Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27, 1926
anvendelse. Man har nemlig benyttet det til at frem
stille solopgangen. Da dette skede første gang vakte
det en umådelig opsigt. Det var i 1851 ved opfø
relsen af Meyerbeers bekjendte opera »Propheten«.
fulde Rue de Rivoli var flere aftener oplyst til hele sin
længde. Også ved større byggeforetagender har det
elektriske lys med fordel været anvendt. I den store
Napoleondokken vare 800 arbeidere beskjæftigede ved
lyset af to elektriske lamper. f Det lykkedes på et så udmerket sæt, at »profet
solen « siden gjorde sin runde over næsten alle Euro
pas betydeligere scener, « og »tillægger den forfatter,
hvoraf jeg har hentet størsteparten til nærværende lille
afhandling« den blev langt mere beundret og applau
deret, end vor egen naturlige sol, hvis opgang milli
oner mennesker endnu aldrig har set, og hvis velsig
nelsesbringende virksomhed de færreste have nogen
anelse om«.
Til oplysning i gruber har man ligeledes foreslået
og eksperimenteret med elektrisk lys uden, som det
synes, hidtil ialfald, at have fået nogen betydeligere
praktisk anvendelse.
På jernbanerne har man foreslået at anbringe elek
trisk lys til forebyggelse av de så ofte forekommende
ulykkestilfælder ved nattetid. Ethvert tog skulde være
forsynet med elektrisk apparat, der ved sit blændende
skin måtte kunne virke som varselsignaler for de nu
omstunder meget hyppige nattog.
Desuden har det elektriske lys al udsigt til at
komme at spille en fremragende rolle i krigsvæsenet
på til sjøs og lands ved forsvar og angreb af faste
pladser. Vi vide vistnok alle, hvorledes det går os,
om en anden person i dybt mørke pludselig åpner en
blindlygte og sætter den for ansigtet for os, vi seiv
ser ingenting andet end lys, den som bærer lygten
har derimod den fortrinligste udsigt han vil ønske sig.
Precist det samme er forholdet med det elektriske lys,
skalan er blot større.
Også til skibsbrug, til natsignaler, vil en elektrisk
flamme, i en ikke fjern fremtid vistnok få en stor
betydning. I særdeleshed vil det vise sig som en af
gjort nødvendighed for de store transatlantiske og
ostindiske dampskibe, at forsyne sig med en sådan
lysglorie, som elektriciteten uden store omkostninger
kan forlæne dem med. Alt det tab på mennesker og
gods, som ellers disse sjøuhyrer årligen medfører, vilde
derved til en stor del undgaaes. Slutligen har det dels allerede fundet, dels har det
megen sandsynlighed, foråt finde anvendelse ved frem
stilling af de såkaldte skyggebilleder, ved belysning af
mikroscopiske formål, ved fotografien o.s.v. Ved siden
heraf har dog også det Drummondske kalklys en
fremragende anvendelse.
En vistnok endnu større og betydningsfuldere an
vendelse vil det elektriske lys få, og har det allerede,
til belysning af sjøhavne og fyrtårne. Dette spørgsmål
er, ligesom det foregående af vigtighed ikke alene fra
industrielt, men også fra menneskeligt og moralskt
standpunkt. Af vigtighed for handel og sjøfart må
oplysningen af vore store havne blive, al den stund
jo vor tids løsen er, tid er penge. Foruden således
muligheden af at kunne losse og laste varerne fra de
indkomne skibe på halvdelen af den tid, som nu går
ved at en havn er belyst om natten nære på ligeså
klart, som midt på dagen, vilde man ved en sådan
anordning desuden opna, at langt færre ulykkestilfæl
der kunde ske, end som desværre forholdet nu er.
Som vi ser af hvad, som ovenfor er sagt, kan det
elektriske lys få en ganske udstrakt anvendelse; men
må man spørge og med rette, hvad er da årsagen til
at det så sjeldent anvendes i menneskehedens tjeneste,
når det eier sådanne fremragende fordele fremfor alle
hidtil kjendte lyskilder?
Foråt besvare dette spørgsmål, lader os engang
undersøge under hvilke betingelser det elektriske lyset
arbeider.
Hvad særskildt fyrtårne betræffer, så ere flere, især
på Englands og Frankriges kyster allerede forsynede
med denne intensive lyskilde. Den vigtigste egenskab
hos et fyrtårn er jo, at det har en stor synsvidde,
d.v.s. at man kan se det på langt hold, og denne
betingelse kan vel ikke opfyldes mere tilfredsstillende
end af det elektriske lys. Overalt, hvor det er bleven
anvendt, har det vist sig yderst hensigtsmæssigt, især
deleshed efter de sidste års forbedringer ved maskiner
og regulatorer.
Først og fremst er det for nyt. Folk har ikke ret
kunnet samle sig efter sin første overraskelse. Man
har ikke kunnet indse, at en så intensiv lyskilde har
kunnet frembringes uden overvættes omkostninger, en
sag, der virkelig til det aller sidste har været en af,
eller kanske den vigtigste hindring mod det elektriske
lys udbredelse. At imidlertid denne nu er overvunden
skal jeg nedenfor vise. Om man hertil lægger, at
den store almenhed først nyligen er rigtigt kommen
til anerkjendelse af lysgassens fortrin fremfor de ældre
lysmethoder, kan man ikke vente at den træge men
neskenatur så hastigt skal kunne lade sig bringe udaf
sin daglige vante bane. Hertil kommer, at de
apparater og maskiner, man anvender til at frembringe
og vedligeholde det elektriske lys endnu ikke har nået
først og fremst den prisbillighed og dernæst simpelhed i
mekanismen, der betinger dens almindelige udbredelse.
I Amerika og England m. fl. steder har man også
med fordel anvendt det elektriske kullys ved arbeider
under vand; f. eks. i dykkerklokker. Dykkeren kunde
ved hjælp heraf, seiv på de dybeste steder, meget
tydeligt se gjenstande indenfor en cirkel af 40 föds
diameter.
Ved nogle forsøg, som anstilledes i Havre de
Grace, gjorde man den opdagelse, at hele fiskestim
strømmede henimod det sted, der apparatet var op
stillet. Dette gav anledning til det forslag, at anvende
elektriciteten ved fiskefangst.
Dog må det allerede, som omstændighederne nu
ere, kunne anvendes med fordel, der man har en
kraftmaskin at tilgå, såsom på dampskibe, fabriker
o. fl. steder. Endogså uden sådanne fordelagtige om
stændigheder, men der man behøver fortrinsvis et
Også ved theatret har det elektriske lys fundet
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
