Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver :
E.T.T
N£: 27 OSLO 25. September 1926 39. AARG.
Indhold:
maaned i Diskussionsselskabet.
Borgestad 28. juni 1926.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsband kr. 13.oo halvårlig.
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer.— Annonsepris: Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35 mm.
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00-2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger.
Om det elektriske lys. Av Gunnar Knudsen. Høispændingsjordkabler. Av ing. Joh. S. Møllerhøj. N.E.F.’s aarsberetning
1925—1926. Isdannelse paa friluftstransformatorer. Lhassa, Thibets hellige by, elektrificeres. Hamar, Vang og Furnes
kommunale kraftselskap. Et verdensfirmas 10 aars jubilæum. Personalia. Den svenske stats kraftverker. Drosselspoler
til Rjukan Salpeterfabriker. Kobber- og oljenotering.
Et foredrag av historisk interesse:
Om det elektriske lys.
Nedenstaaende foredrag er holdt
av undertegnede i Gøteborg som elev
av Chalmerska Institutet, som jeg
studerte ved i aarene 1867—1869.
Foredraget holdtes i Föreningen C.S.
17. april 1869 og den 26. samme
styrke og ivrige beundrere sammenlignede det med
solen. I den første henrykkelsesfeber kunde man være
vidne til de mest befængde forslag, således f. eks. af
en sangvinsk franskmand, at lade hele Paris oplyse
af et eneste colossalt lys anbragt på spidsen af Notre
dame’s kirketårn. Snart begyndte man dog at indse,
at det »Drummondske kalklys « med al sin pragt, dog
led af en og det en meget betydelig feil, det var
kostbart at fremkalde. Der gaves altså også her mang
ler, også her uopfyldte ønsker, hvis realisering sporede
forskerånden til nye anstrængelser, til nye seire på
opfindelsernes valplads. - Det var opdagelsen af
det elektriske lys egenskaber, der blev et i sandhed
» lysende « blad i videnskabens laurbærkrands.
C. S. er elevföreningen ved insti
tutet. Diskussionsselskabet var en
förening av 5 å 6 kulturelt og lite
rært interesserte yngre herrer i Gøte
borg, hvorijegblevoptat som medlem.
Idet jeg idag vil fæste mine herrers opmerksomhed
på en af videnskabens mange triumfer i vort århund
rede, den nemlig, hvorved elektriciteten benyttes som
motor, som frembringes af den sterkeste og mest glim
rende belysning, menneskeheden nogensinde har for
mået at afstedkomme ad kunstige veie, vil jeg ikke
undlade først at drage frem nogle træk af belysningens
historie.
Det er allerede halvandethundrede år siden man
først iagttog positiv og negativ elektricitetsforening
med hverandre under ildfænomen. Det os så almin
deligt kjendte og let forklarede lyn (blixten) havde
vistnok været iagttaget, men betragtet som et af de
guddommelige underværker, der ikke kunde tænkes, at
kunne presses ind under den menneskelige forsknings
hidtil så snævert anseede område. Det har især været
den nyeste tids videnskab forbeholdt at fravriste folke
ånden flere og flere af de så kjære ejendele, som
naturforskeren kalder overtro, men som folk i sin let
troenhed så gjerne vil beholde, som noget mysteriøst
og uforklarligt.
Den første slags kunstige belysning, historien ved
at fortælle om, er den, der fremkaldes af et bræn
dende træstykke, den såkaldte fakkelen. En stigende
kulturs og en forfinet civilisations fordringer fremkaldte
dog snart en bedre dagens representant i oljelampen,
samt vox- og talglyset. Men hermed blev man også
stående i lange tider ligetil begyndeisen av dette år
hundrede, da opfindelsen af den nu så almindelig
blevne lysgasen fremkaldte en sand revolution i »op
lysningsvæsenet«. Den stigende handel og industri
havde vistnok tidligere følt savnet ai en kunstig for
længning af den til visse tider af naturen knapt til
målte dag; men det var først lysgasen forbeholdt at
løse det dobbelte problem af billighed og stor inten
sitet på en tilfredsstillende måde.
Det elektriske lys grunder sig, ligesom vore almin
delige lyskilder på det faktum, at fint fordelt kul,
bragt til glødning, antager en mere eller mindre inten
siv lysglans, beroende på den temperatur, hvortil op
hedningen sker. At det elektriske lys har en så bety
delig styrke, beror derfor på den overordentlig høje
temperatur en sterk elektrisk strøm formår at udvikle.
Legemer, som før vare anseede for udelelige, sønder
deledes med lethed, da man lærte at kjende den el.
strøms egenskaber.
Nu syntes således menneskets dristigste fordringer
at være opfyldte og dets savn tilfredsstillet. Snart
forbausede imidlertid den engelske ingeniør Drummond
hele verden med sit kalklys. Det havde en blændende
Foråt få et begreb om den store indflydelse det
e. 1. vil komme til at udøve på alle forholde i livet
Gunnar Knudsen.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ fok
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
