Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kan vi bygge billigere kraftledninger?
ningerne.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 24
La os gaa ut fra at der paa en linje staar to
forankringsmaster med en avstand av ca. 1500 meler.
Hvis nu linjen gaar retlinjet mellem disse to master,
saa behøver man ikke at beregne nogen av de mel
lemliggende master for kræfter hithørende fra led
ningsbrudd.
Eller: Kan vi bygge billigere kraftledninger uten at
prisgi noget av dtiftssikkerheten?
Som bekjendt skjelner man ved dimensioneringen
av masterne mellem to slags belastninger. Den ene
slags belastninger tar hensyn til de kræfter som kan
optræ under normale forhold. Den anden slags belast
ninger omfatter de kræfter som kan optræ under
ekstraordinære forhold.
Vi kan kalde den første klasse belastninger: »bruks
belastninger«, den anden: »nødsbelastninger«. Eruks
belastningerne omfatter vindtryk paa ledninger og mast,
samt ledningsstræk ved alle ledninger ubrudt. Nøds
belastningerne omfatter de kræfter som kan paavirke
masterne nåar en eller flere ledninger ryker.
Hver eneste mast maa gjøres saa sterk at den
taaler sin bruksbelastning. Desuten maa man bygge
sin ledning saadan at den kan opta visse nødsbelast
ninger. Som bekjendt deler man nu ledningen op i
sektioner, saadan, at hvis der av en eller anden grund
indtrær et større brudd inden en sektion, saa skal
dette brudd ikke forplante sig utover sektionen. Der
opsættes i dette øiemed forankringsmaster, beregnet
for ensidig brudd av indtil 2jz av de strømførende
ledninger. For den vanligvis anvendte konstruktion
av bæremasterne, blir disse torankringsmaster at an
bringe i avstander ikke over 1500 meter.
Imidlertid bestemmer normerne at ogsaa vinkcl
masler med tverarmer skal beregnes som forankrings
master, idet dog ogsaa vinkelstrækket fra ledninger
og jordline medregnes. Men at forlange alle vinkel
master beregnet for disse belastninger er uten tvil i
mange tilfælder rigorøst, og der kan uten skade fires
litt her. Ved nyanlæg i godt terræng betyr rigtignok
fordringen intet nævneværdig merutlæg, men ved van
skelig terræng (Vestlandet f. eks.) og fremforalt ved
ombygning av gamle træmastelinjer til lange spænd
faaes en unødvendig og ikke ubetydelig fordyrelse av
linjerne.
Men hvis der nu lindes en vinkel mellem disse to
master, er det da nødvendig at beregne denne vinkel
mast for brudd av 3/3 av de strømførende ledninger?
Denne ene vinkelmast har ikke forøket sandsynligheten
for ledningsbrudd.
For en vinkelmast vil »bruksbelastningerne« efter
vore almindelige beregningsforutsætninger være: Og hvis det nu av en eller anden grund skulde
være paakrævet at vinkle paa f. eks. hver tredje mast,
skulde det da være paakrævet at beregne hver tredje
mast for 2/s brudd? Visselig ikke!
1. Vindtryk paa ledninger og mast -\- vinkelstræk
ved — 2 5 0 C. uten ekstralast paa ledningerne
2. Vinkelstræk ved -v-25 0 C. og ekstralast paa led-
Dette sidste tilfælde, at hver tredje mast er, enten
vinkel- eller forankringsmast er ikke et opkonstruert
tilfælde. Man kan se eksempler hvor forholdene har
medført at 30—40 °/o har været vinkel- eller forank
ringsmaster, repræsenterende 40—70 °/o av masternes
totalkostende. Man kan se eksempler paa at gjennem
snitlig avstand mellem forankringspunkterne er 350 å
400 meter.
Ved mindre vinkler vil den første belastning være
maalgivende. ved større vinkler den sidste.
Paa hosstaaende diagram er optegnet bruksbelast
ningen (kurve B) samt den belastning en vinkelmast
skal beregnes for iflg. Normerne (kurve N) for en mast
for 3X35 mm 2 Cu. Som man ser ligger Normernes
forlangende langt over den belastning masten under
normale forhold vil bli utsat for, og misforholdet blir
desto større jo større ledningstversnittet er.
Det maa være tilstrækkelig at anbringe förankrings
punkter i avstander ca. 1500 meter, likegyldig enten
ledningen forløper retlinjet eller der er en eller flere
vinkler mellem disse forankringspunkter. En vinkel
mast dirnensioneret for sin bruksbelastning vil ved et
eventuelt ledningsbrudd ikke være værre stillet end
en bæremast. Og nåar det paa retlinje mellem to forank-
Den større fordring til masternes bæreevne skulde
altsaa tjene til sikkerhet mot videreforplantning av
brudd. Men er denne sikkerhet paakrævet for hver
cneste vinkehnastt
358
POOOÅy :
/SOOAy S—~j y/-
/
/OOOAy. / 1
y
SOOty
OAy.
0° /0° 20° 30° 40° SO° 60°
ffe/nsnjsænotr/rty.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
