Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3) til brug for jernbanerne
4) for skibsfarten
5) til brug for fyrtårne
6) ved undervandsarbeider
7) ved fiskefangst, for fotografien o.s.v.
’) Tidsskrift for »Teknologi* af Dahlandér & Ewert, 1863 2-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 27
den, indtil strømmen ved formindskelse af afstanden
bliver så stærk at ankeret tiltrækkes og uhrværket
påny standser. Dette er hovedegenskaberne ved et
sådant apparat. Detaljerne kan ses af medfølgende
planch over Foucault og Dubosqs regulator.*)
når visse hindringer, som jeg senere skal komme til
for dens praktiske anvendelse er bortryddede, sa lader
os dvæle nogle øieblikke ved den anvendelse, det
elejctriske lys kan ansees være berettiget til at få in
den de forskjellige brancher i vore sociale forholde;
samt på samme tid ved de forsøg, der i denne hen
sigt af forskjellige videnskabsmænd og til forskjellige
tider ere gjorte.
Det elektriske lys er bleven foreslået anvendt til:
1) Oplysning af store pladser og gader m. m.
2) ligeså af gruber
Først vilde vi imidlertid i al korlhed omtale de
måder hvorpå man frembringer den for lysets udvik
ling nødvendige elektricitet. Som vi allesammen vide
frembringes elektricitet på snart sagt tusende forskjel
lige måder overalt i naturen, endskjønt i almindelighet
til så ubetydelig mængde, at vi ikke fornemme dens
viikninger. Man pleier dog, som bekjendt, inddele
den i to hovedgrupper, friktions- og berøringselektri
citct. Hvad den første av disse to betræffer, så har
man ved hjælp af elektrisermaskinen kunnet drage lige
til 18 tömmer lange gnister, men aldrig kunnet frem
kalde en stadig flamme, hvorfor den heller aldrig er
kommet i betragtning, eller har været anvendt til
fremkaldelse af elektrisk lys, hvilket man derimot ved
hjælp av berøringselektricitet har formået at gjøre.
Det er fortrinsvis ved hjælp af de Bunsenske Kul-
Zink elementer, som de fleste forsøg inden det e. 1.
historie ere blevne udførte; med 40—50 elementer
får man vakre resultater. Også magneto-elektriske maski
ner have været anvendte med fordel, og at dømme
efter en beretning*) om to sådanne maskiner, der vare
utstillede på Pariserexpositionen 1867, så synes det, som
om denne slags elektricitetskilde skulde blive den, der
for fremtiden bedst skulle løse sin opgave.
Til oplysning af store offentlige pladser, lange snor
lige gader har man forsøgt at anvende det elektriske
lys i flere steder. Ved et forsøk i Gotha benyttedes
60 Zink-Jernelementer, og udfaldet var så i sandhed
»lysende«, at man i værelserne på det i 1440 fod
afstand liggende hertugelige slot kunde læse den fineste
skrift. Også i Petersburg har man opnået ganske vakre
resultater med nogle der gjorte forsøg. De mest ut
strakte have dog videnskapsmændene Lacassagne og
Thiers foretaget i Lyon og Paris. I den førstnævnte
av disse steder havde de placeret to elektriske lamper,
en i hver ende af den 3000 fod lange Rue Imperiale.
En af stadens tidninger, Gazette de Lyon, leverer en
ganske interessant beskrivelse over forsøget; vi ville
anføre nogle ord fra den samme.
»Herrerne Lacassagne og Thiers apparater have nu
i en- hel måned været i virksomhet, foråt oplyse Rue
Imperial. En permanent elektrisk belysning kan fra
nu af ikke betragtes som et projekt, et håb, som
videnskaben nærer, et simpelt laboratorieexperiment
den er nu et faktum, en erobring for industrien. Vi
have dag fra dag fulgt nævnte herrers experimenter
med en interesse, som en sag af en sådan betydning
indgyder, hvorfor vi anser det for nyttigt at bekjendt
gjøre resultaterne af de iagttagelser, vi have haft anled
ning til at gjøre«. Hvorpå folger en beskrivelse af
apparaterne, derpå fortsætter tidningen: »Hver eneste
aften er nu Rue Imperial på det herligste belyst fra
den ene ende til den anden og intet kan bedre be
vise denne nye belysningsmetodes magt, end den store
afstand mellem begge lyskilderne. Gadens brolægning
og trottoirer, samt husenes facader ere overstrøm
mede af lys, hver brösten er belyst. Rumbelysningen
erindrer om det skjønneste måneskin, men forsøg have
godtgjort, at det sidste er langt svagere end det første.
Hvad gasfiammerne betræffer, så gave de et blegt og
mat lys, havde et rødligt udseende og næsten ingen
virkning på omgivelserne. Vi gik flere gange igjen
nem gaden fra den erie ende til den anden og kunde
læse på alle afstande. Tre aftener vare gaslykterne
slukkede, uden at det i mindste måde var mærkbart
o. s. v.«.
Når man på den ene eller anden af ovennævnte
måder har frembragt en tilstrækkelig stærk el. strøm,
ledes denne til den såkaldte lampe, et apparat, der i
sine detaljer er meget indviklet, hvorfor jeg blot vil
omtale princippet for den samme. Jeg vil i förbi
gående nævne, at der gives en mængde forskjellige
konstruktioner af den, men at den for et par år siden
af Foucault og Dubosq konstruerede ansees for den
bedste. På lampen befinder sig to metalsøiler
(pilarer), adskilte ved isolerende mellemlag; i en
dene af disse søiler befinder sig en stang af
sammenpresset kul, hvilke besidder en længde af
i almindelighed 5 —6 tömmer. Om man nu lader
spidsene af disse nærme sig hinanden til en afstand
af */2—1 Va mm., fremkommer der imellem dem en
vedholdende flamme, og de steder av kullene hvorfra
denne flamme udgår, kommer i en overordentlig hef
tig glødning, som tilveiebringer det e. 1. Efterhånden
brænder imidlertid kullene bort, afstanden imellem
dem større og den elektriske strøm svagere. For at
forekomme dette sidste har man indrettet nogle appa
rater, såkaldte regulatorer, der ere således indrettede,
at strømmen går omkring en elektromagnet, der holder
et anker tiltrukket, hvorved et uhrverk standses; svæk
kes nu strømmen, slipper magneten sit anker, uhrvær
ket begynder at gå, og nærmer kulspidsene til hinan-
Dette var i Lyon; også i Paris gjordes på samme
vis flere glimrende forsøg. Hele den lange og pragt-
*) Dinglers »Polytechnisches Journal « 2tes juniheft 1868.
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
