Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver :
E.T.T
N£: 25 OSLO 4. September 1926 39. AARG.
Indhold:
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
ölkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13.00 halvårlig.
Belalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer.— Annonsepris: Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, evrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo— 2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Fotografisk registrering og reproduktion av lydsvingninger. Av ingeniørerne Axel Petersen og Arnold Poulsen. Transformatoroljer.
Av ing. F. Arbo Høeg. En brochure om hjemmenes belysning. Oslo brandstyre. Telefunkens traadløse driftstelefon.
Av ingeniør Alf Herzog. Den svenske nationale komite for Verdenskraftkonferancen. Fossedirektør Kristensen æresdoktor
i Aachen. Glødelampe-industrien. Bøker og tidsskrifter. Kobber- og oljenotering.
Fotografisk Registrering og Reproduktion af Lydsvingninger.
Foredrag holdt ved 3. Nordiske Elektroteknikermøte af Ing. cand. polyt. Axel Petersen og Ing. cand. polyt. Arnold Poulsen,
af Tandvalser, der griber ind i Perforationer i Kan
ten af Filmen, saaledes at enhver Forskydning af de
to Film i Forhold til hinanden er udelukket. Men
dernæst medfører denne Metode ogsaa den store For
del, at man paa Spoler af ca. 35 cm. Diameter kan op
bevare over y2 km. Film, hvilket med den almindelig
anvendte Registreringshastighed for Lyden svarer til
15—20 Minutters Optagelse, og endvidere, som Følge
af den Lethed hvormed Filmmaterialet kan beskæres
og sættes sammen, at det er muligt at sammensætte et
Filmsskuespil af en Mængde korte Optagelser, som op
tages enkeltvis og i den Orden, de praktiske Forhold
dikterer, hvorefter de efter Behag kan beskæres’ og
sammenføjes i den rigtige Rækkefølge. Endelig er
Mangfoldiggørelsen af Originalen, da den foregaar ved
almindelig fotografisk Kopiering, yderst simpel og me
get eksakt.
Tanken om at fremstille «talende Film», d. v. s.
levende Billeder ledsagede af Tale og Lyde, opstod om
trent samtidig med de levende Billeders Fremkomst i
1895, da Edison konstruerede sin «Kinetograf» til Op
tagelse og sit «Kinetoskop» til Fremvisning af levende
Billeder. Tanken laa i Virkeligheden nær, idet Edi
son allerede i 1S77 havde opfundet Fonografen, der i
1887 var bleven yderligere forbedret i den af Berliner
opfundne Grammofon. Edison var den første, der sys
lede med Tanken, og siden ham har talrige Opfindere
arbejdet med Problemet at kombinere Billedmaskinen
med en Talemaskine af en eller anden Art. Hoved
vanskeligheden viste sig at ligge i Samtidigheden, den
absolute Synkronisme, af Billed og Lyd, og utallige er
de Forslag om mere eller mindre sindrige og kompli
cerede Synkroniseringsanordninger, som er fremkomne
i Tidens Løb. En teknisk nogenlunde tilfredsstillende
Løsning af dette Problem fandt Gaumont, der drev
Billedapparatet og den bag Lærredet opstillede Gram
mofon ved Hjælp af synkrone Motorer og saaledes alle
rede i 1902 var i. Stand til at fremvise talende Bille
der, der var absolut synkrone.
Selve Ideen at fotografere Lyden paa en Film med
det Formaal atter at reproducere den er gammel, og
saa vidt vides, er Tyskeren Ruhmer den første, der
har udført Forsøget. Ruhmer arbejdede, som bekendt,
med Lystelefoni, en Opgave, der i Virkeligheden fal
der sammen med det foreliggende Problem, idet den
er baseret paa at lade Mikrofonstrømmene frembringe
Variationer i en Lysstraales Intensitet, og derpaa ved
Modtageren at lade Lysstraalen paavirke en Lysfølsom
Celle og derved frembringe elektriske Strømme i en
Det er imidlertid klart, at det er meget begrænset,
hvad man kan opnaa med Talemaskiner, der er base
rede paa mekanisk Nedskrivning. En Optagelse paa
en almindelig Grammofonplade varer kun ca. 3 minut
ter, og seiv om man, som Gaumont har gjort det, gaar
over til større Plader og indfører automatisk Plade
udveksling, vil man indse, at det vanskeligt vil lade
sig gøre at optage og gengive Skuespil, der strækker
sig over flere Timer, paa denne Maade.
Saa godt som alle Teknikere, der i den sidste Snes
Aar har syslet med Problemet, har derfor forsøgt at
løse- Opgaven ved at nedskrive Lyden paa en Film.
Hvis det nemlig er muligt at registrere Lyden fotogra
fisk enten paa samme Film som Billederne, f. Eks.
i Kanten af Billedfilmen, eller paa en særlig Film,
der fremføres af en til Billedmaskinen mekanisk koblet
Maskine, saa er den absolute Samtidighed mellem Bil
lede og Lyd sikret, idet Filmen som bekendt fremføres
Telefon. Fig. 1 viser Ruhmers Opstilling. Ved Hjælp
af en Mikrofon M, der var koblet til en Buelampes
elektriske Kredsløb, frembragte han Variationer i Bne
strømmen og derved Variationer i Kraterets Udstræk
ning, hvilket gav sig til Kende dels som Lyd og dels
som Variationer i det udsendte Lys (den syngende Bue-
Talende Film.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ for
Fig I. Ruhmers Opstilling for Lystelefoni.
361
o =4l =”r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
