Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Praktiske tnodulerin^smetoder.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 24, 1926
halvdelen saa bred som i det tilfælde at begge side
baand hadde været benyttet.
karakteristik indeholder et kvadratisk ledd) saa opstaar
der i detektorens strömkrets blandt andet en svingning,
hvis frekvens er differancen mellem de oprindelige fre
kvenser.*)
Man kan gaa endnu et skridt videre og ogsaa
undertrykke bærebølgen saa at kun ett sindebaand
utstraales. Det blir da nødvendig at reproducere
bærebølgen paa mottagerstedet ved hjælp av en liten
lokalsendei*), der indstilles nøiagtig paa bærebølgens
frekvens. Denne fremgangsmaate er kjendt under den
engelske betegnelse: »Single side-band transmission«.
Hvis man fastholder dette resultat, overser man let
likeretningsprocessen for en hvilken som helst modulert
høifrekvenssvingning. Den modulerte høifrekvenssving
ning kunde som vi saa opfattes som en sum av
flere udæmpede svingninger bærebølgen og side
baandene. Kalder man bærebølgens frekvens n(j og
frekvensene i det øvre sidebaand n-, n2 , n3 , o.s.v.
og de tilsvarende frekvenser i det nedre sidebaand
rix, n\, n’ s o.s.v. saa vil for det første bæjrebølgen
interferere med alle frekvenser i det øvre sidebaand
og i detektoren frembringe alle differensfrekvenser
mellem n0 og henholdsvis nlt n2 , nz o.s.v. Hver av disse
differensfrekvenser svarer til en av de oprindelige aku
stiske frekvenser. Desuten vil bærebølgen interferere
med hver frekvens i det nedre sidebaand og paa
samme maate som ovenfor vil samtlige akustiske frek
venser opstaa en gang til. Da de tilsvarende frek
venser har samme fase vil de adderes.
En anden transmissions-metode undertrykker ved
hjælp av visse koblinger i senderen bærebølgen og
utsender kun de to sidebaand. Den mest kjendte
kobling herfor er Western Electric’s: »balanced modu
lator«. Bærebølgen maa her som ved »single side
band transmission« reproduceres paa mottagerstedet.
Fordelen ved denne metode er fremfor alt en energi
besparelse og desuten vil den i al fald teoretisk
set være mindre utsat for atmosfæriske forstyrrelser.
Denne metode benævnes i engelsk terminologi: »double
side-band transmission«. Det er specielt »The Ame
rican telegraph and telephone company« og »The
Western Electric company«, som har ført disse meto
der ut i praksis, særlig i anledning sine transatlantiske
telefoni forsøk.
Foruten disse forønskede frekvenser, opstaar der en
hel række frekvenser, der ikke har sit motstykke i det
oprindelige klangbillede. F. eks. vil hver frekvens i det
øvre sidebaand interferere med hver frekvens idet nedre
sidebaand, og omvendt saa at der fremkommer alle de
frekvenser som kan tænkes at opstaa ved at danne alle
difterenskombinationer mellem n , n2 , «3 o. s, v. og
nx , ti a, ri 3 etc.**) Av disse parasilære frekvenser
er det specielt typen nx — ti\ , n2 — ti 2 , o. s. v.
oktaven til » ’-, «2 o.s.v. der virker forstyrrende. Alle
disse frekvenser fremkalder en forvrængning av den
originale akustiske klang. Man kan let vise, at disse
parasitære frekvensers amplitude er desto større i for
hold til de nyttige frekvensers amplitude jo dypere
modulationen er, altsaa desto større k er. Det er derfor
almindelig praksis ikke at modulere senderen for dypt,
nåar der stilles store krav til utsendingens kvalitet.
Moduleringen kan finde sted paa forskjellig vis.
Det væsentligste er, at den lavfrekvente svingning
paavirker det svingende elektronrør saadan, at sving
ningenes amplitude forandres i takt med den lavfre
kvente svingning. Dette kommer, som vi saa, ut paa
det samme som at frembringe en høifrekvenssvingning,
der er uttrykt ved produktet av den høifrekvente og
den lavfrekvente svingning.
Det fremgaar av ovenstaaende, at det for at re
produsere samtlige akustiske frekvenser i mottageren
ikke er nødvendig at utsende begge sidebaand. Ved
hjælp av filtere mellem senderen og antennen kan det
ene sidebaand filtreres ut, saa at kun bærebølgen og
det ene sidebaand blir utstraalt av antennen. Denne
metode benyttes specielt for linjerettet høifrekvenstele
foni og medfører den store fordel, at den frekvens
kanal som en samtale lægger beslag paa blir omtrent
’) Man kan ogsaa forfølge likeretningen grafisk. De to sving
ninger A 1 sin cot og A% sin (rø + o)t vil interfere rred hin
anden i motfagerens avstemningskredser og paa grund av,
frekvensdifferencen danne svævhinger, hvis frekvens er den
halve differens av de oprindelige frekvenser. Man faar alt
saa en kurve av samme form som i fig. 8c. Denne kurve
likeretter detektoren, saa at der opstaar en lavfrekvenssving
ning hvis frekvens er den dobbelte svævningsfrekvens eller
differancen niellem de to høifrekvenser.
Da anodestrømmen og dermed ogsaa amplituden
av de høifrekvente svingninger i en rørsender avbæn
ger saavel av gitterspændingen som av anodespæn
dingen kan man inddele alle modulationsmetoder
i to hovedgrupper: Gitter- og anode- modulering,
eftersom den lavfrekvente svingning paavirker gitter-
**) Se »Jahrbuch der drahtlose Telegraphie«. Band 14 Max
Wien: Uber die Entstehung der Nebentonspektren beim
Schwebungsempfang.
*) Eventuelt kan bærebølgen frembringes i mottageren seiv
ved at la denne oscillere i bærebølgens frekvens.
Fig. io.
355
n
3<§ if W l§ii
T W •TT
nt ®—id-Ä .|—I
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
