- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 39. Aarg. 1926 /
357

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

svingninger, som tilførtes modulationsrørets gitter
Blokhcndeniator
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 24, 1926
Det led som specielt interesserer os er den fuld
stændig modulerte høifrekvenssvingning 2A a sin Ht
sin Nt. Dette er en høifrekvenssvingning, hvis amplitude
vaiierer i takt med den lavfrekvente sinussvingning.
En rørkarakteristik som ovenfor er altsaa egnet for
frembringelse av en modulert høifrekvenssvingning.
Den variable strøm gjennem modulasjonsrøret vil
fremkalde tilsvarende spændingsvariationer tvers over
jerndrosselen D, der ligger foran modulationsrøret.
Disse spændingsvariationer adderes resp. subtraheres
fra den konstante spænding som likestrømskilden
leverer, saa at svingningsrøret blir tilført en anode
spænding, der varierer i takt med de lavfrekvente
For at kunde behandle modulationsprocessen mate
matisk, har vi gjort visse forutsætninger med hensyn
til elektronrørets svingningstilstand, som ikke stemmer
med moderne rørsenderpraksis. Dog er den sving
ningstilstand vi har lagt til grund for vore betragt
ninger meget vel realiserbar og vel egnet til at vise
grundprincipene for moduleringen. Vi har for det
første set bort fra, at et svingende elektronrör ar
beider med en viss impedans i anodekredsen, saa at
man egentlig skulde gaa ut fra arbeidskarakieristiken
eller den dynamiske karakteristik, og ikke som gjort
lægge den statiske karakteristik til grund. Dette for
andrer dog intet væsentlig ved vore betraktninger.
Vi har videre antat, at rørsenderens arbeidspunkt er
henlagt til karakteristikens krumme del, og denne for
utsætning var væsentlig for vor betraktning. I moderne
rørsendere saavel for telegrafi som for telefoni vil man
av hensyn til virkningsgraden og totalutbyttet indstille
senderen saadan, at anodestrømmen faar form av korte
strømstøt, adskilt av strømløse intervaller. I anode
svingningskredsen vil der alikevel flyte en strøm av en
konstant frekvens, og amplituden av denne svingning
vil, idet gitteret eller anoden tilføres en lavfrekvent
svingning, moduleres i takt med den lavfrekvente sving
ning. Det kan ikke vises matematisk eller matematisk
grafisk som ovenfor, at denne sidstnævnte svingnings
tilstand virkelig lar sig korrekt modulere, da vi ikke
kan opstille noget entydig matematisk uttryk for
anodestrømmens avhændighet av gitterspændingen. Her
kan kun ren empiri føre frem. At gaa nærmere ind
paa disse forhold vilde føre utenfor rammen av denne
artikel, da vi hovedsakelig har lagt an paa at frem
stille det principielle ved moduleringsprocessen. Av de
empirisk-grafiske metoder, der behandler svingningsam
plituden i rørsendere og som har været bragt i an
vendelse vil vi dog nævne Schtvingkennlinien av Møller:
«Die Elektronenrøhre« og specielt Rukops Reissdia
granime, se «Telefunkenzeitung» nr. 31/35, der rent
empirisk-grafisk behandler amplitudeforholdene i rør
generatorer, specielt selvgenererende. Hovedvekten er
lagt paa «Gitter-Reissdiagramme» av hensyn til den
store betydning gittermoduleringsmetoden har faat.
Høifrekvensdrosselen mellem modulationsrøret og sving
ningsrøret forhindrer, ät der flyter høifrekvensstrømme
fra svingningsrøret tilbake til modulationsrøret. Denne
moduleringsmetode anvendes i de fleste amerikanske
og engelske rørsendere f. eks. av Maconi og Western
El. Co.
Fig. 13. viser Telefnnkens gitterlikestrøms-modu
leringsmetode. Et svingningsrør frembringer udæmpede
svingninger ved fremmedstyring eller selvgenerering; i
figuren er antydet selvgenerering. Nåar røret svinger
vil der flyte en gitterlikestrøm fra katoden til gitteret
utenfor røret. Ved at forandre gitterlikestrømmen har
man et meget bekvemt middel til at paavirke sving
ningsamplituden. Uer anbringes ifølge denne metode
et rør, modulationsrøret, mellem svingningsrørets gitter
og katode. Modulationsrørets anode forbindes med
svingningsrørets katode og modulationsrørets katode
med svingningsrørets gitter; samtidig blokkeres sving
ningsrørets gitter for likestrøm ved hjælp av en gitter
blokkondensator. Gitterlikestrømmen tvinges derfor
til at passere modulationsrøret. Mikrofonstrømmen til
føres nu modulationsrørets gitter, hvorved modulations
røret vil forholde sig som en variabel motstand, hvis
værdi varierer i takt med de lavfrekvente svingninger
der tilføres gitteret og derved regulerer gitterlikestrøm
men i hovedrøret i takt med disse. Følgen er at
svingningsrørets forspænding og som følge herav ogsaa
de høifrekvente svingningers amplitude forandres i takt
med de lavfrekvente svingninger.
Fig. 12 og 13 viser de to mest anvendte modu
lationsmetoder: Heising-metoden og gitterlikestrøms
metoden. Ved heisingmetoden føres mikrofonstrømmen
ind paa modulationsrørets gitter, røret længst til venstre.
Derved varierer den anodestrøm som flyter gjennem
modulationsrøret i takt med de lavfrekvente spændings
variationer som tilføres rørets gitter.
Fig- 13-
rt.krOfO
357
3ui„jninS„*. „nfrnn ’
nnrum J j|—,
I | r1 j Flellffmk n fcj 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1926/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free