henholdsvis den fremmede svingning, og den lokale-
Utregnes værdien for i, faar man paa lignende raaate
som ved moduleringsprocessen blandt andet ogsaa
produktet av de to frekvenser, dog med den forskjel
at det her dreier sig om produktet av to høifrekvenser,
mens det ved moduleringsprocessen dreiet sig om
produktet av en høifrekvens- og en lavfrekvenssving
ning. Produktet av to sinussvingninger kan imidlertid,
som vi før har set, opfattes som en sum av to sinussving
ninger, hvis frekvens er henholdsvis summen og diffe
rancen av de oprindelige frekvenser. Dififerancen av
de to frekvenser w og w— b er den hørbare frekvens
<3, der gjengis i mottagerens telefon som en tone. Vi
ser altsaa: Paavirker 2 svingninger samtidig en kva
dratisk detektor (en detektor hvis strømspændings-
Ogsaa for studiet av demoduleringen eller likeret
ningen av den modulerte høifrekvenssvingning er det
bekvemt at opfatte den modulerte svingning som en
sum av bærebølgen og sidebaandene.
*) Dette er ikke strengt 11’gtig, da man seiv ved en større
selektivitet end 2 °/o kan faa uforvrængt mottagning ved at lægge
avstemningen av moltageren midt mellem bærebølgen og det
øvre sidebaand, saa at disse to frekvenser kan passere mottage
rens resonanskredse, mens det nedre sidebaand blir mere eller
mindre holdt tilbake. Se senere i denne artikel om mottagning
av et sidebaand.
Fig. 9.
354
9 9000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
