Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brytningen. (Sluttes.
t —• Gasblandingens begyndelsestemperatur.
E = Eksplosionsgrænse.
CO2 °/
C0 2 + H 2 /o
No. 25, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
høit flammepunkt. Dette skulde formodentlig være
tilstrækkelig til at retfærdiggjøre valget av det fælles
flammepunkt paa 145 0 C, som fordres ide foreliggende
c midlere varmekapacitet av forbrænd.produkterne.
Te = Antændelsestemperaturen.
normer. For at man skal faa et overblik over de
eksplosive blandingsforholde skal her gjengis eksplo
sionsgrænserne for nogen gasblandinger, som er av
V = Forbrændingsvarme av 1 volumenhet damp (gas)
Wv == Varmetap pr. volumenhet.
Ved siden av de saakaldte brytergase, hvis hoved
bestanddel er vandstof og som desuten indeholder
mættede og umættede gasformige kulvandstoffe, danner
der sig ogsaa i oljen lave kulvandstoffe, som er fly
tende, hvilket følgende eksempler viser. Det første er
utført ved Eidg. Prufungsanstalt fur Brennstoffe i Ziirich
og det andet i A.G. Brown Boveri’s laboratorium.
Kjendte man alle disse størrelser, kunde man be
regne eksplosionsgrænsen for enhver gasblanding, men
da saa ikke er tilfældet maa grænserne bestemmes
eksperimentelt. En metode hertil er angit av Asch
som har konstruert de i fig. 14 og 15 gjengitte kurver
for eksplosionsomraadet, gjældende de to stoffe som i
denne forbindelse interesserer os, nemlig methan og
vandstof.
Det fremgaar av disse kurver at en blanding med
vandstof er eksplosiv inden langt videre grænser end
en med methan, saa at ogsaa ved brytergaser er vand
stoffet langt farligere end de lave kulvandsstoffe som
opstaar av oljen. Vandstofutviklingen staar imidlertid
Man ser tydelig av disse tal, at flammepunktet i
bryterolje som har været i nærheten av kontaktene
har avtat ganske betydelig. D.v. s. at den høimole
kylære olje paa grund av lysbuen ved brytningen er
ført over i lavmolekylære kulvandstoffe. Ved til
stedeværelse av visse umættede kulvandstoffe, altsaa
ved daarlig rensede oljer, vil dette foregaa endnu let
tere, og desuten kan der under nogen omstændigheter
dannes et beklignende belæg paa kontaktene, som
tilslut gaar over i kokslignende stoffe og vanskeliggjør
ikke i sammenhæng med flammepunktet, men er kun av
hængig av sammensætningen av de kulvandstoffe som
oljen indeholder, d.v. s. av forholdet kulstof : vandstof.
Vandstof vil altsaa ogsaa dannes i en mineralolje med
co 2 ... 7
C<V CH4 lo
Fig. 14
F»g- *5
369
interesse for elektroteknikere:
Ncdre Øvre
grænse grænse
Methan -f- Luft 5,4 13,7
Vandstof -f Luft 7,9 6o,4
8,3 93,5
Æthylen -f- Luft 4,o 22, 0
2,8 65,9
Transformatoroljedamp -f-Luft . 2,5 8,0
Brytergasdamp -j- Luft 2 ,5 72,0
Luft over olje under marmale drifts-
ingen ekspl.grænser
Egenskaper Efter 500 Efter 650
i leveringstilstand brytninger brytninger
Spee. vegt. 1)
2)
0,887
0,892
0,890
0,886
Flammepunkt 1)
2)
’56
148°
0
110
0
112
Kokeprøve :
o— 3000 1) i,6
0/
/o vegt.
3°°—35°° 28,0 » » 3 J ,5
35°—37°° 27,4 » » 21,1
Rest. 43,° » » 47,4
Kokeprøve: 2) 2,3 0/
/o vegt. 12,2 %
0—300° 3i,o » » 32 »
3°°—35°° 29,0 » » 31 »
35°—37°°
Rest. 37,7 » » 2 5,0 »
A 100 —7~
so
0 SO 100
100
a ’ —
±4\
H 2
0 50 100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
