Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vandstoffe og kul.
Gasprøve nr. 1 2 3 45
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 25
tilfælde maa der utskilles meget mere kulstof end vand
stof end om der bare var mættede förbindelser i oljen.
med ved siden herav er der ogsaa umættede kulvand
stoffe i oljen. Det er hensigten med raffinationen mest
mulig at fjerne disse stoffe, saa at slutproduktet hoved
sagelig indeholder mættede kulvandstoffe av parafin
og*naphtenlignende natur. Vi har under omtalen av
forholdene i transformatorer seet, hvilken mangfoldighet
av reaktionsprodukter der kan opstaa under oxydationen
ved forhøiet temperatur og hvilke alvorlige driftsfor
styrrelser de kan føre til. Disse spaltningsprodukter
opstaar ikke i en bryter og vilde heller ikke øve den
samme indfiydelse. Men selve brytningen er forbundet
med en sterk spaltning av bryteroljen, og der opstaar
herved følgende reaktionsprodukter: Gaser, lavere kul-
Denne gasblanding er under visse betingelser eks
plosiv og er alisaa da ogsaa aarsak til brytereksplo
sioner. Paa grund av det lave flampunkt hos de første
stoffe i rækken av parafinkulvandstoffene (f. eks. methan
som sumpgas) blir det, specielt for bryterolje, hævdet
som meget betænkelig at benytte olie med lavt flamme
punkt. Dette punkt angir, som tidligere nævnt, saa
nogenhmde den nedre eksplosionsgrænse, men har
ogsaa i denne henseende ikke den betydning som er
blit det tillagt, da nemlig damptrykket under vanlige
driftsforhold er meget lavt. Dette var eksempelvis for
en olje med fiammepunkt paa 1400 ikke mer end 0,2
ved vanlig værel?estemparatur. Seiv om der ogsaa
?kulde være finfordelte oljedraaper tilstede, saa er dette
ikke grunden til eksplosionen. Saaledes har Haber og
Wolff paavist, at ved inhomogene taaker maa der være
et stort overskud av surstof, for at faa indledet en
fuldstændig forbrænding, og overskuddet maa være
større jo større oljedraapene i taaken er. Det er altsaa
utelukket at der kan komme istand en eksplosion under
saadanne omstændigheter, som Rodman ogsaa har paa
vist ved forsøk. Han kunde ikke fastlægge nogen
eksplosionsgrænser for luft over olje i en transformator
som arbeider under normale driftsforhold. Visse be
tingelser maa opfyldes for at en eksplosivt forløpende
forbrænding skal indledes. Nåar brændbare gaser eller,
væsker og luft eller surstof, i en blanding som kan
antændes, ophetes raskt til stadig høiere temperaturer,
saa vil den antændes ved en temperatur, som kaldes
antændelses-temperaturen, og en meget raskt forløpende
förening av de brændbare stoffe med luft finder sted,
m. a. o. gasblandingen antændes og brænder. Derved
frigjøres en bestemt varmemængde, forbrændingsvar
men, og forbrændingsprodukterne antar en høi tem
peratur, forbrændingstemperaturen. Hvis nu de gas
mængder som ligger i nærheten av den brændende
zone ved värmeöverföring blir ophetet til sin antæn
delses-temperatur, saa kan ogsaa disse antændes og
forbrændingen forplanter sig eksplosionsagtig. Värme
överföringen fra det brændende gaslag til de nærliggende
kræver dog nogen tid, og av den grund foregaar
antændelsen med en bestemt hastighet, som kaldes
eksplosionens forplantningshastighet eller eksplosions
hastigheten. Finder eksplosionen sted i et hikket rum,
saa bevirker reaktionsprodukterne et vist tryk, eksplo
sjonstrykket. For at en ekspiosion virkelig skal finde
sted, maa alle disse værdier anta bestemt størrelse,
karakteristisk for de forskjellige blandinger. Særlig ka
rakteristisk er øvre og nedre eksplosionsgrænse. Ved
disse grænser er reaktionshastigheten lavest, og størst
er den omtrent midt mellem dem. Eksplosionsgrænsen
er en funktion av antændelsestemparaturen og gas
blandingens begyndelsestemperatur, av forbrændings
varmen, forbrændingsprodukternes varmekapacitet og
varmetapet. Denne funktion lar sig uttrykke ved følgende
ligning:
F _ 100 c (Te t)-\- Wv
V
Ved den pyrogene spaltning av mineralolje i glødende
rør danner der sig lavere kulvandstoffe og gas. Ved
elektrisk lysbue finder en lignende spaltning sted, og
der danner sig saaledes fremforalt store mængder gas.
Denne bestaar hovedsagelig av vandstof, efter under
søkelser av forskjellige forskere. Saaledes har under
søkelser ved Eidg. Materialpriifungsanstalt fiir Brenn
stoffe git følgende sammensætning for torskjellige gaser:
Det er ikke angit hvilken olje som er benyttet ved
disse forsøk, og man kan derfor ikke avgjøre om
methanolje forholder sig anderledes end naphtenolje.
Man kan dog som oplysning for praksis uttale, at
samme olje under samme forholde ved brytningen vil
gi praktisk talt likedan gasutvikling, og at der hoved
sagelig dannes vandstof. Efter undersøkelser av Bauer
og andre har det vist sig, at den producerte gasmængde
er proportional med arbeidet i bryteren. Av samme
forfatter er ogsaa uttalt den formodning, at vandstof
gehalten i gasen vokser med arbeidet i bryteren efter
en endnu ikke kjendt lov. For denne sammenligning
kan man dog ikke uten videre anta en saadan lov,
saalænge man ikke har utført nøiagtige undersøkelser
under hensyntagen til sammensætningen av den anvendte
olje. Dannelsen av vandstof er væsentlig avhængig av
oljens sammenssetning, d. e. av forholdet kulstof: vand
stof. Saasnart det er umættede förbindelser tilstede,
indstiller forholdet sig til gunst for kulstoffet. I saa
368
Vandstof
Methan
Tunge kulvandstoffe
Æthylen
Kulsyre
Surstof
Kvælstof .
64,7
3.2
23,3
i,5
2,4
4.Q
63
4:
26,
O,
I;
5)
,i
,o
3
3
2
T
62,4 65,7
4,5 3-7
25.6 25,0
0,6 0,6
1,2 I,0
5,7 4>°
53,o
4,9
34,4
0,6
1,2
Hermed kan ogsaa sammen
fundet av Rodman:
lignes to andre analyser,
Vandstof . 6 5) 6
2,36
. 22,38
. 1,85
2,11
5,6
0,8
68,25
Methan 2,8!
Umættede Kulvandstoffe
Kulsyre
19, °5
0,42
Surstof 2,38
Kvælstof. . 6,t8
Kuloxyd . 0,24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
