Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 iy2 20
140 4 90
90 26 19
100 24 31
110 16 49
som følger:
Paavirk. Nedgang i Procent
1926, No. 26
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
velegnet tynd Olie betyder en Fordyrelse af Kablet, og
en saadan Olie vanskeligt under Driften holder sig
jævnt fordelt over hele Kablet, som derfor er tilbøje
ligt til at blive oliefattigt i højtliggende Punkter til
Skade for saadann Punkters Gennemslagsspænding, har
tyndtflydende Olie hidtil praktisk talt kun været an
vendt til Imprægnering af sværvæggede Kabler til de
højeste Spændinger og kun i Forbindelse med særlige
Foranstaltninger til overalt at holde Kablerne fulde
af Olie. (Som en saadan Foranstaltning kan anvendes
langs Kablet fordelte Oliereservoirer. Benyttes af
Pirelli i Forbindelse med den senere omtalte Hulleder
konstruktion.)
Resultaterne fra Fig. 3 kan opstiHes tabellarisk
Temperatur Antal Ugers Mekaniske Styrkes
i Celsiusgr.
Som Imprægneringsolie benytter man nu udeluk
kende Mineralolie, som er renere og langt mere hold
bar end den tidligere benyttede Harpiksolie, hvorimod
den benyttede Praksis med Hensyn til Anvendelsen af
Harpikstilsætning til Olien varierer med Driftsfor
ltoldene.
I sin Elektrische Festigkeitslehre (Springer, Ber
lin 1925) p. 51 gør Prof. Schwaiger opmærksom paa,
at Stigningen i Oliers Gennemslagsspænding med Tryk
ket er en Kendsgerning, som mærkværdigvis endnu ikke
er udnyttet i Tekniken.
I Amerika benytter man ikke Harpiks, som vilde
give Anledning til store dielektriske Tab ved de høje
Temperaturer, man der lader Kablerne arbejde ved,
samt af Hensyn til dens kemiske Instabilitet ved disse
Temperaturer. I Europa benytter man i Regien en
Tilsætning af ca. 25 % lys, ren, fransk Harpiks, som
er uden nævneværdig Indflydelse paa de dielektriske
Tab og heller ikke giver andre Vanskeligheder ved de
her gangbare Driftstemperaturer, og som regnes at bi
drage til at holde Imprægneringsmassen godt fordelt i
Kablerne.
Ligesom Luftartemes Gennemslagsspænding stiger
direkte proportionalt med Trykket, er Stigningen ogsaa
lineær ved Olie og saaledes, at Afhængigheden er størst
ved tynd Olie. For den til alm. Højspændingskabler
anvendte Imprægneringsolie (Petrolatum) stiger ifølge
R. Friese’, F. Koch og J. Sorge Gennemslagsspændingen
fra ca. 100,00 Ørsted ved Atmosefæretryk med ca. 80,000
Ørsted pr. At. Overtryk, medens Stigningen for alm.
Transformatorolie fra en lignende Begyndelsesværdi er
ca. 90,000 Ørsted pr. At. og for Kulbrinterne Hexan
og Xylol endnu større, henholdsvis ca. 240,000 og 320,000
Ørsted pr. At. Overtryk.
Oprindelig anvendtes Harpikstilsætningen navnlig
for at forhøje Isolationsmodstanden, men senere har
det i den Grad været fremhævet, at man absolut ikke
kan bedømme et Højspændingskabels Godhed ud fra
Isolationsmodstanden, at man ved given Lejlighed har
set fremstaaende Kabelteknikere gøre opmærksom paa,
at høj Isolationsmodstand for et Højspændingskabel
ikke i sig seiv er nogen Ulempe, men muligvis Mid
lerne til Opnaaelse deraf.
I Kabeltekniken kan dette Forhold muligvis frem
byde store Fordele, idet man derved foruden at holde
Kablet fuldt af Olie med forøget Gennemslagsspænding
dels undertrykker Oliens Fordampning, dels bringer
eventuelle Oliedamp- eller Luftblærer under Tryk, hvor
ved disse Hulheders Gennemslagsspænding samtidig for
øges, hvilket netop er af største Betydning, da saa
danne Hulheder i Forvejen er Kablets svageste Punkter.
For Kabelimprægneringsolie er det ligesom for
Transformatorolie af Vigtighed, at Olien er fri for
uorganiske Syrer og indeholder et Minimum af orga
niske Syrer, samt er fri for mekaniske Forureninger.
Endvidere maa Olien være saa stabil som muligt over
for Iltning, samt være tungt fordampelig, idet smaa
Oliedampblærer er lige saa farlige for Isolationsma
terialets Spændingspaavirkning som Luftblærer hidrø
rende fra ufuldstændig Gennemimprægnering. Som
Kontrol paa Fugtighed eller andre Forureninger kan
man udføre Gennemslagsforsøg paa Olieprøver i fly
dende Tilstand paa samme Maade som efter de tyske
Normer for Transformatorolie. (E. T. Z. p, 600 6
paa hinanden følgende Gennemslag mellem Kuglekalot
ter i 3 mm Afst. og med Krumningsradius 25 mm.
Middeltal af de 5 sidste Gennemslag multipliceret med
3,5 giver da Gennemslagsspændingen i Ørsted (Volt/cm)).
Den eneste Ulempe er de større Fordringer, der
maa stilles til Tætheden og den mekaniske Styrke af
Blykappen og den derover liggende Del af Kablet, samt
til Endemuffer og Samlemuffer, samt Vanskeligheden
ved at lokalisere Defekter, men det er givet, at den
af den højere Gennemslagsspænding følgende mulige
Reduktion af Isolationstykkelse, Diameter og Materiale
forbrug rent økonomisk kan tillade endog betydelige
Ekstraforanstaltninger til at gøre Kabelanlægene mod
standsdygtige overfor et saadant Tryk, og dette Alter
nativ har derfor muligvis Betydning ogsaa ved de la
vere Spændinger, saaledes som det senere skal omtales
nærmere.
Det skal endnu her nævnes, at det allerede for
mange Aar siden har været foreslaaet at benytte Tryk
luft som Kabeldielektrikum (f. Eks. Prof. Fleming i
Tilsl. til Prof. Russells Foredrag i 1907, I. E. E.). Hid
til har dette sidste Problem dog ikke fundet nogen prak
tisk Løsning, men dersom denne Udvej nogensinde bliver
benyttet i Praksis, ligger det nær at drage en Sammen
ligning med Telefonkabler, hvor man gør stærkt Brug
af Papir-Luftisolationens gode dielektriske Egenskaber,
Medens den almindelige til Kabelimprægnering an
vendte Mineralolie har et Smeltepunkt paa lidt under
50° C, anvender man ogsåa i den seneste Tid tyndt
flydende Olie, med hvilken der lettere opnaas en fuld
stændig Gennemimprægnering, og som har mindre di
elektriske Tab. Imidlertid er disse Tab i Forvejen med
god Fabrikation yderst smaa, og da Anvendelsen af en
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
