Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f^+tgh/?/W4-mV ~^-
\tgh/3/ ’ s J \A * J COS99
(Sluttes )
2 A ’ sin rø
tg2«/= J __ A 2~
2 A • cos 09
2 tgh/3/ 2 cos 99
hvilket kan omformes til
&+*)
tgh (/?/ -f./?/) = 2 • cos cp
tgh yl = A\cp
tgh 7/ = tgh (£/ -f/a/)
2 • 0,002 • 0,61 •?
tg2 o/ = ,y = 5,Qi
0,187
20/= 8o°24’ = 1,400 radian.
al = 0,700
av tabel sin 37°5o’ = 0,613
1 A’1 1 o,go2 2 == 0,187
x = 417,5 * °,422 == 175
R = =379
0,462
2/3/= 1,058
(31= 0,529
sin 24°49’ = 0,422
tg24°49’ = 0,462
2 • 0,902 • 0,790
tgh 2/5/ = ’ ?— = 0,786
.1,813
av tabel cos37°5o’ =0,790
A2-\-l = 0,Q02 2 -J- I = I,8l3
tghy/= o,go2|37°5o’
D A S,n <P
R = A • cos w • -
sin cp
A • sin cp
tgh 7/= A\q>
Ovennævnte eksempel
altsaa av tabel
d.v. s.
d.v.s.
resp.
saafremt
o: XJ.JL
tg cp stiller beregningen av /?/ sig slik:
Man finder paa regnestaven:
Og beregningen av al:
No. 30, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Men seiv disse er det ikke uten besvær at arbeide
med. Hvis man f. eks. har git
Man kan altsaa spare adskillig tid ved at indrette
sig saa man kommer ut med regnestaven alene uten
at behøve slaa op i tabeller og uten at utføre sum
mationer, hvilket man desværre blir noksaa uvant med
nåar man ellers bare bruker regnestaven, uten at be
høve at fæste tankerne særlig meget ved tallene.
En mere brysom opgave venter imidlertid paa tele
foningeniøren nåar han vel er færdig med impedan
serne og skal ta fat paa beregningen av linjens dæmp
ning, bølgelængde og de saakaldte primære konstanter
motstand, selvinduktion, lækage og kapacitet.
Begge disse beregninger kræver tilsammen 10 å 12
minutter; dette spiller selvsagt ingen rolle nåar man
har tiden til sin raadighet. Men ofte har man kun
nogen knappe nattimer til sin disposition ved linje
maalinger, og man vil da helst kunne komme litt raskere
til et resultat.
Man skal her ikke berøre fremgangsmaaten nær
mere; det skal kun nævnes at man av de maalte
linjeimpedanser beregner den hyperbolske tangens til
linjens saakaldte gangkonstant, altsaa finder
Det ligger da fristende nær at utarbeide kurver
for ligningerne for tgh/?/ og tg al, idet man istedenfor
tangens selvsagt indtegner den tilsvarende (31 resp. al.
Kurverne maa tegnes for konstant vinkel cp og vari
erende A, hvorfor man faar en række kurver ved at
la 99 fastholdes paa værdierne 0-5-10-15 grader, indtil
80 grader.
hvor /? er linjensdæmpningskonstant og a dens bølge
længdekonstant. Den hyperbolske tangens er saaledes
en vektor der kan skrives
De kurver man slik kan skaffe sig, danner et godt
hjælpemiddel; men man vil stadig ha bruk for at
interpolere, idet vinkelen cp kun undtagelsesvis före
kommer i de » runde « værdier som kurverne er tegnet
for. Det bedste og enkleste vilde være om man kon
struerte sig en speciel regnestav med skalaer for de
faktorer som indgaar i formlerne.
De tabeller der er utarbeidet for direkte avlæsning
av yl nåar tgh yl er kjendt er tungvint at bruke, da
der altid maa interpoleres, efter tildels komplicerte
regler.
Prof. Kennelly har derfor, ved siden av tabeller, ut
arbeidet granske fremstillinger som letter interpolationen
betydelig. Men de er samlet i et kostbart plancheverk
av et saa stort format at det er upraktisk til benyttelse
utenfor laboratoriet. For linjeberegninger har man des
uten ikke bruk for hele planchesamlingen. Hertil kom
mer at man har interesse av at beregne /?/ og al hver
for sig.
Der er derfor opstillet formler i dette øiemed, til
dels avskrækkende og tungvinte at arbeide med. De
bedste formler ser slik ut:
Av uttrykket for tgh/3/ sees f. eks. at der kan
skrives
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
