Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dimensionering og Tilvirkning.
(Forts.)
Transformatoroljer.
Av ing. F. Arbo Høeg.
(Slutn.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 26, 1926
Ved Dimensionering paa Basis af Beregninger gaar
man sam Regel ud fra Maksimalfeltstyrken eller Felt
styrken ved Lederens Overflade. Dette vilde muligens
ogsaa være korrekt, dersom Isolationsmaterialet var fuld
stændig homogent og overalt sluttede fuldstændig tæt
til Leder og Blykappe eller anden ledende Begræns
ning. Inhomogeniteten særlig ved alm. Trelederkabler
(ved Fyldet) og i mindre Grad tillige ved Enlederkabler
bevirker imidlertid, at der udvikler sig Defekter paa
Steder med lavere Paavirkning, f. Eks. ved uens For
deling af Dielektrikummets tre Bestanddele Kompound,
Papir og Luft. Det er derfor muligt, at Middelfelt
styrken eller Paavirkningen i eller nær ved Fyldet i
alm. Trelederkabler er vigtigere end Maksimalpaavirk
ningen. I Almindelighed er det givet, at Enlederkabler
ne taaler højere Paavirkning end alm. Trelederkabler
Der er flere Grunde herfor, og Aarsagen ligger ikke
alene i den af Fyldet foraarsagede Inhomogenitet eller
i den Omstændighed, at det ikke endnu er lykkedes at
forbedre Fyldets Kvalitet i samme Grad som det øv
rige Isolationsanateriale, men for en stor Del i den
særlige Paavirkning, som finder Sted i Mellemrummet
mellem de tre hinanden berørende enkeltvis isolerede
Korer og af Fyldet, som findes her. Dette Mellemrum
paavirkes nemlig af et Drejefelt, og der förekommer
her som paavist af M. Höchstädter (E. T. Z. 1915 p. 617)
kraftige tangentielle Paavirkninger paa langs af Ko
rernes Papirbevikling, overfor hvilken Paavirkning Ko
rernes Isolation saavel som Fyldet har langt mindre
Modstandsdygtighed end overfor den sædvanlige Paa
virkning vinkelret paa Papiret. Regner man imidler
tid med Maksimalpaavirkningen, tages der automatisk
betydeligt Hensyn til disse Forhold gennem en af de
Metoder, der hidtil har været anvendt ved Beregning
af Trelederkablerne, saaledes som det senere skal ses
nærmere.
som ogsaa ved Stærkstrømskabler vilde være af største
Betydning til Opnaaelse af smaa dielektriske Tab, samt
mindre Kapacitet og derigennem lettere Spændings
regulering ved lange Kabler for meget høje Spændinger.
Af almindelige Økonomihensyn vil man altid di
mensionere et Højspændingskabel saaledes, at Kabel
diametren bliver saa lille, som Forholdene, derunder
ogsaa Spændingsfalds- eller Opvarmningshensyn tilla
der. Ved de højeste Spændinger gør tillige Hensynet
til, at Kablct skal kunne haandteres og bøjes uden at
lide Overlast, sig stærkt gældende. Hertil komimer Van
skeligheder ved de praktiske Fabrikationsforhold, f. Ete.
Vanskeligheden ved at opnaa tilfredsstillende Impræg
nering ved de store Isolationstykkelser.
Ved de højeste Driftsspændinger .tvinges man der
for til Anvendelse af en højere elektrisk Paavirkning
pr. Enhed af Isolationstykkelse end ved de lavere Spæn
dinger. Den høje Paavirkning er igen ensbetydeinde
med en Reduktion i Kablets Sikkeriiedsfaktor, hvilken
Reduktion det er en af Kabelfabrikernes fornemste Op
gaver at bøde paa ved i Forbindelse med en hensigts
mæssig Dimensionering gennem Valg af Raamaterialer
og Forbedring af Fabrikationsimetoderne stadigvæk at
forbedre Isolationsmaterialets Kvalitet, saa at den mo
derne Højspændingstekniks Fordringer om stadig højere
Driftsspænding ogsaa i Fremtiden kan efterkommes.
Ved Dimensionering af Højsændingskabler griber
saa mange forhold ind over hverandre, at Dimensione
ringen endnu ikke kan siges at være bragt paa nogen
rationel Basisi, ligesom det maa erkendes, at der heller
ikke endnu findes> rationelle Prøvemetoder, gennem
hvilke det f. Eks. altid kan afgøres, hvilket af to Fa
brikater der er det bedste, seiv om der, som det senere
nærmere skal omtales, kan siges en Del derom.
Som tredie spaltningsprodukt faar vi kulutskillelse
i bryteren. Under de hidtil utførte undersøkelser har
man aldrig tat hensyn til oljens oprindelse og ren
hetsgrad, saa at man for tiden ikke kan uttale sig
med sikkerhet om hvilken type av mineralolje som
er bedst. Koronadannelse eller lysbue i oljen bevirker
amorft kul, som alt efter oljens sammenssetning kan
fremvise forskjellig finhetsgrad, og som derfor kan
holde sig svævende i oljen i længere eller kortere
tid. Høi spænding og liten strømstyrke gir finfordelt
kul, medens lav spænding og høi strømstyrke bevirker
grove kulpaitikler. De grove kulsorter indeholder
endnu endel lave, umættede kulvandstoffe med liten
vandstofgehalt og lav specifik motstand. Disse förbin
delser goldes fast paa overflaten av kulpartiklerne ved
absorbtion. Grafitlignende kul utskilles, nåar lysbuen
opstaar i nærheten av overflaten, saa den atmosfæriske
luft kan komme til. Dette »grafiterte« kulstof har større
ledningsevne end amorft kul og staar i kemisk hen
seende mellem det amorfe kul og grafit.
Til punkt II Foråt ikke de under I. nævnte pro
dukter skal opstaa i for store mængder ved langvarige
lysbuedannelser, maa oljen være mest mulig tyndfly
tende, saa den raskt kan strømme sammen og slukke
lysbuen. Den foreslaatte viscositet paa 8° E. betinger
i denne henseende gode egenskaper.
Til punkt III. Under omtalen av forholdene ien
transformator har vi set, hvor sterkt viscositetskurvene
for methan- og naphtenoljer divergerer ved lavere
temperaturer, og at de første har et utpræget »stock
punkt« eller fasthetspunkt, mens naphtenoljerne ikkeblir
faste seiv ved meget lave temperaturer, men kun antar
sirupagtig karakter. Disse egenskaper er særlig vigtige
for en tilfredsstillende funktion av brytere. I de fore-
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
