Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de to Omraader er da ogsaa gaaet Haand i Haand
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 25
aarsaget ved tilfældige Variationer i Buen. Ogsaa den
almindelige Kulkornsmikrofon er ubrugelig, da Films
skuespillerne ikke kan tale direkte ind i Mikrofonen,
der jo maa anbringes udenfor Billedets Ramme, og
endelig er de i Selencellens Kredsløb opstaaede Strøm
me saa svage, at de kun kan høres i en Hovedtelefon.
Man maa i Virkeligheden sige, at det først er de mo
derne Elektron rørs-Forstærkere, der har gjort Løsnin
gen af Problemet praktisk mulig, og det er derfor og
saa først i Aarene efter Krigen at Arbejdet dermed
har taget Fart. Problemet frembyder i det hele mange
Ligheder med en anden af Elektronrøret muliggjort
Teknik, nemlig Radiofonien. Kravene der stilles ti]
Optage- og Gengiveorganet, Mikrofonen og Højttaleren,
er i det store og hele de samme, og Udviklingen paa
lampe). Ved at anbringe Buen i Brændpunktet af et
Hulspejl kunde han sende Lyset flere Kilometer bort
og her atter samle det ved Hjælp af et Hulspejl, i hvis
Brændpunkt han anbragte en Selencelle S. De af Lys-
variationerne frembragte Modstandsændringer i Selen
cellen bevirkede da Strømvariationer i Cellens elektri
ske Kredsløb, i hvilket der var indskudt en Telefon T. Men medens Radiofonien forholdsvis hurtigt naaede
til et for Lytteren tilfredsstillende Resultat, var Op
gaven for den talende Film ulige vanskeligere, idet der
for dens kommercielle Udnyttelse maatte forlanges en
langt højere Kvalitet, end der krævedes af Radiofonien.
En saadan Metode til Lystelefoni bliver til en Me
tode for fotografisk Optagelse og Gengivelse af Lyd,
saafremt man fotograferer Lysvariationerne ved at
samle Lyset i en tynd Stribe paa tværs af en med
jævn Hastighed bevæget Film F. (Fig. 2 a). Ved
paafølgende Fremkaldning og Fiksering faar man en
Lydfilm af det i Fig. 3 viste Udseende, altsaa med
variabel Sværtning, og sender man nu atter Lys igen
nem en smal Spalte paa tværs af Filmen (Fig. 2 b),
vil det Lys, der har passeret Filmen, variere i Inten
sitet paa lignende Maade som Lyset, der sværtede Fil
men. Det lykkedes i Virkeligheden Ruhmer saa tidligt
som i 1901 at optage og gengive en Lydfilm paa denne
Maade, om end Resxiltatet var saare ufuldkomment.
Vi skal i det følgende se lidt paa de Fordringer,
der maa stilles til Systemets enkelte Led, for at der
kan opnaas en eksakt Reproduktion af Lyden. Som
bekendt frembringes Lydindtrykkene af Luftsvingninger,
der i hvert Fald for de simpleste Lydes Vedkommende,
som f. Eks. Toner fra et Musikinstrument, kan regnes
at være periodiske indenfor et lille Tidsinterval. Saa
danne periodiske Svingninger kan opløses i en Rækko
Sinussvingninger, o: Svingninger, der hver for sig sva
rer til en ren Tone, og hvis Svingningstal (Frekvenser)
alle er et Multiplum af samme Tal. Saaledes kan en
For fra Ruhmers «Fotografofon» at komme til en
i Praksis brugbar Metode til Fremstilling af talende
Film krævedes der imidlertid Løsningen af en Række
vanskelige Opgaver. Saa godt som ingen af de af Ruh-
mer benyttede Apparater er anvendelige i Praksis. Saa
ledes er den syngende Bue af flere Grunde uanvende
lig som Middel til at frembringe Lysvariationer, bl. a.
fordi den seiv er tilbøjelig til at frembringe Støj for-
Violintone opløses i en Række Övertoner, hvis Sving
ningstal er Multipla af Grundtonens, og som alle staar
i et bestemt indbyrdes Styrkeforhold, der er bestem
mende for Violintonens Klangfarve (Fig. 4). Ved den
Fig. 2 b.
Ruhiners Opstilling til Optagelse fig. 2 (a) og Gengivelse
fig. 2 (b) af Lydfilm.
Fig. 4. «Profilbillede» af Violintone.
Fig. 3. Lydfilm (Ruhmers Metode) Fig. 5- «Profilbillede» af Vokalerne «oj, «a> og «ii
362
. p
Fig. 2 a.
D
b
—; ; ;.; .;;v : v–– s t s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
